Atter storvildtjagt i Zambia

Forfatter billede

Sidste år indførte Zambia forbud mod at skyde landets vilde dyr. Nu er forbuddet delvist ophævet, da jagt på dyr som løve, flodhest, zebra og krokodille er en kontroversiel, men også lukrativ forretning, skriver Politiken fredag med telegraph.co.uk som kilde. 

Det er dog stadig forbudt at skyde store kattedyr som eksempelvis løver og geparder.

Forbuddet betød, at landet tabte for mange penge, selv om jagten ikke er så stor en forretning som i nabolandene. 

Såkaldt big game hunting blev indført i Sydafrika i 2007 og har spredt sig som forretning til lande som Botswana, Namibia og Zimbabwe.

I Sydafrika genererer jagtformen ifølge telegraph.co.uk over en milliard dollars (5,5 mia. kr.) om året i direkte og afledte indtægter.

Vildtmyndighederne i Zambia understreger, at jagten vil blive nøje overvåget for at sikre, at reglerne efterleves.