Valget af Jair Bolsonaro som præsident og Hamilton Mourão som vicepræsident i Brasilien er noget, der giver grund til frygt for, at mindretal mister beskyttelse og at drabstallet – der allerede er blandt verdens højeste – vil stige yderligere.
Det mener Amnesty International.
”Den valgte præsident har ført valgkamp med en åbenlys anti-menneskerettighedsdagsorden og er ofte kommet med diskriminerende udtalelser om forskellige grupper i samfundet,” skriver Amnesty i en pressemeddelelse.
Valget af Bolsonaro kan udgøre en stor risiko for oprindelige folk, traditionelle landdistrikter, LGBTI-folk, sorte unge, kvinder, aktivister og civilsamfundsorganisationer, hvis hans retorik bliver til regeringens politik, mener Erika Guevara-Rosas, der er direktør for Nord- og Sydamerika hos Amnesty International.
Politiet dræber 5.000 årligt
Blandt Bolsonaras valgløfter er en lempelse af våbenlovene og tilladelse til, at politiet i højere grad må skyde for at dræbe.
Disse forslag vil, hvis de vedtages, forværre den allerede alvorlige dødbringende vold i Brasilien, hvor der hvert år begås 63.000 drab. Flere end 70 procent af dem begås med skydevåben, og politiet begår omkring 5.000 drab om året, hvoraf mange ifølge Amnesty International er udenretslige henrettelser.
Desuden har Bolsonaro truet indfødte folks territorier, forandret landets afgrænsningsprocesser og tillader større udnyttelse af naturressourcer. Han har også talt om at slække på miljøbestemmelser, og han har kritiseret Brasiliens miljøbeskyttelsesagenturer og dermed truet alle menneskers ret til et sundt miljø, noterer Amnesty International.
Har forsvaret militærregimets forbrydelser
Brasilien er et af de lande i verden med det højeste antal drab på menneskerettighedsforkæmpere og aktivister. Årligt bliver snesevis af aktivister dræbt for at forsvare rettigheder, der burde være garanteret af staten.
I denne alvorlige sammenhæng udgør Bolsonaros erklæringer om, at han vil sætte en stopper for aktivisme og slå ned på organiserede sociale bevægelser en meget sandsynlig risiko for ytringsfriheden og retten til forsamling, der er garanteret af både Brasiliens egne love og af folkeretten.
Bolsonaro og Mourão, der begge er medlemmer af Brasiliens militære reserve, har også offentligt forsvaret statslige forbrydelser begået under det tidligere militærregime, herunder tortur.
Dette giver udsigt til en tilbagegang i fremme af de menneskerettigheder, der er blevet forbedret siden afslutningen af militærregimet og vedtagelsen af Forbundsforfatningen af 1988.
”Brasiliens offentlige institutioner skal foretage en fast indsats for at beskytte menneskerettighederne og alle dem, der forsvarer og mobiliserer for rettigheder i landet. Disse institutioner har en central rolle at spille for at beskytte retsstatsprincippet og forhindre, at forslagene materialiseres,” siger Erika Guevara-Rosas.
”Det internationale samfund må være opmærksom på at holde den brasilianske stat fast på at beskytte og garantere menneskerettigheder.”
