I 2014 gik sydafrikanerne til urnerne ved præsidentvalget, og snart står de over for et lokalvalg, der finder sted den 3. august.
Distrikt, metropol og lokale parlamentarikere er opstillet ved valget, og de vil derefter vælge borgmestrene. Da regionerne i Sydafrika nyder et højt niveau af autonomi, er disse valg vigtige for partierne, og især regeringspartiet står over for en stor udfordring.
Zumas fald
Modargumentet for at trække Zuma tilbage er selvfølgelig, at ANC vil blive yderligere svækket af en lederrokade. Især før et valg hvor partiet allerede er historisk presset.
Zuma står derfor i spidsen for et ANC, de fleste spår vælgertilbagegang ved regions- og lokalvalgene om knap to måneder.
Interne magtkampe
Zumas person er dog ikke den eneste faktor der har negativ indvirkning på valget. Så sent som sidste uge blev tre lokale ANC-ledere myrdet på blot 48 timer i regionen KwaZulu-Natal.
Selvom årsagen til mordene ikke ligger fast, er det ikke svært at forestille sig, at der ligger politiske motiver til grund. Enten for at skræmme ANC-ledere fra at deltage i valgkampen eller grundet interne magtkampe om positioner i ANC.
Dårlig regeringsførelse
Den dårlige regeringsførelse er evident. Selvom de løfter, ANC afgav under de sidste dage af apartheid, og løfter indskrevet i deres berømte Freedom Charter fra 1955, har været utroligt svære at indfri, har partiet fejlet.
Det er ikke lykkes at hive størstedelen af den sorte underklasse ud af fattigdom, arbejdsløsheden er skyhøj, økonomien sejler, offentlige ydelser er minimale og i ringe forfatning, og det ældgamle løfte om gratis uddannelse til alle er ikke blevet indfriet.
I stedet er Sydafrika i dag et af de mest ulige samfund i verden, hvor store dele af befolkningen er fanget i fattigdom.
Voksende opposition
Lige netop manglen på gratis uddannelse har skabt stor røre. Sydafrikanske universitetsstuderende lukkede deres institutioner ned og gik på gaden i oktober 2015 som svar på en stigning i prisen på uddannelse.
Stigningen hævede endnu engang baren for, hvem der har adgang til uddannelse og hvem der ikke har. Eller sagt på en anden måde: hvem der får mulighed for at undslippe fattigdom og hvem der ikke gør.
Prisstigningen blev da også annulleret efter en række studenteroptøjer landet over. Den voksende opposition mod ANC manifesterede sig ikke kun gennem studenteroptøjer, men også i form af faldende vælgerstøtte til partiet.
ANC tabte således 15 sæder ved parlamentsvalget, mens både Democratic Alliance (DA) og nystiftede Economic Freedom Fighters (EFF) oplevede fremgang.
Den voksende opposition mod ANC kommer på baggrund af de gentagne skandaler i partiet, løftebrud og mangel på enighed.
Da ANC indledte partiets valgkampagne i Port Elisabeth i april i år, dukkede langt under de forventede 100.000 vælgere op.
Fyldte fodboldstadioner kan ikke direkte oversættes til stemmer i urnerne, men det tegner et tydeligt billede af en svækket ANC.
Economic Freedom Fighters
EFF-partiet, som er ledet af den karismatiske leder Julius Malema, er en udfordrer i lokalvalgene. Mens Democratic Alliance i den offentlige bevidsthed stadig bliver forstået som et parti repræsenterende hvide interesser, bliver EFF ofte set som den sorte underklasses parti.
EFF-leder Julius Malema.
Foto: Wikipedia (arkivfoto)
Emner som landreformer, nationalisering, gratis uddannelse til alle og nedbringelse af arbejdsløsheden, kombineret med en brillant agitator, appellerer meget direkte til mange unge.
Da partiet ikke har nok mandater til at gøre meget andet, er denne taktik i hvert fald en god måde at gøre opmærksom på sig selv. EFF bliver derfor først rigtigt testet efter valgene den 3. august, for først da får partiet ansvar. Efter den 3. august vil partiets præstationer vise, hvorvidt det er et reelt alternativ til ANC.
Klaus Stig Kristensen er aktiv i Afrika Kontakt
