131 stemte for, og 117 stemte imod, da det argentinske underhus den 10. december vedtog et lovforslag om at gøre abort gratis, sikkert og lovligt i det store sydamerikanske land.
Mange argentinere med grønne tørklæder – symbolet på kvindebevægelsen i Latinamerika – i hænderne fulgte via storskærme på gaden i Buenos Aires spændt med i den 20 timer lange debat, der gik forud for afstemningen.
Og nu har et flertal skubbet Argentina ét skridt nærmere mod at tillade abort i graviditetens 14 første uger. Hvis lovforslaget bliver godkendt af senatet – afstemningen skal efter planen finde sted sidst i december – vil Argentina blive det blot fjerde land i Latinamerika, men langt det største, der gør det muligt for kvinder at bestemme over deres egen krop – til og med skal aborten ifølge lovforslaget finde sted, senest ti dage efter kvinden har besluttet sig.
Det vil være historisk.
”Loven vil stoppe os fra at være fødemaskiner og tillade os at blive behandlet som mennesker med en ret til at bestemme over vores egne kroppe og skæbner,” sagde Gabriela Cabezón Cámara, en fremtrædende argentinsk intellektuel og forfatter, efter afstemningen ifølge The Guardian.
På tværs af landegrænser
At det er stort, er der ingen tvivl om. Det fortæller Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på Latinamerika.
“Det er stort for den latinamerikanske kvindebevægelse, for kampen for abort går på tværs af landegrænser, hvilket symboliseres af de grønne tørklæder, de vifter med. Det er ikke bare Argentina, det er på tværs af hele Latinamerika,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
Som et af de største lande i Latinamerika vil det nemlig sende et vigtigt signal til hele regionen og måske endda “smitte af” på de andre lande. For hvis Argentina, selveste Pave Frans’ hjemland, støtter op om fri abort, hvorfor skulle en lovgivning så ikke også være mulig andre steder?
“Argentina er et stort, moderne og veludviklet land, og andre latinamerikanske lande kigger trods økonomisk krise og korruption til et land som Argentina. I Latinamerika tænker man, at hvis det er muligt i Argentina, så er det måske også muligt i andre latinamerikanske lande. Det styrker modet til at gå videre med kampen også i andre lande,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
Er anden gang lykkens gang?
Det var Argentinas venstreorienterede præsident, Alberto Fernández, der fremsatte lovforslaget om at gøre abort lovlig i graviditetens første 14 uger, hvorefter det vil være tilladt, i tilfælde af at morens liv er i fare eller i tilfælde af voldtægt. Det var bevægende billeder, der gik verden rundt, da resultatet af afstemningen i underhuset blev offentliggjort og fik de flere tusinde fremmødte til at bryde ud i jubel og glædestårer.
“Det er stort for regeringen, for hvem abortlovgivningen var et valgløfte, fordi peronisterne ser adgang til abort som et bidrag til social retfærdighed. Det er symbolsk, at forslaget bliver stemt igennem i underhuset, præcis ét år efter de kom i regering og på den internationale dag for menneskerettighederne (10. december, red.). Det er der en masse symbolpolitik i,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
Amnesty International kalder det en milepæl for anerkendelsen af piger og kvinders menneskerettigheder.
“Det er en præstation af kvindebevægelsen og et krav fra forskellige sociale grupper, som aldrig har givet op. Senatet har ikke råd til at vende ryggen til kvinder endnu engang og må presse på for at vedtage loven uden yderligere forsinkelse. Juridisk abort er en nødvendighed for social retfærdighed, for reproduktiv retfærdighed og for menneskerettighederne,” siger Mariela Belski, der er direktør i Amnesty International Argentina.
Afkriminaliseringen af abort blev allerede diskuteret i Argentina i 2018, hvor det snævert blev vedtaget af kongressen, men ikke af senatet. Dengang var den konservative præsident, Mauricio Macri, imod.
“I dag har vi skrevet et nyt kapitel i vores historie. Jeg er meget rørt over denne kollektive præstation, der tilhører os alle,” tweetede Argentinas minister for kvinder, køn og mangfoldighed, Elizabeth Gómez Alcorta, efter afstemningen og brugte hashtagget #QueSeaLey (Lad det være lov, red.).
Kun tre lande tillader abort
Latinamerika har nogle af de mest restriktive abortlove i verden, og det skyldes i høj grad den katolske kirkes indflydelse. Især i Argentina er den katolske kirkes rolle stor. Det er Pave Frans’ hjemland, og han har flere gange støttet argumenterne om “retten til liv”.
“Det, at paven kommer fra Argentina, er en vigtig støtte til abortmodstanderne,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
Det var da heller ikke alle, der fulgte afstemningen i underhuset, der viftede med et grønt tørklæde. Abortmodstandere stod i stedet med lyseblå tørklæder for at vise, at de ikke går ind for abort.
Kun i tre små latinamerikanske lande er abort lovligt i dag: Cuba, Uruguay og Guayana. I lande som El Salvador, Den Dominicanske Republik, Nicaragua, Honduras og Haiti er abort fuldstændig forbudt, mens der i for eksempel Brasilien og Chile er undtagelser, hvis kvindens liv er i fare, eller hvis kvinden har været udsat for voldtægt.
Det samme var tilfældet i Nicaragua indtil 2006, hvor præsident Daniel Ortega indgik en alliance med den katolske kirke, og abort igen blev ulovligt, fortæller Ninna Nyberg Sørensen.
“Som danske kvinder har vi måske haft en forestilling om, at landvindinger er blivende, men sådan er det ikke nødvendigvis. De kan altid blive trukket tilbage. Da det skete i Nicaragua, opdagede vi, at ’hov, det er ikke så sikkert’,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
Til trods for udviklingen i Nicaragua går det den rigtige vej for kvinders rettigheder i Latinamerika, mener Ninna Nyberg Sørensen. Blandt andet har flere lande som for eksempel Mexico, Guatemala og Bolivia fået progressiv lovgivning mod feminicidios, den spanske betegnelse for kvindemord. Men selvom sådanne love ser gode ud på papiret, har de vist sig svære at håndhæve. På abortområdet vil en lov til gengæld gøre stor forskel, fordi det vil være lettere at ændre praksis.
“Abortspørgsmålet er anderledes. Det handler om, at kvinderne har mulighed for at få en legal abort og ikke at straffe en voldsforbryder. Det er meget lettere at håndhæve, og det får en hurtig og direkte effekt på, at langt færre kvinder vil dø eller få alvorlige komplikationer som følge af den form for abort, de ellers er nødsaget til at få. Det er et klart fremskidt, at abort bliver legalt, så kvinder kan tage det valg uden at risikere fængsel,” siger Ninna Nyberg Sørensen og tilføjer, at selvom det stadig er op ad bakke, går det fremad for kvinderettighederne i Latinamerika.
50 års fængsel
I dag risikerer argentinske kvinder op til fire års fængsel, hvis de får en abort. Også personer, der hjælper til, risikerer fængsel i flere år. Abort er kun tilladt, hvis morens liv er i fare, eller hvis kvinden har været udsat for voldtægt. I andre latinamerikanske lande kan kvinder straffes med op til livstid for at afbryde en graviditet. I El Salvador, for eksempel, er abort ulovligt uanset hvad. Kvinder risikerer at blive sigtet for mord og kan straffes med fængsel i op til 50 år. Også selvom de aborterer ufrivilligt.
Men selvom restriktionerne er så strenge, bliver der alligevel udført aborter. Det sker bare illegalt, og det medfører store risici for kvinderne. I Argentina bliver der hvert år gennemført op til 500.000 ulovlige aborter, og ifølge Human Rights Watch blev omkring 39.000 kvinder i 2016 sendt på hospitalet, efter en ulovlig abort gik galt. 16 procent af dem var piger og teenagere mellem 10 og 19 år.
Mange af dem, der får ulovlige aborter i Latinamerika, er unge piger, der har været udsat for voldtægter eller kvinder, der ikke har råd til at forsørge et barn. Derfor vil en lov, hvor den gravide selv kan træffe valget om en abort eller ej uden at risikere at komme i fængsel, betyde rigtig, rigtig meget. Ikke bare for de argentinske kvinder, men for kvinderne i hele Latinamerika.