Taliban til forhandlinger i Geneve
Søndag ankom en delegation fra talibanstyret i Afghanistan i den schweiziske diplomatby Genève for at mødes med en række humanitære organisationer, som arbejder i Afghanistan.
Besøget var arrangeret af organisationen Geneva Call, som begår sig i tale og forhandle med væbnede grupper. Organisationen understreger, at besøget udelukkende handlede om humanitære spørgsmål, og at der altså ikke foregår politiske forhandlinger.
Det er kun et par uger siden, at en højtstående delegation fra bevægelsen var i Oslo på den norske regerings invitation.
Udgangspunktet for møderne i Genève er, at de humanitære normer ikke blot skal hyldes og respekteres på de bonede gulve, men også ude i landsbyerne og blandt menneskerne i Afghanistan, lyder det fra Geneva Call.
Konkret handler møderne om at få garantier fra Taliban. Garantier for at de humanitære bidrag rent faktisk vil nå ud til dem, der har brug for dem, og garantier for at hjælpeorganisationerne og deres ansatte kan arbejde i sikkerhed.
Chefen for FN’s sundhedsorganisation, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, mødtes tirsdag med delegationen. Det var hans andet møde med Talibans sundhedsminister Qalandar Ebad. Det første var i Afghanistan få uger efter bevægelsens magtovertagelse.
Geneva Solutions skriver også, at både ICRC og MSF har være til møder med talibanerne. Det schweiziske udenrigsministerium har angiveligt også holdt møde med dem.
Efter Taliban tog magten i landet i august 2021, har mange donorer smækket kassen i, og mere end 10 milliarder dollars er blevet indfrosset af de amerikanske myndigheder. Det betyder, at der ikke er midler til at betale lønninger i landet, da økonomien i store træk var fuldstændig afhængig af bistand og tilførsel af penge udefra for at fungere. Det betyder, at det offentlige er kollapset, og at tusinder ikke har fået løn.
For mange af indbyggerne i Afghanistan er Talibans magtovertagelse langt fra det største problem. Millioner er påvirket af lang tids tørke, som er gået kraftigt ud over bøndernes afgrøder og har forårsaget sult i mange egne. Covid-19-pandemien har også sat sig voldsomme spor i landet, hvor sundhedssystemet i forvejen var udpint.
Læs mere hos Geneva Solutions.
Stod en stat bag cyberangrebet på Røde Kors?
Vi bliver i Geneve. For et par uger siden berettede vi om et målrettet cyberangreb mod ICRC, Den Internationale Røde Kors Komité. Nu er der kommet flere oplysninger.
Angrebet blev begået mod servere hos et privat firma, som organisationen køber serverplads hos. Dataene på serverne indeholder oplysninger om 515.000 personer. Det er for eksempel deres navne, opholdssteder og kontaktinformationer. Dertil kommer loginoplysninger for omkring 2.000 ansatte og frivillige i Røde Kors og Røde Halvmåne.
Det drejer sig om oplysninger, som den bruger til at genforene personer, der er blevet adskilt af for eksempel krig, konflikt eller migration.
Ifølge organisationens chef for datasikkerhed, Massimo Marelli, var angrebet så veludført, at det må komme fra en stat eller en ”stats-lignede” entitet. Det skriver onlinemediet Devex.
Marelli går dog ikke i detaljer om eventuelt mistænkte, og om der virkelig kan stå en stat bag angrebet, som betegnes som det hidtil værste cyberangreb mod en humanitær organisation.
Han afviser at spekulere i, hvem der kan stå bag, og siger videre, at ICRC ikke vil i drage forhastede konklusioner og trækkes ind i politik.
Måske lidt overraskende antyder han, at ICRC nok ikke vil offentliggøre identiteten på hackerne, hvis det skulle lykkes it-eksperterne at finde frem til dem.
Læger uden Grænser ser indad
Der er selvransagelse i verdenshovedkvarteret for Læger uden Grænser (MSF), og det har stået på i omkring halvandet år. Det handler om, at organisationen er i gang med det, der vist på LinkedIn-sprog hedder et ’360 graders eftersyn’ af sin opførsel. Både i forhold til patienter, lokalsamfund hvor organisationen arbejder samt organisationens egne medarbejdere – herunder racisme og andre former for diskrimination.
Covid-19-pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen satte især i 2020 på hver deres måde fokus på uretfærdigheder i verden. I flere humanitære organisationer fik det mange til at kræve et opgør med traditionelle måder at køre tingene på. For eksempel at der er forskel på lønninger til lokalt og internationalt ansatte, at klager over kønsdiskrimination og racisme ikke tages alvorligt og at arbejdes styres fra det globale Nord selvom det som oftest foregår i det globale Syd.
Det fik MSF til at sætte gang i et længerevarende arbejde med at se kritisk på sine måder at gøre tingene på. Arbejdet er ikke slut, men topledelsen har lagt sig fast på nogle punkter, som der skal arbejdes videre med. Organisationen understreger, at den allerede har sat flere initiativer i gang.
Der er syv overordnede områder, som organisationen arbejder med
1: Håndtering af dårlig opførsel
2: Personalegoder
3: Risici og sikkerhed
4: Rekruttering og udvikling af medarbejdere
5: Kommunikation og fundraising
6: Standarder i forhold til behandling af patienter
7: Overordnet ledelse
De foreløbige resultater er beskrevet i detaljer i et internt dokument, som organisationen har offentliggjort. Det kan ses her.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
