Først et hurtigt blik på nogle af de ting, vi har skrevet om i den seneste tid. Søndag var vi til generalforsamling i Mission Øst og gjorde i den forbindelse status på situationen i den kaos-ramte organisation. Vi har også skrevet om en vigtig sejr for organisationen IWGIA, der med København som base arbejder for oprindelige folks rettigheder i hele verden. Og så vil vi også godt fremhæve artiklen, hvor udviklingsministeren fortæller, at coronakrisen betyder, at den danske bistand falder med 300 millioner kroner og artiklen, hvor den norske regering belæres om, at den kan lære noget af Danmark, når det gælder at sælge varer og ydelser til FN.
Og så skal vi da også lige nævne, at Globalnyts Thomas Jazrawi søndag 16. august fortalte om situationen i det østlige Middelhav i Orientering Europa på P1. Indslaget begynder omkring 14.20 minutter inde i programmet.
Nordmænd sendte 100 millioner bistandskroner til svindlere
Den norske oliefond, Norfund, blev i foråret udsat for et avanceret svindelnummer, der endte med, at endnu ukendte gerningsmænd (m/k) fik overført knap 10 millioner dollars, omkring 62 millioner danske kroner, som var tiltænkt en mikrofinansinstitution i Cambodja. Det skriver det norske magasin Bistandsaktuelt.
Pengene skulle være gået til organisationen LOLC i Cambodja, og her skulle de bruges til mikrolån til fattige landsbyboere, så de kunne etablere deres egne landbrug. I stedet endte pengene på en bankkonto i Mexico, hvor sporet indtil videre slutter.
Gerningsmændene fik i september 2019 fat i brugernavn og password fra en Nordfund-ansat i Bangkok, og ved hjælp af adgangen til fondens systemer kunne de sende emails til LOLC i Cambodja og internt i Norfund. På den måde fik de udbetalingen dirigeret til en til lejligheden oprettet konto i Mexico, uden at fondens bank anede uråd.
I syv måneder fulgte gerningsmændene med i mailkorrespondancen mellem Nordfund og LOLC, og i marts kunne de så se, at pengene skulle til at blive overført.
I slutningen af måneden blev pengene overført – til kontoen i Mexico – og gerningsmændene sendte en bekræftelse til Norfund, hvor de skrev, at pengene er vel modtaget.
1. april skrev de så til LOLC, at udbetalingen blev en smule forsinket på grund af coronasituationen. Ligesom mange andre arbejdede Nordfund-medarbejderne hjemmefra, og LOLC fatter ikke mistanke til uglerne i mosen.
På den måde købte gerningsmændene sig tid til at føre pengene videre og slette sporene efter sig.
Læs hele den vilde historie hos Bistandsaktuelt.
Hård linje i Sverige
Det svenske magasin OmVärlden fortæller om en sag fra Zambia, hvor den svenske statslige bistandsorganisation, Sida, fik mistanke om, at der blev svindlet med midler, som blandt andet kommer fra Sverige.
Det var i 2018. Sagen handler om et projekt, hvor der blev udbetalt penge til omkring en halv million af Zambias allerfattigste via landets postvæsen – men ikke alle pengene nåede frem. Derfor iværksatte Sida en undersøgelse i samarbejde med den irske regering, der også havde skudt penge i projektet.
Nu er undersøgelsen klar, og der er ikke fundet beviser for, at der rent faktisk var tale om bevidst svindel. Alligevel kræver svenskerne nu samtlige svenske midler i projektet tilbagebetalt fra den zambiske stat.
Britisk udviklingsbistand til britiske virksomheder?
Også i Storbritannien taler de om bistand, der havner i de forkerte lommer. Her handler det dog om politik og ikke om kriminalitet.
Torsdag 13. august præsenterede den konservative udviklingsminister, Anne-Marie Trevelyan, et program, der med 6,85 millioner pund – godt 56 millioner kroner – skal hjælpe arbejdere i udviklingslande, der laver produkter til store britiske virksomheder som blandt andre Marks & Spencer, Primark og Tesco. Det vil sikre forsyningskæden til de britiske forbrugere og hjælpe nogen af de mest udsatte arbejdere i udviklingslandene, siger ministeren ifølge det britiske medie The Guardian.
Ministeren har lanceret programmet under overskriften ’UK aid to protect high street supply chains’ – ’Britisk bistand til at beskytte butikkernes forsyningskæder’. I den britiske offentlighed har der i de seneste måneder været talt med bekymrede miner om coronakrisens konsekvenser for dem, der laver de produkter, som sælges i forretningerne – og som der er solgt mindre af under krisen, hvor briterne har været underlagt en relativ streng nedlukning.
Men selvom programmet har til formål at hjælpe arbejderne i udviklingslande som Bangladesh og Kenya, så møder det stærk kritik fra oppositionen:
Kate Osamor fra partiet Labour, der er medlem af Underhusets udviklingsudvalg, siger blandt andet:
”Det er en skandale, at regeringen kanaliserer penge fra bistandsbudgettet ned i lommerne på rige virksomheder som Morrisons og Primark samtidig med, at den skærer i fattigdomsprogrammerne i nogle af jordens fattigste lande,” siger hun til The Guardian.
Læs hele historien i The Guardian.
Otte opfindelser, der (måske) kan redde verden
Det er tydeligt, at der er tale om kommunikation og ikke journalistik i Dansk Industris podcast om en række opfindelser fra danske virksomheder. Opfindelser, som kan være med til at skabe øget bæredygtighed i verden. En journalist ville for eksempel nok have spurgt ind til udsagnet ”danske virksomheder indtager førstepladsen i verden, når det handler om at sætte skub i den grønne omstilling og skabe bæredygtig udvikling,” som det uimodsagt forklares i introen til podcastens otte afsnit.
Men når det er sagt, så skal det også siges, at der er noget befriende konkret over podcasten, og at den nok kan være en god introduktion til FN’s verdensmål og global udvikling. I ottende og sidste afsnit handler det om vand, og målgruppen er tydeligvis folk, der ikke til daglig beskæftiger sig med forholdene i verdens fattigste lande.
Speakeren ridser op: I et fattigt område af et fattigt land kan floden være den normale kilde til vand. Vandet her er snavset, og så er der også krokodiller. Vandet er altså farligt på mere end én måde.
Her kommer den danske virksomhed Grundfos så ind på scenen. Virksomheden har blandt andet udviklet en soldrevet ”vandautomat”, som kan sikre indbyggerne rent vand. Her kan man betale med Mpesa eller andre former med mobilbetaling, så der kommer penge ind til at vedligeholde anlægget.
Hør meget mere om det i podcasten.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
