Afrikanske modtagere af Nobels Fredspris
1960
Albert Luthuli, Sydafrika
1978
Anwar El Sadat, Egypten
1984
Desmond Tutu, Sydafrika
1993
Nelson Mandela, Sydafrika
1993
F. W. de Klerk, Sydafrika
2001
Kofi Annan, Ghana
2004
Wangari Maathai, Kenya
2005
Mohamed ElBaradei, Egypten
2011
Ellen Johnson Sirleaf, Liberia
2011
Leymah Gbowee, Liberia
2018
Denis Mukwege, DR Congo
2019
Abiy Ahmed, Etiopien
Fredag blev Nobels Fredspris uddelt for 100. gang. Modtageren blev Afrikas yngste statsleder, Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed.
43-årige Ahmed modtog hæderen for ‘især’ at have skabt fred med nabolandet Eritrea.
Eritrea og Etiopien har de sidste 20 år levet i et fjendtligt naboskab, hvor en fejlslagen fredsproces har resulteret i mere end 80.000 dræbte i grænselandet mellem de to nationer.
Konflikten har de seneste 15 år ikke bragt mange kampe med sig, men dog er fredsløsningen kærkommen, forklarer Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
“Grænsekonflikten optog en pokkers masse tropper på begge sider, selvom det var et meget lille område, de to parter var uenige om.”
Konflikten mellem de to kulturelt og etnisk forbundne stater har udover alle dødsfaldene også tvunget mange familier til at opgive kontakten med hinanden.
Telefonkontakt mellem de to lande er nu igen mulig, hvilket fik flere fra landenes befolkninger til at ringe til helt tilfældige telefonnumre på den anden side af grænsen.
Da det første kommercielle rutefly mellem de to lande i juli 2018 landede i Eritreas hovedstad, Asmara, gik nogle af de rejsende ned på knæ og kyssede eritreansk jord.
Udvikling og fred i regionen
På den anden side af fredsaftalen står Eritreas diktator Isaias Afwerki, som også bliver fremhævet af formand for Den Norske Nobelkomite, Berit Reiss-Andersen. Der er dog en god grund til, at det kun er Abiy Ahmed, der modtager årets fredspris, mener Stig Jensen.
“Afwerki regnes som en meget autoritær leder, hvorimod Ahmed har været meget reformivrig. Han repræsenterer en gruppe af yngre afrikanske ledere, der vil ændre på tingenes tilstand.”
Ahmed har udover fredsaftalen med Eritrea også mæglet i konflikten i Sydsudan. Nobelkomiteen peger også på hans arbejde for at normalisere de diplomatiske relationer mellem Eritrea og Djibouti som en årsag til, at han nu kan kalde sig Nobelprismodtager.
“Der er ingen tvivl om, at nogle folk måske vil tænke, at det er lidt tidligt, at han modtager prisen,” udtalte Reiss-Andersen, med henvisning til at Ahmed kun har siddet i spidsen for sit land i halvandet år.
“Den Norske Nobelkomite mener, at det er nu, at Ahmeds indsats fortjener anerkendelse og har behov for støtte,” afslutter hun.
Også lektor Stig Jensen mener, at prisen bliver givet til tiden.
“Jeg synes, det er et vigtigt tidspunkt. Der er en utilfredshed med hans fremgangsmåde i den gamle magtelite, hvorfor fredsprisen er et vigtigt rygstød for ham og den reformbølge, han repræsenterer,” siger Jensen.
Han peger på, at Ahmeds facon, der går op imod den ‘uddøende race af gamle diktatorer’, kan forplante sig videre ud i Afrika, hvor lande som Sudan og Gambia selv er i gang med demokratiseringsprocesser.
“Her kan Ahmed han være et forbillede,” siger Jensen.
Demokratiske skridt fra ‘en ikke entydig good guy’
Efter Abiy Ahmed blev premierminister i Etiopien i april 2018, har han indledt en reformproces, der skal demokratisere landet efter årtiers autoritært styre.
Blandt andet har han givet amnesti til tusindvis af politiske fanger, fjernet en del statslig censur af medier og fyret en lang række korrupte civile- og militære ledere. Alle punkter, som Den Norske Nobelkomite fremhæver i deres begrundelse.
Flyktninghjelpen i Norge og UNHCR er også ude med rosende ord om Ahmeds arbejde for de mange flygtninge i hans land. Etiopien huser over 700.000 flygtninge og er dermed et af verdens største modtagerlande.
Flygtningehjelpen og UNHCR fremhæver blandt andet, at han i januar underskrev en lov, der har udvidet rettighederne for flygtninge, så de nu blandt andet kan få arbejdstilladelse, får adgang til uddannelse og kan åbne en bankkonto.
I Danmark har vi kvitteret for Ahmeds reformer ved at fordoble den danske støtte til Etiopien på finansloven til nu samlet at udgøre en milliard kroner.
“Vi ser Etiopien som et stabilt land på et ellers ustabilt Afrikas Horn,” forklarer Stig Jensen.
Men er Abiy Ahmed nu også en gennemført good guy, som overstående kan efterlade et indtryk af? Ikke nødvendigvis, lyder svaret fra Stig Jensen.
“Han kommer fra en stilling i efterretningstjenesten, og man tør næppe forestille sig, hvad efterretningstjenesten i Etiopien har gjort før i tiden,” siger han.
“Han er ikke en entydig good guy, men han har lært at navigere i systemet, og det er ikke nogen dum ting at kunne, når man har den reformdagsorden, som han har.”
Et stort stridspunkt i Nordøstafrika for tiden er Etiopiens dæmningkonstruktion i Nilen, som vil nedsætte mængden af vand i den livsvigte flod med omtrent 30 procent.
Ahmed støtter projektet, som har fået heftig kritik fra Egypten, der er dybt afhængige af Nilens vand. Dæmningsprojektet skal generere elektricitet til etiopierne, men Etiopien har været nødt til at beskytte bygningsprojektet med sit militær af frygt for egyptisk sabotage.
Valg næste år
Abiy Ahmed er en del af det etpartisystem, der har i mange år de facto har ledet landet.
De senere år har etniske minoritetsgrupper dog protesteret og krævet økonomisk og politisk frihed. For at partiet kunne beholde sin magt i landet, blev Ahmed sidste år udnævnt til premierminister, da han både har et ben i den poltiske magtelite, men samtidig kommer fra en blandet etnisk baggrund.
Sidenhen har Ahmed som sagt frigivet politiske fanger og forsøgt at skabe rammerne for, at en reel politisk opposition kan blive stablet på benene.
Abiy Ahmed har lovet Etiopiens befolkning, at den skal til valgurnerne allerede næste år.
Om det sker, afhænger af, om der kommer styr på situationen med de omkring 2,4 millioner internt fordrevne i landet, lød meldingen fra Etiopiens valgkomite i juni i år.
