Billedserie udfordrer forestillingen om haremmet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den marokkanske kunstner Lalla Essaydi bryder med den vestlige romantiske forestilling om haremmet gennem en billedserie, der kombinerer foto og maleri. På hendes egen hjemmeside kan man opleve de eksperimenterende malerier.

Lalla Essaydi maler hver en tomme af sine kvindelige modellers nøgne hud med henna. Hennatatoveringerne er selvbiografiske fortællinger skrevet med islamisk kaligrafiske strøg.

Samtidig bruges kvindernes tøj til at få dem til at falde i et med baggrunden. Dette udtryk er valgt for at vise, hvordan de arabiske kvinder er fanget imellem deres egen kultur og vestlig kunsts måde at portrættere haremmet.

Stereotyperne skal udfordres
Lalla Essaydi har skabt flere udstillinger, der alle har det til fælles, at de undersøger den muslimske kvindes rolle og forestillinger om denne. Netop nu vises to af Essaydis udstillinger – en i USA og en i Qatar.

Kunstneren siger om sine billeder og om sig selv, at hun forsøger at vise, at hendes identitet er skabt af flere lag og skal ses gennem flere forskellige optiker på én gang. Hun vil gerne vise, at hun på én gang er kunstner, marokkansk, saudiarabisk, traditionalist, liberal og muslim. Kort sagt Lalla Essaydi ønsker at blive oplevet som individ og ikke som en stereotype.

På Lalla Essaydis hjemmeside – lallaeassaydi.com kan man se hendes billeder og læse om hendes motivation for at skabe kunst.