Det har igen været et kriseår for EU. Efter et par år med coronavirus i luften blev Ruslands invasion af Ukraine årets helt store hovedpine for EU-landene, og den kommer ligeledes til at præge EU og medlemslandene i det kommende år.
Krigen i Ukraine havde vidtrækkende konsekvenser. Energiforsyningen til EU-lande blev truet, og fødevaresikkerheden verden over blev usikker. EU-landene blev enige om, at skrue op for den grønne omstilling og finde nye leverandører af gas. Til gengæld mener landbrugsorganisationer, at EU’s planer for natur og biodiversitet kan svække fødevareproduktionen. Alligevel valgte EU at præsentere strategier for natur og biodiversitet, som skal forhandles på plads i det kommende år.
Sverige skal forsøge at styre kursen gennem de urolige vande, da svenskerne har formandsskabet i EU’s ministerråd i den første halvdel af 2023. Indtil videre er EU-kommissionen, parlamentet og ministerrådet blevet enige om prioriteterne for det kommende år.
EU-kommissionen har præsenteret et arbejdsprogram med en liste over de nye initiativer, der bliver præsenteret i 2023. Samtidigt er der en del tidligere forslag, hvor parterne skal tale sig til rette om de konkrete detaljer.
Globalnyt har kigget nærmere på emnerne med globalt perspektiv i EU-planerne for det kommende år.
Truslen om nye afhængigheder
En af lærdommene fra Ruslands invasion af Ukraine er, at det kan være farligt at blive for afhængig af en enkelt leverandør, når det gælder vigtige forsyninger. EU har arbejdet på at gøre sig fri af den russiske naturgas, der har strømmet til Europa i de seneste mange år.
Over-afhængighed af én leverandør må ikke blive en realitet igen, nævnte kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, i sin årlige statustale i efteråret. Hun advarede mod en mulig afhængighed af Kina for at skaffe de vigtige råstoffer, der er nødvendige til digitaliseringen og den grønne omstilling.
Kina har nærmest monopol på at levere sjældne jordarter samt forarbejdet litium, og samtidigt foregår der et “globalt kapløb” om få adgang til de vigtige ressourcer, lyder det fra kommissionen.
Den udfordring vil kommissionen forsøge at afbøde ved at præsentere en handleplan for kritiske råmaterialer i de første måneder af 2023.
Handleplanen skal sikre stabile forsyninger af de vigtige metaller og mineraler ved blandt andet at overvåge forsyningskæderne nøje for risici, sørge for hurtigere godkendelse af mine-projekter i EU-lande og øge genbrug af kritiske råmaterialer, lyder det i et oplæg.
Kontroversiel handelsaftale kommer igen i spil
En opdatering af EU’s handelsaftale med Chile, der kom på plads i slutningen af det forgangne år, kan sandsynligvis hjælpe med forsyninger af litium. Der kommer således et udspil fra kommissionen i den første halvdel af året om prioriteter for et tættere partnerskab med landene i regionen.
EU-kommissionen lægger i det hele taget op til at styrke samarbejdet med Latinamerika, ligesom EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, har pointeret, at det er på høje tid, at samarbejdet med kontinentet på den anden side af Atlanterhavet bliver styrket. I november besøgte han flere lande i regionen, og her fokuserede han særligt på at genoplive en handelsaftale med Mercosur-sammenslutningen.
Aftalen med handelsblokken, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, blev færdigforhandlet af EU-kommissionen for et par år siden, men er aldrig blevet officielt vedtaget i EU og medlemslandene.
Læs også: EU’s handelsaftale med Sydamerika kan falde – eller blive grønnere
Den var dybt upopulær i flere lande, herunder Frankrig, og adskillige ngo’er kørte en kampagne mod pagten. “Bøffer for biler”, blev den hånligt kaldt, da ngo’er mente, at EU er interesseret i at sælge biler i Latinamerika, mens de sydamerikanske lande ønsker at eksportere kød til EU. Derfor, lød det, vil handelsaftalen være skadelige for klima og skov.
Det kan være, at det har gavnet aftalens udsigter med ny præsident i Brasilien, da Luiz Inácio da Silva officielt blev indsat ved nytår. Han har lovet at gøre en indsats for at bremse afskovningen i Amazonas, og Josep Borrell mener, at det er en god anledning til at få handelsaftalen helt i mål.
”Den nyvalgte præsident Lula har gjort det klart, at han ønsker at værne om Brasiliens demokrati, hele samfundets sår, fremme social retfærdighed og sætte skub i økonomien og samtidig bekæmpe klimaændringer og skovrydning i Amazonas. Aftalen med EU vil støtte denne indsats ved at muliggøre videndeling, forbedre standarder, styrke miljøbeskyttelse og bæredygtige produktionsmetoder,” lød det fra den spanske kommissær for udenrigsanliggender efter besøget på kontinentet i november.
Det frihandelsorienterede Sverige har også nævnt, at man ønsker at færdigforhandle så mange handelsaftaler som muligt under formandsskabet, herunder aftalen med Mercosur.
Bindende naturkrav
Naturen i Europa kommer også under lup i 2023. I 2020 præsenterede EU-kommissionen sit forslag til en strategi for at bremse tabet af biodiversitet. Nu skal EU-institutionerne forhandle sig til enighed om de konkrete detaljer i planen.
Det sker samtidigt med, at alle verdens nationer vedtog nye globale mål for biodiversitet i december i en aftale kendt som Kunming-Montreal aftalen.
Læs også: “Den største naturindsats nogensinde” vedtaget i kamp mellem rige og naturrige lande
En stor del af målene i EU-kommissionens strategi er identiske med de globale mål, men mens den globale aftale ikke er bindende for landene, har EU-kommissionen flere bindende krav med i forslaget til medlemslandene. Det betyder, at landene kan blive juridisk forpligtede til at gøre en indsats.
Det gælder eksempelvis i forhold til pesticider, beskyttet natur og genopretning af forarmet natur. Strategien vil derfor kunne presse medlemslandene til at gøre en indsats for naturen.
(Foto: Yu Ruidong/China News Service/VCG via Getty Images)
Det gælder også i Danmark, hvor en vurdering foretaget af Biodiversitetsrådet i forrige måned konkluderede, at blot to procent af det danske areal reelt er beskyttet natur. I EU-kommissionens strategi er der et bindende krav om, at 30 procent af land- og havarealerne i EU skal være under beskyttelse i 2030.
Detaljerne i strategien skal i løbet af året forhandles på plads, og når det er sket, venter der altså nogle store naturopgaver for Danmark. Det er ikke noget, der umiddelbart bliver afspejlet i regeringsgrundlaget, som den nye SVM-regering under Mette Frederiksen (S) præsenterede i december.
Den nye regering lægger op til at vedtage en biodiversitetslov, der ligesom den nuværende klimalov skal fastsætte nogle bindende krav til enhver siddende regering. Derudover er regeringspartierne blevet enige om, at der skal plantes ny skov på 250.000 hektar i Danmark. Det svarer til et areal, der er over dobbelt så stort som Lolland, og det kan hjælpe med at indfri EU-kommissionens ønske om at plante 3 milliarder træer i EU i 2030.
Drop flyet og tag toget
EU er ved at være på plads med at indføre lovgivning, der kan sørge for, at unionen lever op til løfterne om at reducere de klimaskadelige udledninger med 55 procent i 2030 – ‘Fit for 55-pakken’, som den kaldes. I det kommende år kommer der yderligere et udspil på klimaområdet, der skal sørge for at få flere til at tage toget på tværs af grænserne i EU fremfor fly eller bil.
EU-kommissionen har allerede præsenteret en handleplan, der skal gøre det lettere og mere brugervenligt at bestille biletter til toget på tværs af grænser.
I andet kvartal af 2023 har kommissionen planlagt at præsentere konkret lovgivning, som skal medvirke til at øge kapaciteten for togdrift, og gøre det mere smidigt for rejsende i EU-landene at vælge toget.
Kommissionen planlægger også nye udspil om mad- og tøjspild, bæredygtige fødevarer og grønnere skibsfart i 2023.
Fortsatte diskussioner om migration
Der er ligeledes lagt op til endnu flere diskussioner om migration i det kommende år. Det er et emne, der har hjemsøgt EU i årevis. EU-kommissionen har forsøgt sig flere gange med forslag til løsninger, der kan sørge for en retfærdig fordeling af de flygtninge, som typisk ankommer til landene ved Middelhavet, men de er aldrig blevet godtaget af samtlige medlemslande.
Mens der bliver diskuteret gamle forslag på området, vil EU-kommissionen komme med et enkelt nyt udspil om migration. Det kommer til at handle om at anerkende kvalifikationer for arbejdskraft fra andre lande, så det bliver nemmere at migrere lovligt til EU-landene. Legal migration til EU er et ønske, som afrikanske lande længe har givet udtryk for, men spørgsmålet er, om EU-kommissionens forslag ender i samme dødvand som de øvrige initiativer på området.
Det bliver måske nemmere at blive enige om detaljerne i en ny EU-pakke for at beskytte demokratiet i EU mod “skjult indflydelse fra fremmede”, som det hedder.
Det var en tendens, som Ursula von der Leyen advarede imod i statustalen i september, hvor hun pegede på, at “skyggefulde” virksomheder og fonde forsøger at påvirke EU-lande for at undergrave de europæiske værdier. Hun nævnte som eksempel, at et forskningscenter, der afviste dokumentation om tvangsarbejde for uighuer i Kina, blev finansieret af kinesiske enheder.
“Disse løgne er giftige for vores demokratier,” sagde von der Leyen dengang.
Rumstrategi og digital euro
Ud over de mange globale emner i EU-kommissionens arbejdsprogram for 2023, er der også udspil af mere kosmisk karakter. Kommissionen vil nemlig præsentere en strategi for sikkerhed og forsvar i verdensrummet.
Der er lagt op til meget trafik i rummet i de kommende år, da Kina, USA og mange andre lande har planer om at udforske vores naboplaneter i den nære fremtid.
Fremtid er der muligvis også i et andet udspil fra kommissionen, der handler om at indføre en digital euro. Euroen havde 20 års jubilæum sidste år, og i det kommende år kan grundstenene til en digital version af valutaen altså blive lagt.
Der er lagt op til endnu et travlt år for EU-kommissionen, parlamentet og medlemslandene. Politikere og diplomater håber helt sikkert at få så meget på plads som overhovedet muligt i det kommende år, da der er valg til EU-parlamentet i 2024.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
