Amerikansk frygt for at miste afrikansk flådehavn til Kina

us-africom-photo
Amerikanske soldater ved Camp Lemonnier-basen i Djibouti, hvor USA har 4.000 soldater udstationeret.
Foto: US Africa Command
Laurits Holdt

Hvis kineserne overtager havnen i Djibouti kan det få alvorlige konsekvenser for den amerikanske flådes even til at operere omkring Afrikas Horn. Sådan lød det fra general Thomas Waldhauser, der er øverstkommanderende for USA’s Africa Command, der står for det amerikanske militærs aktiviteter i og omkring Afrika.

Udtalelsen kom tirsdag under en høring i den amerikanske kongres, hvor Kinas stigende engagement i Afrika blev debatteret, skriver den Hong Kong-baserede avis South China Morning Post.

[[{“fid”:”9306″,”view_mode”:”inlinefull”,”fields”:{“format”:”inlinefull”,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Djibouti markeret med rødt.”,”field_fotograf[und][0][value]”:”TUBS(CC BY-SA 3.0)”},”type”:”media”,”field_deltas”:{“1”:{“format”:”inlinefull”,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Djibouti markeret med rødt.”,”field_fotograf[und][0][value]”:”TUBS(CC BY-SA 3.0)”}},”attributes”:{“alt”:”Djibouti markeret med rødt.”,”class”:”media-element file-inlinefull”,”data-delta”:”1″}}]]Tidligere i marts meddelte regeringen i det lille Djibouti, der ligger mellem Eritrea, Etiopien og Somalia ved indsejlingen til Det røde Hav fra Det indiske Ocean. Havnen har været drevet af et firma fra De forenede Arabiske Emirater, DP World, men regeringen opsagde kontrakten. 

Strategisk vigtig havn

Djibouti er en vigtig containerhavn men også en strategisk vigtig base for amerikanske specialstyrker og flådefartøjer, der patruljerer i Det indiske Ocean og som støtter specialstyrkernes aktioner i Somalia og Yemen. USA har omkring 4.000 soldater i landet.

Nu frygter flere politikere i USA, at Djibouti vil lade et kinesisk selskab drive havnen og at kineserne derefter vil opsige aftalen om, at USA må bruge havnen som base.

I de perioder hvor danske skibe har deltaget i de internationale flådestyrker, der bekæmper piraterne i farvandet ud for Somalia, har de også benyttet havnen i Djibouti som forsyningshavn.

I 2017 åbnede Kina også en flådebase i landet og det er Kinas første militærbase uden for landets grænser. 

Frankrig og Japan har også flådebaser i landet.