Brugen af kemiske våben i Syriens borgerkrig har været langt mere omfattende end hidtil antaget. Det skriver tænketanken Global Public Policy Institute (GPPi) fra Berlin.
Ifølge en rapport fra tænketanken ”Nowhere to Hide – the Logic of Chemical Weapons Use in Syria” har der været mindst 336 kemiske angreb i løbet af krigen, der begyndte i marts 2011. Langt de fleste af dem, 98 procent, tilskrives regeringsstyrkerne, mens de resterende tilskrives Islamisk Stat.
I april 2018 anklagede USA den syriske regering for at have brugt kemiske våben i 50 tilfælde og samme måned angav organisationen Syrian Archive, at den havde dokumentation for 212 tilfælde.
GPPi skriver, at ni ud af 10 af angrebene er sket efter præsident Barack Obamas retoriske røde streg blev overskredet i august 2013.
Obama sagde i 2012, at hvis den syriske regering brugte kemiske våben, så ville USA skride ind militært. Men da et officelt amerikansk regeringsdokument gjorde det klart, at der blev brugt kemiske våben i en angreb på en forstad til Damaskus 21. august 2013, så gjorde præsident Obama ingenting.
Det skete dog ikke før Obamas efterfølger Donald Trump i april 2018 beordrede et missilangreb mod syriske militæranlæg efter et kemisk angreb i byen Douma.
Klorgas som våben
Det mest brugte våben er den såkaldte tøndebombe med klor, der kastes ud fra fly eller helikoptere,, hvorved der spredes klorgas. Ifølge rapporten er denne type våben blevet brugt i 89 procent af de kemiske angreb.
I juni 2014 oplyste Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW), at Syriens kemiske kampstoffer nu var transporteret ud af landet. Transporten skete bl.a. med det danske skib Ark Futura.
Men klor er ikke i sig selv omfattet af konventionen mod kemiske våben, fordi det har mange civile formål. Konventionen forbyder dog at bruge klorgas som et våben.
Klorgas blev først brugt som kampvåben i Første verdenskrig. Gassen fra stoffet irriterer øjne og hud og kan give permanente lungeskader. Indånding af gassen giver vand i lungerne.
Succesfuld strategi
GPPi skriver, at de kemiske våben fortrinsvis er blevet brugt civile beboelsesområder, hvilket stemmer overens med de rapporter som gemme årene i kommet fra krigen.
Kemiske angreb på civile er en del af Assad-styrets strategi for at underkue befolkningerne i områder kontrolleret af oprørsgrupper. Her indgår de kemiske våben i et bredt arsenal af våben og strategier, som høj-eksplosive tøndebomber og belejringer, skriver GPPI.
Det understreges, at Assad-styret ikke blot er ”sluppet afsted” med at bruge kemiske våben men har haft strategisk succes med det.
Tænketanken er meget direkte i sin konklusion: Hvis der skal gøres noget effektivt for at stoppe bruges af kemiske våben, så skal der sættes militært ind for at ødelægge militærets helikoptere. De har spillet en kritisk rolle i angrebene.
