Afrika taber som resten af verden natur i et rasende tempo, viser vurderinger.
Nu skal det gå i den modsatte retning, mener afrikanske ministre. De vedtog en erklæring og en strategi for at komme forringelse og ødelæggelse af natur til livs ved et topmøde forud for FN’s konference om biodiversitet i Sharm El Shekih, der startede lørdag.
Pan African Strategy in Ecosystem Restoration for Increased Resilience, bliver den nye strategi kaldt.
Den skal bl.a. virke som støtte i kampen mod degradering af jord og for gendannelse af økosystemer. Desuden skal den pege kontinentet mod mere bæredygtige fødevaresystemer til gavn for indbyggere og natur.
Hele strategien skal endeligt godkendes ved et møde for statsoverhoveder i Den Afrikanske Union i januar.
Erklæringen fra de afrikanske ministre kan læses her, mens selve planen kan findes her.
I erklæringen hedder det, at ministrene er bekymrede for de alvorlige følger af forringelse af jord og økosystemer på kontinentet. Den rammer 485 millioner mennesker og koster årligt 9,3 milliarder dollar (over 60 milliarder danske kroner), lyder det i dokumentet.
Derudover er ministre tilhængere af at dedikere et tiår til gendannelse af økosystemer, som allerede forslået af El Salvador. Perioden mellem 2020 og 2030 ville dermed officielt blive kaldt U.N. Decade of Ecosystem Restoration.
Det årti, vi nu befinder os i er udnævn til at være FN-årti for biodiversitet. Alligevel ser det ikke ud til, at verdenssamfundet kan indfri de tyve mål for naturmangfoldighed, kendt som Aichi-målene, der blev vedtaget i 2010.
Udbrede naturhensyn til flere sektorer
Det skal bl.a. diskuteres i de kommende dage i Sharm El Sheikh, hvor debatten om en ny strategi, der skal erstatte Aichi-strategien i 2020, ligeledes for alvor begynder.
Dagen efter det afrikanske ministertræf, var hele verdens miljøministre indbudt til højtidelighed i den egyptiske turistby.
Her skrev de under på en erklæring, som bl.a. giver et løfte om at udbrede hensynet til naturmangfoldighed til flere sektorer.
Denne gang forpligter ministrene sig på at tage hensyn til biodiversitet i sektorerne for energi, minedrift, sundhed og produktion. Ved forrige topmøde i Cancún var der tale om en lignende ekerlæring med fokus på skovbrug, landbrug, fiskeri og turisme.
Mainstreaming eller sektorintegration, som det også kaldes, er fint, mener Danmarks Naturfredningsforening, men det er ikke nyt.
“Det er på høje tid at, ministrene forpligter hinanden politisk på at indarbejde hensyn til biodiversitet på tværs af sektorer. Det har vi ventet på siden 1992. Vi håber, at også de danske politikere tager budskabet til sig, og ser nærmere på, hvordan de forskellige sektorer kan bidrage til at standse tabet af biodiversitet”, siger Ann Berit Frostholm fra den grønne organisation.
Hun har i flere år fulgt forhandlinger om biodiversitet for 92-gruppen, men nu er stafetten givet videre til WWF. Derudover deltager Verdens Skove i årets internationale naturtopmøde.
Ministertræffet foregik imidlertid uden den danske miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen, som blev hjemme. Afbuddet havde kalendermæssige årsager forklarede han på et samråd i Folketingets miljøudvalg i sidste uge.
Det er første gang længe, at en dansk minister ikke deltager i FN’s topmøder om biodiversitet.
Det er som navnet COP14 antyder, den 14. gang, at der er forhandlinger under FN’s konvetion om biodiversitet. Konventionen blev vedtaget ved det store Earth Summit i Rio de Janiero i 1992, samme år som FN’s Klimakonvention blev vedtaget.
Da der kun har været FN-topmøder om biodiversitet hvert andet år, er rækken knap så lang som de tilsvarende klimakonferencer. Her starter COP24 i december.
