Bangladesh: 17 korruptionsager på vej i Rana Plaza-katastrofen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Lokale myndigheder gav tilladelse til at bygge ekstra etager på fabriksbygningen, der kollapseede og dræbte 1.100 mennesker i april 2013 – uden at have beføjelser til det. Nu er der korruptionssager på vej mod bl.a. en borgmester og tre fabriksejere.

Anti-korruptionskommissionen i Bangladesh har sendt 17 sager til politiet i forbindelse med ulykken, hvor en fabriksbygning uden for hovedstaden Dhaka kollapsede og dræbte over 1.100 og sårede flere end 2.500 mennesker – primært arbejdere – 24. april 2013. Det skriver skriver Al-Jazeera.

I løbet af efterforskningen er det kommet frem, at Mohammad Sohel Rana, som man i begyndelsen anså som ejer af bygningen alligevel ikke er det. Det er derimod hans forældre, som også er at finde på listen over sigtede.

Listen inkluderer desuden en lokal borgmester, embedsfolk og tre ejere af fabrikker, der havde til huse i Rana Plaza.

Ifølge kommissionen havde de lokale kommunale myndigheder givet tilladelse til, at der kunne bygges ekstra etager ovenpå fabriksbygningen men myndighederne havde angiveligt slet ikke beføjelse til at udstede den slags tilladelser.

Ulykken medførte mange reaktioner over hele verden og det føg med krav om bedre arbejds- og sikkerhedsforhold for Bangladesh’ mange tekstilarbejdere. Det skete også i Danmark, hvor mange af de store tøjfirmaer får deres tøj syet på fabrikker i netop Bangladesh.

Det er primært de lave lønninger i Bangladesh, der gør det attraktivt for virksomhederne at få deres tøj syet der.

Mindst én dansk virksomhed, PWT Group står bag kæderne Tøjeksperten og Wagner, fik syet tøj på en af fabrikkerne i Rana Plaza.