Det kan være lidt af et dilemma, når batteriet i en Iphone er ved at være slidt. Skal man igennem besværet med at få udskiftet batteriet eller købe den nyeste model? Nu bliver det lidt lettere at vælge den første løsning. EU er nemlig tæt på vedtagelse af nye regler, der skal sørge for, at den enkelte bruger kan udskifte batteriet i Iphones og andre bærbare apparater.
Det er blot en af de regler, som EU snart kan indføre for at forhindre, at batterier til elbiler, smartphones, pc’er og andet elektronik belaster miljø og menneskerettigheder rundt omkring i verden. Repræsentanter fra EU’s ministerråd og EU-parlamentet blev i sidste uge enige om de nye regler, der skal sørge for en cirkulær økonomi i produktionen af batterier på EU’s marked. Det sker ved at indføre en række krav om blandt andet genanvendelse af mineraler og metaller samt indsamling af brugte batterier.
“Batterier er et centralt element i EU’s omstilling til emissionsfri transportformer. Da efterspørgslen efter batterier vil vokse mere end tifold frem til 2030, skal vi sikre, at vi har nok batterier, og at de er bæredygtige i alle deres forsyningskæder. De nye regler skal fremme den europæiske industris konkurrenceevne og sikre, at affaldsbatterier indsamles og genanvendes korrekt, så nyttige materialer genindvindes, og giftige stoffer ikke udledes i miljøet,” lyder det fra Marian Jurečka, miljøminister i Tjekkiet, som lige nu har formandsskabet i EU.
EU-kommissionen har længe haft fokus på at sikre forsyning af batterier, særligt til den grønne omstilling, og har tidligere udtalt, at ambitionen er at producere de “grønneste batterier i verden” i Europa.
Bekymring for at blive afhængig af Kina
Der skal bruges rigtigt mange batterier i EU i de kommende årtier, ikke mindst til elbiler. Batterierne kræver samtidigt en masse mineraler og metaller, som litium og kobber. Efterspørgslen efter både batterierne og mineralerne ventes at stige astronomisk i de kommende årtier som følge af den grønne omstilling.
En rapport fra foråret beregnede, at der skal 800.000 tons litium årligt i 2050 til for at dække EU’s grønne ambitioner. Det er en stigning fra i dag på svimlende 3.500 procent. Den grønne omstilling og batterierne kræver også 60.000 tons kobolt årligt fra 2050, hvilket er en stigning fra i dag på 330 procent.
Læs også: Så mange millioner tons metaller kræver den grønne omstilling
EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, nævnte tidligere i år, at litium og sjældne jordarter snart bliver vigtigere end olie og gas. Hun nævnte samtidigt, at der er en risiko for, at EU kan blive afhængig af Kina i jagten på at skaffe tilstrækkelige ressourcer til den grønne omstilling.
Ifølge Statista er 79 procent af produktion af litiumbatterier placeret i det store asiatiske land. Samtidigt har Kina store reserver af sjældne jordarter, litium og andre mineraler, og ikke mindst har det store asiatiske land nærmest monopol på forarbejdning af mineralerne.
Derfor har EU-kommissionen også lagt meget energi i at opdatere en handelsaftale med Chile, som netop er blevet færdigforhandlet i sidste uge. Det langstrakte land på den sydamerikanske vestkyst har nemlig en af de største reserver af litium i verden.
EU-kommissionen fremhæver selv, at den nye aftale giver EU ”bedre adgang til råstoffer og rene brændstoffer, som for eksempel litium, kobber og brint, som er afgørende for omstillingen til den grønne økonomi.” Samtidigt drømmer Chile om selv at skabe en industri for produktion af batterier frem for blot at eksportere råstofferne, og det har været et stridspunkt i forhandlingerne. EU har kæmpet for, at prisen på råmaterialerne er ens for virksomheder i Chile og EU. Der er med aftalen indgået et kompromis, som gør, at EU-virksomheder kan få en billigere pris, hvis de køber mineraler, der er forarbejdet i Chile, skriver Politico.
Due diligence og krav om genanvendelse
Mens aftalen med Chile kan sikre forsyninger af vigtige mineraler, skal de nye EU-regler gøre dem bæredygtige. Minedrift efter mineraler er årsag til forurening af drikkevand, miljøødelæggelser og afskovning rundt omkring i verden. Der er også problemer med menneskerettighederne i sektoren, herunder omfattende børnearbejde med at udvinde kobolt i DR Congo, hvilket er sundhedsskadeligt.
De nye regler skal forsøge at gøre op med disse tendenser, da der kommer regler for due diligence – eller rettidigt omhu – der skal gøre det muligt for myndigheder at kontrollere kilden til virksomheders råstoffer.
Der er ligeledes flere nye krav til virksomheder, når det gælder at sikre miljøvenlige batterier. Virksomhederne bliver blandt andet pålagt at indsamle 51 procent af deres udtjente batterier i 2028 og 61 procent i 2031. Et anden krav bliver, at 80 procent af litiummet i batterierne skal genanvendes i 2031. Derudover skal 16 procent af kobolten samt 6 procent af både litium og nikkel i batterierne være af genanvendt materiale til at starte med.
De nye regler er godkendt af repræsentanter fra EU’s ministerråd og EU-parlamentet. De skal dog formelt godkendes i begge institutioner, før de kan træde i kraft.
