Showers Jalloh er en kendt popstjerne i sit hjemland, Sierra Leone, men måske indtager han også snart den internationale scene – med et oplagt politisk budskab i forbindelse med COP26 i Glasgow i disse dage. Hans budskab er nemlig: Vi skal plante træer for at redde klimaet. Og netop til COP26 er der blevet fremlagt en skelsættende aftale på skovområdet: Verdens ledere er blevet enige om at standse afskovning i løbet af de næste ni år.
Plant træer for børnenes fremtid
Jalloh har i samarbejde med organisationen Karene Environment Project udgivet sangen ’Plant a Tik’ med netop dette budskab. ’Tik’ betyder ’træ’ på krio, som er et af de mest udbredte sprog i Sierra Leone. Sangen er ifølge et radiointerview med Jalloh i BBC et forsøg på at skabe opmærksomhed om afskovning rundt omkring i verden, som tager udgangspunkt i sangerens egne oplevelser i hjembyen Karene, hvor afskovning også er et problem. Løsningen er at plante træer.
I musikvideoen spilles der på de helt store følelser, når datteren Mariama på ni år synger: ”Lad os plante flere træer for børnenes fremtid. Vær sød at give os ilt. Vær sød at give os mad.”
I et forsøg på at bevare naturen, bør vi altså plante nogle træer, lyder det i sangen, som er et samarbejde mellem musikerne Showers Jalloh, Marianna Zappi, Raggo Zulu og Jallohs datter, Mariama.
Karene Environment Project arbejder for mere natur i Karene-regionen, og de opfordrer på deres Facebookside til lovgivning og regulering af skovhugsten i Sierra Leone, mens de også foreslår genplantning af naturen ved at plante træer, som man kan donere til via en hjemmeside.
Afskovning i Sierra Leone
Når Showers Jalloh sætter fokus på afskovning – både globalt og lokalt – er det med god grund. Det vestafrikanske land har nemlig ifølge Global Forest Watch mistet omkring 5,43 millioner hektar af landets trædække og tabt 11 procent af landets primære skovområder de seneste 11 år.
Hvis vi går ti år længere tilbage, har landet mellem 2001 og 2020 oplevet et tab på i alt 30 procent af dets samlede trædække, hvilket svarer til, at omkring 800.000 kg CO2 emissioner ikke optages af skovområderne, men i stedet ender i atmosfæren. Der kan være forskellige årsager til tabet af trædække, men Global Forest Watch estimerer, at tre procent af tabet i den periode hænger sammen med skovning. Særligt mellem 2013 og 2019 blevet der fældet meget skov, hvilket har betydning for landets modstandsdygtighed over for ændringer i klimaet.
I takt med udviklingen af større byer i Sierra Leone – og særligt i hovedstaden Freetown – gør afskovningen landet sårbart over for klima- eller naturkatastrofer. En rapport om emnet fra 2009 pegede allerede på dette, og den mexicanske forsker, Paul G. Munro, udtrykker bekymring over udvidelsen af Freetown, som resulterer i fældningen af skoven i nærheden. Afskovningen gør beboelsesområder og befolkningen sårbare over for naturkatastrofer som oversvømmelser eller mudderskred.
Et eksempel på dette er tilbage i 2017, hvor et mudderskred ramte Freetown og kostede flere hundrede mennesker livet. Måneders kraftig regn, fra juni til august i Sierra Leones regntid, udløste mudderskredet på et bjerg over området Regent. Mudderet accelererede på vej ned ad bjerget, fordi træerne på skrænterne var fældet for at skaffe brænde eller producere trækul. Uden træerne blev mudderskredet en katastrofe, som ramte et fattigt slumområde, hvor der hverken var kloaksystemer eller dræn til at formindske ulykken.
Læs mere: Sierra Leone: Mudderskred i Freetown kostede 1.000 liv
Skelsættende aftale skal beskytte og genrejse verdens skove
Den britiske premierminister Boris Johnson præsenterede sammen med Colombias og Indonesiens statsledere, Ivan Duque og Joko Widodo, tirsdag formiddag på COP26 i Glasgow en skelsættende aftale vedrørende verdens skove, som skal standse afskovning inden 2030 samt beskytte og genrejse skovene.
Aftalen blev præsenteret under sessionen ’skove og arealudnyttelse’, som er den første af sin slags til et klimatopmøde, erklærede Boris Johnson. Han kaldte i sin tale blandt andet verdens skove for ”planetens lunger”, mens han bekendtgjorde, at vi må beskytte og genrejse skovene frem for at udnytte dem. 85 procent af klodens samlede skovareal er omfattet af aftalen, skriver DR.
Aftalen, som kan oversættes til Glasgow ledernes deklaration om skov og arealudnyttelse, skal sikre beskyttelsen af skovene, genoprettelse af nedbrudte skovarealer, støtte indfødte samfund og rette op på skader forårsaget af skovbrande, og den skal finansieres af statslige og private midler på i alt 123 milliarder kroner. Både Brasilien, Kina og Rusland er en del af aftalen sammen med i alt 110 statsledere, som har formuleret deklarationen i samarbejde med både filantroper og indfødte samfund, bekendtgjorde Boris Johnson i præsentationen af aftalen. Den skal nemlig også sikre indfødtes rettigheder, da de er skovenes forvaltere.
Indonesiens præsident, Joko Widodo stemte i og erklærede, at vi må sætte skovene forrest. Det vil Indonesien blandt andet gøre ved at bevare landets mangrove økosystem, som er det største i verden. Mangrove er en lang række af særlige træer og buske, der vokser i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.
Colombias præsident, Ivan Duque, har også ambitiøse mål for sit latinamerikanske land, som går efter at beskytte 30 procent af dets skov inden 2030 – faktisk ”forpligter vi os i dag til at beskytte 30 procent af vores land allerede i 2022 – og ikke først i 2030,” erklærede Ivan Duque, som præsenterede en anti-afskovningslov og hårdere straffe til dem, der bryder denne lov.
De tre statsledere erklærede alle i deres taler, at økonomi og bæredygtigt skovbrug skal hænge sammen, og pegede på betalingssystemer for brug af naturressourcer – såkaldte ’payments for environmental services’. Disse systemer skal for eksempel sikre, at kakaofarme i Vestafrika får en bedre og mere fair pris for deres produkter, fortalte Boris Johnson, som forklarede konceptet med ordene: ”Guiltfree chocolate” eller ”Skyldfri chokolade”.
