Afrikansk folkearkitektur. Den unge burkinske arkitekt, Francis Kéré, begyndte allerede at bygge under studierne.
Han fik legat til at læse arkitektur i Berlin, men stoppede undervejs og tog til sin gamle landsby i Gando i Burkina Faso for at oprette en skole for børn og tjene sit land, som han siger.
Det kickstartede hans karriere. Han drog afsted uden ideer og uden penge og samlede landsbyen for at høre, om de kunne skabe en bygning i fællesskab.
”Spørgsmålet var meget enkelt og svaret meget komplekst: Hvordan skabe en bygning, som fungerer i et land og en region, hvor temperaturen er over 45 grader. En bygning, der kan modtage børn og har tilstrækkelig med komfort, så de kan studere og modtage undervisning. Jeg fik ideen til at skabe en skole ved at bygge med de materialer, vi har på stedet og ved at involvere hele fællesskabet. Jeg ønskede samtidig, at de lokale lærer at benytte de metoder, vi anvender i bygningen, så de kan vedligeholde den. Vi skulle skabe en bygning, der beskytter mod solen og samtidig giver plads til eleverne, for vi har klasser med mere end 80 elever”, forklarer Kéré, der er i Danmark i forbindelse med Louisianas ny udstilling om Afrika’s arkitektur, identitet og kultur.
I Burkina Faso er der udviklet en særlig arkitektur med bygninger uden træ, som Kéré er eksponent for. Der meget lidt træ og mange termitter, der ødelægger træ, og der er mangel på uddannede håndværkere.
Derfor opføres enkle bygninger med mure lavet af mursten, og tagets konstruktion er af metal, fordi et trætag ville blive spist af termitter. Broer og veje konstrueres af det billigste materiale, beton.
”Farverne er dem, der er tilstede – naturens, ørkenens, Saharas, jordens, støvets. Vi tilfører ikke kunstige tilsætningsstoffer. Det er selve materialets farve. Derfor bliver resultatet lerets og jordens varme farver. Som derfor passer til bygningen. Vi bruger dog stål til konstruktioner og tilfører visse kunstige farver og materialer for at beskytte jernet mod rust”, siger Kéré.
Fællesskabet deltager
Alle siger at Afrika er fattigt, men Kéré mener det forholder sig omvendt, idet Afrika’s befolkning er stor, afrikanerne er kreative og villige til at samarbejde.
”Vi drager fordel af den måde, folk arbejder på og fungerer på socialt. Sætter man nogle få folk til at lave noget anderledes, så strømmer folk til og vil selv skabe noget lignende for at forbedre deres vilkår. Det var dog ikke nemt i starten. Da jeg forklarede, at vi skal anvende det, som vi har mest af, nemlig jorden, var de meget overraskede. Men da de begyndte at arbejde med os og lærte nye teknikker at kende, så lykkedes det os at overbevise dem om fordelen ved at skabe nyt”.
”I starten var der et behov i min landsby Gando for at skabe en skole og man bad mig finde penge til byggeriet. Men jeg sagde nej, vi skaber det hele selv, sammen og med vores egne materialer. For hvis vi overlader til et udenlandsk selskab at finde penge og opføre skolen, så bliver det noget fremmedartet, som vi ikke kan bruge. Vi dannede en lille nonprofit-foreningen i Tyskland for at samle penge til skolen. Med et meget begrænset budget og med hjælp fra lokalbefolkningen lykkedes det”.
I Burkina Faso er der skabt store boligområder med folkeligt medejerskab til udviklingen. Tætbefolkede områder uden for byerne skabt på ulovlig vis blev omskabt til organiserede og kontrollerede områder, ved at staten gav familier parceller mod mindre betaling, hvor de så fik brugsret til at anvende jorden.
På den måde skete der en velreguleret urbanisering i Burkina Faso. Samtidig blev det en måde at få indtægter på fra staten.
Desværre er der en bagdel ved den måde at organisere udviklingen på, for folk lejer jorden ud og får så ret til ny jord, som de udlejer igen og misbruger dermed retten til at anvende jorden, ifølge Francis Kéré.
Omkring træet
I Gando har Kéré Architects også skabt et bibliotek og et operaprojekt. Uden for Burkina Faso har tegnestuen opført Mali’s Nationalpark i Bamako og et center for arkitektur i Mopti.
Personligt er Francis Kéré ved at skabe et uddannelsescenter i Kenya til ære for Obama’s bedstemor, som han præsenterer for Obama til efteråret.
Kéré Architects deltager desuden på Vitra-museet i Schweiz på den aktuelle Afrika-udstilling med et nyt billede af et Afrika, der skaber, i stedet for at være synonym med passiv armod.
Kéré har også bygget en pop-up- butik for Vitra og Camper Sko, en struktur i træ, hvori der er integreret sofistikerede virtuel og lys og skabt udstillingsplads, hvor gæster kan mødes. virtual, sensory, and communal interfaces
Her på Louisiana sidder vi i Kérés store, lyse og luftige træ-installation, som folk kan sætte sig i og slappe af ved og samtidig få en fornemmelse af at være i Afrika ved at høre lydstemninger fra afrikanske landsbyer, f.eks. høns, der vækker familierne om morgenen og lys, der skifter fra morgen til aften og sval skygge.
Kéré anvender altid lokale materialer, her nordisk piletræ, som er nemt at arbejde med, billigt og bruges som optændingsbrænde.
”I Afrika organiserer man sig altid omkring et træ, i rundkredse. Især på landet men også i byerne har træet en meget stor betydning – som mødested i skyggen. Her mødes folk for at tale, feste, og de ældre slår råd. Det er et demokratisk sted, hvor man ser hinanden i øjnene og tager beslutninger”, siger han.
Francis Kéré er et produkt af Europa, idet han er uddannet i Berlin, men opvokset i en afrikansk landsby, hvor han er del i et kulturelt, familiemæssigt og økonomisk fællesskab. Hans bidrag til Vesten?
”Jeg vil anbefale alle at bygge til fællesskabet med fællesskabet og anvende lokale materialer. Jeg er netop blevet bedt om at opføre et boligkvarter i Tete-provinsen i Mozambique, hvor jeg skal bygge 88 boliger og fællesområder for at integrere folk, i stedet for at opføre kedelige, billige boliger, der bliver til ghettoer og skaber adskillelse. Afrika handler om at bo sammen, rige som fattige i et fællesskab”.
Francis Kéré er vild med Afrika-udstillingen på Louisiana. Den er fantastisk! Fyldt med information, meget materiale, men velorganiseret og der er plads til at ånde. Den er ambitiøs og vellykket.