Bangladesh: Mindst 31 døde i fabriksbrand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

En brand i en emballagefabrik i industriområdet Tongi uden for Bangladesh' hovedstad Dhaka har indtil videre kostet 31 mennesker livet. Det skriver Al Jazeera.

Branden opstod tidligt lørdag morgen lokal tid på fabrikken Tampaco Foils Ltd., efter en eksplosion, der antændte brandbare væsker.

Redningsarbejdere og brandfolk har fundet 31 dræbte i murbrokkerne men der savnes fortsat otte personer. Ifølge den indiske avis The Hindu er omkring 50 blevet såret.

Det er langt fra første gang, at ulykker koster mange menneskeliv på en fabrik i Bangladesh.

Den værste skete i 2013, da bygningen Rana Plaza, der husede flere tøjfabrikker kollapsede. Ulykken kostede 1.135 mennesker livet og førte til en større selvransagelse blandt de multinationale tekstilvirksomheder, der i stort omfang gør brug af Bangladesh' billige arbejdskraft.