Af Nina Ferdinand
Hvordan udsender man oversvømmelsesvarsler i et område uden internet og massemedier? Ingeniører uden Grænser har i samarbejde med en lokal organisation udviklet et uhyre lavteknologisk system, der gør brug af flag og fløjter.
Ingeniører uden Grænser forsøger at forberede et område i det nordvestlige Pakistan på de voldsomme oversvømmelser, der ofte rammer i forbindelse med monsunen om sommeren.
Sammen med den lokale organisation Karwan Development Foundation (KDF) har de udbredt et unikt advarselssystem, der ved hjælp af fløjter og røde flag fortæller beboerne i det afsidesliggende samfund uden massemedier og internet, hvis oversvømmelserne går ud over det sædvanlige.
Projektet, som startede med simpel shelterbygning efter de katastrofale oversvømmelser i 2010, der sendte to millioner mennesker på flugt, er siden vokset til en etableret lokal organisation, Al Khair Welfare Society.
Den medvirker til at gøre indbyggerne i den risikofyldte region i stand til selv at forebygge oversvømmelser og de krisesituationer, der ofte følger dem. KDF har indtil videre fået gennemført eftersøgnings- og redningstræning, førstehjælpskurser og et enestående advarselssystem mod oversvømmelser i området i det nordvestlige distrikt Nowshera, hvor uofficielle tal anslår, at der bor ca. 10.000 mennesker.
”I løbet af de næste to år vil vi lære dem selv at identificere og prioritere farerne i en oversvømmelsessituation samt styrke forebyggelsen ved for eksempel at bygge en beskyttelsesmur,” fortæller Jamshed Tariq, projektets leder i KDF, der i slutningen af november var på besøg i Danmark for at diskutere de kommende tiltag med Ingeniører uden Grænser.
Lukket samfund
En af de kommende opgaver bliver også at etablere et forum på distriktsniveau til at dele viden og udbrede advarselssystemet, der så vidt vides er unikt i en del af verden, hvor der er langt mellem internetopkoblingerne og massemedierne.
”Det er en udfordring at arbejde og dele viden i et landsbysamfund, der er meget lukket for udefrakommende, og hvor der er lav tiltro til både ngo’er og regeringsinitiativer. Men det er lykkedes os at komme langt de sidste par år, og ved at involvere de lokale og give dem ejerskab til projektet håber vi at komme endnu længere,” siger Jamshed Tariq.
Og de lokale kvinder er endnu sværere at komme ind på livet af, fortæller Natasha Anwar, der er projektmedarbejder med fokus på kvinder.
”Vi har store kulturelle barrierer at overvinde, især blandt kvinderne. Der er stor mangel på uddannelse og 90 procent sandsynlighed for, at de ikke kan stave deres eget navn,” siger Natasha Anwar, der er en af de få kvinder fra området, som har taget en uddannelse på universitetet med støtte fra sin far, selvom det ikke er socialt accepteret i det lokale samfund.
”Umiddelbart kan de ikke forstå, hvorfor de skal deltage i vores aktiviteter, men vi bliver ved at prøve at overbevise dem om, at det handler om også at redde kvinder og børns liv fra oversvømmelser.”
Det tager længere tid at komme ind på livet af kvinderne, som helst skal tales med, uden mændene er til stede og er nemmere at overtale én til én, fortæller Natasha Anwar, men arbejdet går fremad. Indtil videre er det lykkedes KDF at oprette 10 lokale kvindekomiteer for at forebygge oversvømmelser, mod 14 for mænd.
Fakta om IUG’s Pakistan-projekt
Projektets mål er at styrke katastrofeberedskabet i landsbyen Mian Issa og beboernes egne evner til at minimere skaderne fra oversvømmelser i fremtiden.
IUGs pakistangruppe skal lede projektet fra oktober til september 2015. Projektet er finansieret med 1,6 millioner kroner fra CISU (Civilsamfund i Udvikling).
Nina Ferdinand er journalist og frivillig i Ingeniører uden Grænser
