Gennem Jair Bolsonaros tid på magten i Brasilien blev skovrydning i Amazonas regnskoven intensiveret. Næsten to tredjedele af regnskoven ligger indenfor Brasiliens grænser, og den tidligere præsident gav grønt lys til at hakke store dele ned til fordel for minedrift og landbrug. Afskovningen steg med 60 procent i forhold til de foregående fire år, og der blev fældet, hvad der svarer til tre fodboldbaner i minuttet.
Det tog derfor ikke lang tid, før forskere begyndte at advare mod det øjeblik, hvor regnskoven ikke længere kan genskabe sig selv. Januar sidste år var den måned med mest afskovning, siden Brasiliens rumforskningsagentur INPE startede sine målinger i 2016.
Præsident Luiz Inacio ”Lula” da Silva, der overtog præsidentembedet efter Jair Bolsonaro den 1. januar, har lovet at passe bedre på regnskoven end sin forgænger. Og INPE viste, at der i januar i år var et fald i afskovningen på 61 procent i forhold til januar sidste år.
Lula sætter hårdt mod hårdt i Amazonas
Lula har selv sagt, at verden igen forventer, at Brasilien gå forrest i at takle klimakrisen og være et eksempel på et socialt ansvarligt og bæredygtigt land. Men han mener også, at der stadig skal være landbrug i Brasilien. Både beskyttelse af regnskoven og økonomisk vækst er mulig.
For Jair Bolsonaro var de to ting ikke forenelige. Han fjernede budgettet for og fyrede folk fra Det brasilianske institut for miljø og vedvarende naturressourcer, IBAMA, der bl.a. er ansvarlig for at uddele bøder for ulovlig skovhugst.
”Da bøderne blev færre blev afskovningen større,” fortæller Gry Bossen, teamleder for Politik og Engagement i miljøorganisationen Verdens Skove. Hun er positiv overfor den nye præsidents beskyttelse af regnskoven.
”Lula er ved at genoprette IBAMA og vil sætte en stopper for ulovlig afskovning og minedrift. De folk, der fælder ulovligt, er sandsynligvis nervøse for, hvad der vil ske, hvis de bliver ved, hvilket gør, at de holder igen,” lyder det fra Gry Bossen.
Der er tilsyneladende også god grund til at være nervøs. Bevæbnede agenter fra IBAMA er i de seneste dage ankommet til områder i Amazonas, hvor de anholder og forviser tusindvis af illegale guldgravere. Guldgraverne har invaderet og fældet store dele af Yanomami-folkets skovområde. Det har givet Yanomami-folket problemer med at skaffe mad. De sulter, og der har ifølge avisen Buenos Aires Herald været dødsfald på grund af minedriften.
(Foto: Jeff Hutchens/Getty Images)
IBAMA-agenter har ikke kun arresteret guldgraverne, men brænder også deres redskaber. De har angiveligt ødelagt en helikopter, et fly og en bulldozer samt nedbrændt flere træbygninger, der benyttes af guldgraverne.
”Minedriften har blandt andet forurenet floden med kviksølv, hvilket har gjort det umuligt for Yanomami-folket at spise fisk fra floden eller drikke vandet,” forklarer Gry Bossen.
Under Jair Bolsonaro var der ingen hjælp at hente for de oprindelige folk, når minefolk invaderede deres område. Han er blevet anklaget af oprindelige folk og menneskerettighedsorganisationer for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab på grund af ødelæggelsen i Amazonas.
”Med den nye præsident er der andre boller på suppen,” siger Gry Bossen.
Oprindelige folk bliver set og hørt
Lula har for første gang i Brasiliens historie åbnet et ministerie for oprindelige folk. Det er ifølge Gry Bossen en nøglefaktor i beskyttelsen af Amazonas, da oprindelige folk har officielt ejerskab over store dele af skoven. Områderne bliver dog ofte invaderet af kriminelle bander, der driver minedrift og skovhugst eller fælder skoven for græsning.
”Det er vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på de kriminelle bander som guldgraverne i Yanomami-folkets område, og der generelt bliver passet bedre på oprindelige folk. De er nogle af de bedste til at bevare de naturområder, fordi de lever i pagt med naturen. På satellitbilleder kan man se, at der er mere grønt der, hvor oprindelige folk bor,” fortæller Gry Bossen.
Læs også: Brasiliens nye regering: Lula udpeger markante kvinder til historiske ministerposter
”Jeg håber, at afskovningen helt stopper, og at de her fantastiske naturområder i Brasilien bevares. Det er vigtigt for klima og biodiversiteten og for oprindeligt folk. Det er vigtigt for os alle,” siger hun.
Skove spiller en afgørende rolle i verdens kulstofbalance. På verdensplan suger de 2,4 milliarder tons kulstof op hvert år, hvor den massive Amazonas-regnskov absorberer en fjerdedel af den samlede mængde.
Men den massive skovrydning i løbet af de seneste to årtier har gjort, at over tre fjerdedele af skoven er blevet mindre modstandsdygtig over for forstyrrelser.
Når vandet i et område af Amazonas fordamper, skaber det nedbør, der kommer et andet område til gavn. Men når træerne dør eller bliver fældet i afskovning, virker den mekanisme ikke længere. Vandingscyklussen forsvinder, og det resulterer i endnu mere tørke, der dræber flere planter og træer.
For at bryde den negative spiral skal afskovningen, ifølge forskerne begrænses, fx gennem en mere bæredygtig miljøpolitik
Regnskovens politimænd mangler tropper
Lula underskrev på sin første dag som præsident en pakke med syv love, der har til formål at kontrollere skovrydning i Amazonas og genopbygge landets miljøinstitutioner. Som en del af pakken genindsatte han efter tre års stilstand en fond på 1,2 milliarder dollar (knap 8,4 milliarder kroner, red.) til beskyttelse af verdens største regnskov.
Lula har lovet at stoppe skovrydning fuldstændig inden 2030, men der lang vej ti mål. Selvom afskovning faldt 61 procent i januar i år i forhold til januar sidste år, blev der stadig fældet 167 kvadratkilometer i løbet af årets første måned.
Han har desuden ikke flertal i kongressen. Derfor vil han i fremtiden blive nødt til at forhandle med en kongres domineret af lovgivere, der er knyttet til Bolsonaros parti og forsvarer landbrug i Amazonas.
Landbruget i Brasilien er meget vigtigt for landets økonomi, men er ligesom minedrift en stor årsag til skovrydning. Det er især sojaindustrien og kvægdrift, der har brug for meget areal, og mange landmænd brænder og fælder derfor skoven for at gøre plads. Også ulovligt. En anden grund til afskovningen er, fordi jorden er ”gratis” for bønderne at indtage. Samtidigt er jorden meget næringsrig de første tre-fire år, efter skoven er brændt af.
Læs også: Præsidentvalget i Brasilien kan få enorme konsekvenser for landets oprindelige folk
Landet er verdens største producent af kaffe, appelsinjuice og sukker og producerer også store mængder sojabønner, kylling, majs, svinekød og oksekød. Aktuelt bidrager landbrugssektoren med knap en fjerdedel af landets BNP.
Bolsonaro satte rekord ved at uddele 400.000 ejendomsrettigheder til landmænd, og samtidig overførte han ansvaret for oprindeligt land til landbrugsministeriet. Han anses som en helt i landbrugssektoren.
Det bliver også svært at standse dem, der ulovligt brænder og fælder skoven. IBAMA har været meget underprioriteret på grund af den tidligere præsident, påpeger Gry Bossen, og det tager tid at uddanne agenter. Der skal nemlig mange til at holde øje med den store regnskov.
”Der er risiko for at nogle af de folk der lige nu holder igen med skovfældning, kommer tilbage, hvis der ikke er nok agenter på posten til at holde øje med hele Amazonas. Man kan derfor frygte at afskovningen vil stige lidt igen,” siger hun.
”Men forhåbentlig vil den så falde igen i takt med at der kommer flere på posten, og IBAMA får flere ressourcer.”
