“Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bruger diasporaen mere konstruktivt,” siger Tahmina Salik, der har samlet gruppen af afghanske kvinder.
Det handler ikke bare om dansk-afghanerne, men om de mange danske organisationer, virksomheder og andre, der kunne drage større nytte af den viden og kulturforståelse og de forbindelser, som findes i diasporaen. Alt det, man ifølge Tahmina Salik ikke kan læse sig til, men som kan have stor betydning for dem, der arbejder i andre kulturer. Det kan være, hvordan samspillet i familierne er, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, eller netop kvinders roller og muligheder.
Det er en forståelse af samfundet, som DACAAR i høj grad har, fordi organisationen har været i Afghanistan siden 1984 og beskæftiger især afghanere. Men spørgsmålet er, om DACAAR, som også vil fremme kvinders rolle i Afghanistan, griber det rigtigt an, lyder det fra Klaus Løkkegaard, der er sekretariatschef for organisationen i Danmark.
“Vi har længe ønsket at bruge den enorme ressource, som en ny generation af yngre, veluddannede og engagerede, afghanske kvinder udgør i Danmark. Vi er i en mandsdomineret, afghansk kultur med 1.000 lokalt ansatte afghanere – heraf knapt en tredjedel kvinder. Balancen er at presse på for at give afghanske kvinder indkomst, uddannelse og flere lederstillinger – samtidig med, at vi ikke sætter hidtidige resultater over styr. Det arbejde skal DAKDIF hjælpe med, siger Klaus Løkkegaard.
Mangfoldig diaspora
DAKDIF, Dansk-afghansk kvinde- og diasporaforum, som den rådgivende gruppe hedder, samler otte afghanske kvinder med tre forskellige etniciteter. Pashtu, Hazara og Tadjik.
“Jeg ville gerne have haft i hver fald en Uzbek med, men det lykkedes altså ikke. Det er vigtigt, at vi kommer fra hver sin baggrund, og især at vi kan vise udadtil, at vi sagtens kan arbejde sammen, selv om vi er forskellige. Det er et betydningsfuldt signal at sende både til det afghanske samfund i Danmark og i Afghanistan,” siger Tahmina Salik.
Det ville være synd at sige, at den afghanske diaspora i Danmark er en sammentømret størrelse. Der er 96 forskellige organisationer og ingen paraplyorganisation, der samler. En af grundene til, at der er så mange, er meget enkel, det er geografien. Der er et par i Vejle, lidt flere i Århus og så videre. Antallet afspejler på en måde også det splittede Afghanistan med forskellige etniciteter, religioner og politiske anskuelser.
“Men det viser samtidig det store engagement i den afghanske diaspora. Det er en stort ressource, som kan udnyttes meget mere end det gør idag. I DAKDIF repræsenterer vi nogle af de største og mest aktive diaspora-organisationer og samtidig afspejler vi den kulturelle og etniske diversitet, som eksisterer i Afghanistan,” tilføjer hun.
Forbindelse til kvinderne i Afghanistan
Tahmina Salik kom til Danmark som 14-årig i 2000. Og allerede ved sit første og hidtil eneste besøg i Afghanistan i 2005 kunne hun mærke at der blev lagt lidt afstand til hende – den europæiserede. Men den afstand er der ikke, når DAKDIF nu kontakter afghanske kvinder med beskeden om, vi har ikke glemt jer, vi vil gerne støtte, sig hvad vi kan gøre. Siden gruppen etablerede sig i februar, er hun allerede blevet interviewet på den afghanske tv-kanal Ariana om DAKDIF, og holdt 8. marts-tale til DACAARs medarbejdere i Kabul.
Hun understreger, at gruppen er blevet etableret på et meget vigtigt tidspunkt, hvor Afghanistan og Afghanistans kvinder går en meget usikker fremtid i møde. Der er både fredsforhandlinger og øget konflikt, og det er helt umuligt at forudsige, hvad der vil ske, hvilken rolle for eksempel Taliban kommer til at spille i fremtiden.
“Der er så mange stærke kvinder i Afghanistan, de har så meget på hjerte. Der er sket en mobilisering af kvinderne både under og efter Talibans styre, og de giver ikke op. Vi har en rigtig god dialog med kvinderne og vil gøre, hvad vi kan, for at støtte dem,” lyder det fra Tahmina Salik.
Derfor tænker hun langt ud over DACAAR. De dansk-afghanske kvinder skal påvirke både danske og afghanske myndigheder og politikere. De vil vise, at man kan slå kræfterne sammen på tværs af kultur og etnicitet i Afghanistan og i Europa, hvor de har en drøm om at samle den afghanske diaspora i EU. De vil fortælle de afghanske kvinders historier i Danmark. Og de vil påvirke den danske udviklingsdebat.
“Der er særligt stort behov for at fastholde støtten til Afghanistan nu. Det skal fortsætte,” siger Tahmina Salik.
