I den arabiske verden, hvor demokrati ikke just er den fremherskende styreform, støtter 76 procent af befolkningen demokratiet. Det viser en netop offentliggjort rapport, The 2019-20 Arab Opinion Index. Rapporten er udarbejdet af Arab Center for Research & Policy Studies, som har interviewet over 28.000 mænd og kvinder i 13 arabiske lande fra Irak i øst til Mauretanien i vest om deres holdning til en række emner.
Arabere er demokratihungrende nation
På trods af den store geografiske spredning mener 81 procent af de adspurgte, at de forskellige arabiske folk udgør en nation.
“Der er nok ikke tale om politisk pan-arabisme og et ønske om at tilhøre et arabisk statsfællesskab. Det er snarere et kulturelt fællesskab, der binder araberne sammen. Medier har haft stor indflydelse på dette. For eksempel ser befolkningerne de samme arabisksprogede TV-shows,” fortæller Sune Haugbølle, der i professor ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen “War and Memory in Lebanon”.
74 procent af araberne mener, at et pluralist demokratisk system vil være den rigtige styreform i deres land. Et resultat der burde give svedige håndflader i mange regeringskontorer og kongepaladser i den arabiske verden.
“Resultatet viser, at der er et stort ønske om politisk forandring i den arabisk verden og dermed grobund for folkelige anti-regimeprotester. Vi så dem under det arabiske forår og senest i Sudan, Algeriet, Irak og Libanon,” siger Sune Haugbølle. Langt hovedparten af befolkningerne i de fire nævnte lande bakker op om de nationale folkelige protester, der førte til, at Abdelaziz Bouteflika i Algeriet gik af, og Omar al-Bashir i Sudan blev styrtet.
I det hele taget er der blandt de arabiske befolkninger opbakning til anti-regime protester. 58 procent ser positivt på revolutionerne og protesterne, der begyndte at rulle i den arabiske verden i 2011, og 48 procent mener, at protesterne på trods af udfordringer vil opnå deres ultimative mål. Det er værd at bemærke at undersøgelsen ikke blev gennemført i Syrien, Yemen og Libyen, hvor protesterne eskalerede til krig.
Israel splitter befolkning og regime – yderligere
Udover TV-shows og ønsker om demokrati er modstanden mod Israel også en fællesnævner for araberne. Over tre fjerdedele mener, at palæstinensernes sag angår hele den arabiske verden, og 88 procent mener ikke, at deres land skal anerkende staten Israel primært af politiske årsager frem for kulturelle og religiøse. Størst er modstanden i Algeriet, hvor 99 procent af de adspurgte er modstandere af, at deres stat anerkender Israel, mens tallet er 91 procent i Palæstina. Kun seks procent mener, at deres land formelt skal anerkende Israel, og halvdelen af disse fremhæver, at det udelukkende skal ske under forudsætning af, der oprettes en selvstændig palæstinensisk stat. 165.000 arbejdspladser under de første måneder af coronakrisen.
Det var netop i Tunesien, at en frugtsælger i 2011 satte ild til sig selv i protest over myndighedernes behandling af ham. En handling der gjorde ham til en vigtig symbolsk figur og af mange anset som det, der antændte det arabiske forår.
Utilfredsheden med deres levevilkår, som de arabiske befolkninger giver udtryk for i The 2019-20 Arab Opinion Index, burde derfor også vække bekymrede miner hos de arabiske regimer, som ønsker at holde sig ved magten.
