Dansk bistand har gjort en forskel under vanskelige forhold og leveret resultater til gavn for afghanerne. Det konkluderer to nye evalueringer og et evalueringsstudie, som har undersøgt den danske støtte til Afghanistan i de sidste ti år.
Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at udfordringerne ved at opbygge de afghanske institutioner og administrative systemer er undervurderet, og sikkerheds-og kapacitetsproblemer sænker effektiviteten af bistanden – altså hvad vi får ud af pengene.
Sådan skriver udenrigsministeriet om eksaminationerne i en pressemeddelelse onsdag.
Evalueringen omfatter alene den danske udviklingsbistand og dermed ikke den militære såkaldte CIMIC-indsats, som kun har udgjort en meget begrænset del af den samlede danske bistand til Afghanistan og Helmand.
Evalueringen af bistanden til uddannelses-sektoren peger på, at den danske støtte til skolebyggerier og læreruddannelse har medvirket til, at over syv millioner børn går i skole, heraf ca. 37 procent piger.
I løbet af perioden er 10.000 skoler taget i brug, 93.000 nye lærere uddannet og millioner af skolebøger blevet trykt.
Den danske støtte har også bidraget til at opbygge den afghanske undervisningsadministration, men der er stadig langt igen, før især administrationen i provinserne fungerer ordentligt.
Evalueringen peger på, at den danske beslutning om at kanalisere bistanden direkte gennem de afghanske myndigheder har været risikabel, men er lykkedes, og det anbefales at fortsætte støtten på samme måde.
Evalueringen af bistanden til hjemvendte flygtninge og fordrevne vurderer, at de planlagte umiddelbare mål “stort set er nået”. Gennem det såkaldte nærområdeinitiativ erflygtninge og internt fordrevne blevet hjulpet til at vende tilbage og blive reintegreret.
Alene i 2011 talte resultaterne af nærområdeindsatsen 647 nye vandposter, bidrag på 20 procent af omkostningerne til 11.000 midlertidige bosteder, knap 600 mindre lokale projekter og juridisk bistand til afgørelse af næsten 1.500 retssager.
Evalueringen peger dog også på, at gældsætning kan skabe problemer for afghanske familier, og at overvågningen af arbejdet er af svingende kvalitet. Endelig fremhæver evalueringen, at mens nærområdeinitiativets partnere helt overvejende arbejder i landdistrikterne, opholder et stigende antal meget sårbare personer sig i byområder.
Vi er nået langt ud, men det har været svært
Evalueringsstudiet vurderer, på basis af en gennemgang af eksisterende evalueringer, at levevilkårsprogrammerne har nået det antal individer og landsbyer, der var fastsat som mål.
Trods det vanskelige arbejdsmiljø, især i de sydlige og sydøstlige provinser, konkluderes det, at de støttede programmer – det nationale solidaritetsprogram med udviklingsbevillinger til landsbyer og et mikrolånsprogram – har bidraget til et gunstigere miljø for økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse.
Mens der har været sat spørgsmålstegn ved den finansielle bæredygtighed af det nationale solidaritetsprogram, viser mikrolånsprogrammet “lovende tegn på at kunne køre videre” uden yderligere udviklingsbistand.
Derimod peger analysen af aktiviteterne for at opbygge de statslige myndigheder på mere blandede resultater med hensyn til især effektiviteten af de indsatser, som medfinansieres fra dansk side, og på, at fremskridtene har været små og langsomme.
Stadig ringe administration
Studiet indeholder desuden kritik af, at støtten til statsbudgettet i for ringe grad har ført tilforbedringer af administrationen på provinsniveau.
Der udtrykkes også bekymring over, i hvilken grad den massive donorstøtte har betydet, at det afghanske nationalbudget er kommet under for stor donorindflydelse og derfor reflekterer donorprioriteter frem for afghanske prioriteter.
Støtten til de civile organisationer roses for at have ført til større opmærksomhed på rettigheder og pligter i samfundet, især kvindernes rettigheder.
Danmark har for at styrke statsopbygningen medfinansieret det afghanske nationalbudget, afholdelse af valg og opbygningen af det afghanske politi, men også en række civile organisationer, som arbejder med menneskerettigheder og retshjælp.
Overordnet set fremhæver studiet, at den mangestrengede tilgang samt Danmarks risikovillighed og omstillingsparathed har været rigtig, og at støtten bør fortsættes.
Glad (og nok lettet) minister
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) siger i en kommentar:
”Det er vigtigt, at vi har fået evalueret de sidste ti års danske bistand til Afghanistan. Til trods for de meget svære arbejdsbetingelser viser evalueringen, at vores bistand har gjort en forskel. Rigtig mange børn er kommet i skole og samtidig har vi styrket statens evne til at drive skolerne. Det er afgørende og peger fremad”.
“Der er positive resultater, når det gælder indsatsen for flygtninge, menneskerettigheder, mikrokredit og kvinders rettigheder. Men der er bestemt kritik og ting, der er slået fejl. Det har været vanskeligt at styrke det politiske niveau og indsatsen mod korruption. Der er brug for en fortsat stædig og langsigtet indsats. I et land som er så fattigt og krigshærget som Afghanistan tager det lang tid at skabe resultater.”
Evalueringerne er foretaget af uafhængige internationale konsulentfirmaer. Evalueringerne og et dansk resumé, der indeholder Danidas kommentarer til evalueringen, kan downloades på www.evaluering.dk
Direkte link er
http://um.dk/da/danida-en/results/eval/eval_reports/evaluations/?sc_lang=en
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-08-12/friis-bach-erkender-nederlag-samt-nkning-af-bistan
Yderligere oplysninger hos:
Chefen for Danidas Evalueringskontor, Ole Winckler Andersen
tlf. 33 92 02 36 og e-mail: [email protected]
Pressehenvendelser til Frej Jackson på tlf. 29 72 44 77
