Arbejderrettigheder har trange kår verden over

ictu
Forfatter billede

ITUC Global Rights Index

ITUC (International Trade Union Confederation) er en international sammenslutning af nationale og lokale fagforeninger. Idag er der i alt 333 tilknyttede organisationer og fagforeninger, fordelt på 162 lande over fem kontinenter. Tilsammen tæller organisationerne 180 millioner fagforeningsmedlemmer, heraf 40% kvinder.

Rapporten ITUC Global Rights Index, som kun har været udgivet siden 2014, blev sat i værk med det formål at synliggøre og øge gennemsigtigheden af alle verdens landes bedrifter i forhold til sikring af arbejderrettigheder samt at pege på tendenser indenfor lovændringer og typer af rettighedskrænkelser.

I alt 139 lande evalueres på en skala fra 1 til 5 for deres evne til at respektere arbejderes rettigheder. 1 er bedst, 5 er dårligst, 5+ gives til lande som fx Syrien, Somalia eller Sydsudan, hvor staten ikke kan garantere rettigheder på grund af krig eller konflikt.

Der er mange steder mere at kæmpe for end nogensinde før på arbejdernes internationale kampdag.

Det viser den årlige rapport fra den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC.

Den giver 139 af verdens lande karakter alt efter, hvordan arbejdstagernes rettigheder er.

Qatar, Guatemala og netop de nævnte lande som Filippinerne, Colombia og Bangladesh er nogle af de lande, der får bundkarakter og kategoriseres som kategori 5. Qatar for at anvende tvangsarbejde og for at udelukke migrantarbejdere fra de love, der normalt beskytter arbejdstagere. Guatemala for blandt andet vold mod og drab på arbejdere. Og Bangladesh for at have foretaget masseanholdelser af arbejdere i blandt andet landets notorisk berygtede tekstilindustri.

I kategori 4 finder man blandt andet Kenya og – måske overraskende for nogle – USA, hvor det mange steder er umuligt for ansatte at blive medlemmer af en fagforening, og hvor strejkeretten er yderst begrænset.

Otte lande er i år i kategori 5+, som er de lande, der er ramt af alvorlig konflikt, herunder Den Centralafrikanske Republik, Somalia og ikke overraskende Syrien.

Tæsk, fængsel og moderne slaveri

Årets index viser, at arbejdstageres rettigheder krænkes over hele verden. Som eksempel nævnes Cambodia, hvor politiet slog hårdt ned på en demonstration, hvor arbejdere protesterede mod den nye minimumsløn på 100 dollars om måneden. 23 arbejdere blev fængslet for at protestere. I Filippinerne blev en transportarbejder dræbt for at have afsløret korruption. Og i Egypten er der eksempler på, at arbejderne får tæsk, hvis de beder om en anstændig løn. I Qatar er migrantarbejdere udsat for moderne slaveri og straffes, hvis de organiserer sig.

Rapporten kommer som en form for svar på Verdensbankens årlige rapport, der viser de bedste lande at etablere en virksomhed – lande som Filippinerne, Colombia og Bangladesh rangerer højt, fordi virksomhederne kan etablere lønsomme forretninger og arbejdskraften er billig. Men Verdensbankens rapport tager ikke højde for arbejdernes rettigheder, og det er en alvorlig mangel, mener ITUC.