Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Mogens Jensen besøger i denne uge Bangladesh, et land, der på mange måder har haft en positiv udvikling med en nogenlunde stabil økonomisk vækst, men klimaændringer får landet til at skrumpe, mens befolkningen vokser, og det giver store udfordringer.
Bangladesh har kæmpet mod hårde odds, lige fra nationens udråbelse i 1971. Alligevel har der været en ret imponerende udvikling, selv om mange havde dømt det lille sydasiatiske land ude efter løsrivelseskrigen fra Pakistan – mere på http://en.wikipedia.org/wiki/Bangladesh
I denne uge gæster handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) landet, som Danmark har ydet udviklingsbistand til siden dets voldsomme fødsel som en uafhængig nation og forvandlling fra Østpakistan til Bangladesh.
Bangladesh har haft pæne vækstrater i mange år. Ikke nær så høje som de store vækstøkonomier, eksempelvis Kina og Indien, men lige i kategorien under. Til gengæld har man faktisk klaret sig bedre end vækstøkonomierne på flere sociale parametre, skriver The Economist.
Fattigdommen er faldet fra 49 procent i 1990 til 32 pct. i 2010. Med andre ord: Hvor halvdelen var fattige dengang, er det nu 1/3.
Den forventede levealder er i samme periode steget med ti år – fra 59 til 69 år.
Landet bliver bl.a. derfor nævnt som en af de økonomier, der kan blive blandt de store i det 21. århundrede – de såkaldte ”Next Eleven”-økonomier.
Alligevel ser fremtiden ikke helt lys ud for den unge nation, da den også figurerer øverst på en anden mere dyster liste. Bangladesh bliver beskrevet som det mest klimaskrøbelige land i verden.
”Flodernes land”, som nationen ofte kaldes, er nemlig ekstremt udsat for den stigende vandstand i verdenshavene, cykloner og andre klima- og miljømæssige trusler.
Det præger de mange indbyggere og kan sætte en stopper for de positive resultater af udviklingen.
Stigende befolkning, men mindre land
Bangladesh er et af de mest befolkningstætte lande i verden. Omkring 150 millioner lever på et areal, der er tre en halv gange større end Danmark.
Det svarer så nogenlunde til, at alle 5,6 millioner danskere boede i Vendsyssel.
Indbyggertallet er vokset eksplosivt, men landet har faktisk gjort en indsats for at reducere den voldsomme befolkningstilvækst.
Prævention er lovligt og gratis i det muslimske land, og siden 70’erne har skiftende regeringer gjort en stor indsats for at informere befolkningen om muligheden for bedre at planlægge familieforøgelse.
Da Bangladesh i 1971 erklærede sig uafhængigt af Pakistan var befolkningstallet i begge lande omkring 62 millioner. I dag lever der omkring 150 millioner i Bangladesh, mens befolkningstallet i (det langt større) Pakistan er 180 millioner.
I 1975 var fertilitetsraten 6,3 børn pr. kvinde, mens den i dag er 2,3. Det er tiltrængt for et land som Bangladesh, især fordi indbyggerne får mindre og mindre land at leve på.
Øer der forsvinder
Det skyldes særligt den stigende vandstand i verdenshavene.
Som et mikrokosmos kan man blot kigge på udviklingen på mange øer i Den Bengalske Havbugt. De mister mere og mere landmasse til havet. Det er en kamp, som mange øer sandsynligvis må bukke under for i de næste årtier.
Den indiske ø, Lohachara, i Den Bengalske Havbugt var engang beboet af omkring 6.000 indbyggere, men i dag er den helt forsvundet. Den bangalske ø, Kutubdia, er blevet halveret på 20 år og har i dag en størrelse på 100 kvadratkilometer, skriver The Guardian.
40.000 mennesker er flygtet fra øen, og de sidste 80.000 må sandsynligvis følge efter, da øen forventes at være helt forsvundet fra havets overflade indenfor 30 år.
Klimaflygtninge er ikke en term i international lov og ret, da man endnu ikke anerkender fordrevne, som flygter fra klimaforandringernes konsekvenser. Alligevel bliver begrebet ofte nævnt, når talen falder på Bangladesh.
En rapport fra 2012 af NGO’en Displacement Solutions nåfrem til, at seks millioner mennesker allerede er fordrevet på grund af klimarelaterede katastrofer.
Læs rapporten her: http://displacementsolutions.org/wp-content/uploads/DS-Climate-Displacement-in-Bangladesh-Report-LOW-RES-FOR-WEB.pdf
Det vurderes, at mange millioner – op til 40 millioner – mennesker vil være fordrevet af klimaforandringernes konsekvenser i 2050.
Hovedstaden har svært ved at klare presset
Mange af de fordrevne søger mod storbyerne, og trods det faktum, at de flygter fra en overflod af vand, oplever de i Dhaka mangel på drikkevand.
Bangalerne kan derfor nikke genkendende til vendingen ”vand, vand overalt, men ikke en dråbe at drikke” fra et berømt digt af Samuel Taylor Coleridge. Vand synes ikke at komme i de rette mængder nogen steder i Bangladesh.
Hovedstaden Dhaka er verdens hurtigst voksende by, og infrastrukturen kan slet ikke følge med de voksende behov. I 1990 boede her seks millioner, i dag lever der 17 millioner i megapolen.
Strømmen af tilflyttere vil fortsætte i takt med det salte havvand, der skyller ind over den sydlige del af landet og ødelægger landbrugsjorden.
Bangladesh tilstræber at blive et mellemindkomstland (rigere u-land) i 2021, men det kan blive en kortvarig affære, hvis ikke der gøres en helhjertet indsats for at dæmme op for virkningerne af elementernes rasen.
