Bangladesh: Blogger dræbt at religiøse ekstremister – den fjerde i år

Laurits Holdt

Niloy Charkrabarti blev fredag dræbt i sit hjem i Bangladesh’ hovedstad Dhaka. Der skriver flere internationale medier.

Han blev dræbt af seks mænd bevæbnet med macheter, der trængte ind i hans lejlighed, hvor han befandt sig sammen med sin hustru, har vidner forklaret. To af mændene tog Chakrabarti ind i et af lejlighedens værelser, hvor de dræbte ham mens hans kone befandt sig i en andet værelse.

Niloy Charkrabarti, der bloggede under navnet Niloy Neel, beskrives som ateist og fritænker. Han var kendt for at kritisere religiøs fundamentalisme, hvilket i bangladesisk kontekst primært betyder islamisk fundamentalisme. Ni ud af 10 af landets 160 millioner indbyggere er muslimer. Han var dog også kritisk over for andre religioner.

Det er fjerde gang i 2015 at en blogger bliver dræbt i Bangladesh. I februar blev den amerikanske statsborger Avijit Roy dræbt i Dhaka, i marts blev Washiqur Rahman dræbt og i maj gik det ud over Ananta Bijoy Das. Alle blev dræbt med macheter eller knive.

Andre sekulære bloggere skriver under pseudonym, er gået under jorden eller flyttet til udlandet for at undslippe islamistiske dødspatruljer, der siges at have lister med navne og adresser på bloggerne.