Irans retsvæsen og sikkerhedssystem har ført en ondskabsfuld kurs over for menneskerettighedsforkæmpere, siden Hassan Rouhani blev præsident i 2013. Hans styre har dæmoniseret og fængslet aktivister, som har modet til at forsvare folks rettigheder.
Det er et nederlag for alle, der havde håb om, at Rouhani ville fremme menneskerettighederne og indfri de løfter, han gav under sin første valgkampagne.
Nogle aktivister er blevet dømt til mere end 10 år bag tremmer for blot at være i kontakt med FN, EU eller menneskerettighedsorganisationer, herunder Amnesty International.
EU må ikke tie
Amnesty International opfordrer EU, som i 2016 nævnte planer om at genoptage en bilateral menneskerettighedsdialog med Iran, om at rejse spørgsmålet om forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere i landet med de iranske myndigheder.
Lange straffe for kontakt med FN og EU
I de sidste fire år har Irans retsmyndigheder sænket tærsklen for, hvornår man vil påberåbe vage og alt for brede nationale sikkerhedsrelaterede anklager. Samtidig er antallet af fængselsstraffe til dømte menneskerettighedsforkæmpere steget kraftigt.
De øverste dommere udnævnes af Irans øverste leder, Ayatollah Khamenei.
I tilfælde efter tilfælde er folk blevet dømt til lange fængselsstraffe, som nogle gange overstiger 10 år, for handlinger, der ikke engang bør betragtes som forbrydelser. Det omfatter kontakt med FN og EU, samt med medier, internationale fagforeninger og menneskerettighedsgrupper uden for Iran, herunder Amnesty International.
På trods af hans kritiske tilstand har myndighederne gentagne gange afvist at overføre ham til et hospital uden for fængslet. Det menes at være som gengæld for en sultestrejke, han indledte mellem oktober 2016 og januar 2017 i protest mod fængslingen af hans kone, Golrokh Ebrahimi Iraee. Hun blev fængslet som straf for at have skrevet en fiktiv historie om stening.
Den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Narges Mohammadi, der ledede Center for Menneskerettighedsforkæmpere i Iran, afsoner en 16 års fængselsstraf, ligeledes i forbindelse med hendes menneskerettighedsarbejde. Sagen mod hende blev indledt på grund af et møde, hun havde med EUs tidligere udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, på den internationale kvindedag i 2014.
Læs mere og find rapporten her
