I Mozambiques overfyldte og uhygiejniske fængsler henslæber flere tusind indsatte tilværelsen, heriblandt børn, mens de venter i måneder og år på en retssag. Det dokumenterer Amnesty International i en dyster rapport, fremlagt torsdag.
Over 1/3 af de indsatte i den store nation i Sydøstafrika venter stadig på deres dom. Èn har ventet 12 år i fængslet på at få sin retssag, fremgår det om forholdene i den tidl. portugisiske koloni, der i over et kvart århundrede har modtaget omfattende udviklingsbistand fra Danmark.
Rapporten “Locking up my rights: Arbitrary arrest, detention and treatment of detainees in Mozambique”, er skrevet i samarbejde med Mozambique Human Right League.
Den blotlægger, hvordan især landets fattigste risikerer at blive fængslet under kritisable forhold og uden at have begået nogen forbrydelse.
En af de vare-tægtsfængslede, Amnesty talte med, havde siddet fængslet i over 12 år uden dom eller nogen form for retssag eller høring.
Tilsyneladende var han end ikke blevet anklaget for noget.
”Folk, der ikke har penge, bliver systematisk nægtet retfærdighed. Fængslerne er fulde af fattige unge mænd, der venter på en retssag, og som ikke er blevet informeret om deres rettigheder eller tilbudt juridisk bistand,” siger Amnestys Mozambique researcher Muluka-Anne Miti og fortsætter:
“Vi mødte indsatte, nogle af dem børn, der var anholdt, uden at der umiddelbart var tegn på, at de havde begået en forbrydelse, og uden at der var tilstrækkelige beviser.”
196 indsatte klemt sammen i lille celle
Fængslerne i Mozambique er generelt langt under international standard. De er overfyldte, kosten dårlig, hygiejnen forfærdende og chancen for nogensinde at se en læge er ringe.
I et fængsel fandt Amnesty 196 mennesker klemt sammen i en celle på omkring 14 x 6 meter. For at få plads til dem alle, var de nødt til at sidde skulder ved skulder.
De indsatte bliver sjældent informeret om deres rettigheder, eller også forstår de dem ikke. De har ikke råd til en advokat. Hvis de får beskikket en, hvad der langt fra er sikkert, er han eller hun ofte underkvalificeret.
Det betyder bl.a., at varetægtsfængslede sjældent bliver løsladt i tiden op til deres retssag.
”Jeg ved, jeg har rettigheder. Jeg har flere gange spurgt om mine rettigheder, men har aldrig fået noget at vide”, fortæller en varetægtsfængslet til Amnesty.
“Ana Silvia” var kun 15, da hun blev anholdt og sigtet for at have myrdet sin mor. Dét til trods for at der ikke var noget tegn på, at moderens død var et mord, og slet ingen tegn på at ”Ana” skulle være indblandet. Moderen blev aldrig obduceret.
”Ana” fortalte Amnesty, at politiet havde spurgt faderen, om de måtte slå hende for at få hende til at tilstå. Det nægtede han, men hun blev alligevel fængslet.
“Retssystemet gælder ikke for de fattige”
Amnesty mødte mange varetægtsfængslede, der ligesom ”Ana Silvia” tilsyneladende var under 16 år gamle. Men i Mozambique har størstedelen ingen fødselsattest, og især børn fra fattige familier har sjældent nogen form for dokumentation, de kan fremvise.
Fængselsmyndighederne fastholder, at det er op til de fængslede selv at bevise, om de er mindreårige, og derfor bliver de ofte sat under lås og slå under samme vilkår som voksne. I flere fængsler sidder børn i samme overfyldte celler som voksne.
Ifølge Mozambiques lovgivning skal alle, der bliver arresteret, stilles for en dommer indenfor 48 timer for at afgøre, om anholdelsen er lovlig.
Alle skal også have mulighed for gratis advokatbistand, men for en overvældende del af anholdelserne er dette ikke tilfældet.
”Mozambiques retssystem gælder simpelt hen ikke for de fattige. De sygner hen i fængslerne i årevis, uden at myndighederne ved det eller interesserer sig for, at de er der”, siger Mulaka-Anne Miti og uddyber:
“Målet med et retssystem er at sikre retfærdighed. Det betyder også, at uskyldige ikke skal holdes varetægtsfængslet ulovligt. Mozambiques myndigheder er nødt til at tage deres ansvar mere alvorligt”.
Under researchen kontaktede Amnesty rigsadvokaten i hovedstaden Maputo med en opfordring til at se nærmere på nogle konkrete sager.
I fire tilfælde lykkedes det at få de pågældende løsladt, bl.a. José Cossa, der var varetægtsfængslet i over 12 år uden dom.
Selv om rigsadvokaten fandt den lange fængsling af José Cossa uretmæssig, er der ikke udsigt til, at han modtager nogen form for kompensation.
Man kan læse hele rapporten på
http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/113/Mozambique_LOCKING_UP_MY_RIGHTS.pdf
Yderligere oplysninger hos:
Pressechef Ole Hoff-Lund,
Amnesty Danmark, tlf. 26 83 81 84
