Verden rundt om Taliban i Norge, store udfordringer og en mirakuløs flyvetur

Det har vakt forargelse, at blandt andre Anas Haqqani, bror til den tidligere leder af det berygtede Haqqani-netværk og eftersøgt terrorist, er med i Oslo. Her får Anas Haqqani en rundvisning i Kabul lufthavn efter magtovertagelsen.


Foto: MARCUS YAM / LOS ANGELES TIMES
Kirsten Larsen

23. januar 2022

Talibans ankomst til Norge udløser voldsomme følelser

Demonstranterne var på plads foran Norges Udenrigsministerium, da man søndag tog fat på de indledende møder med Taliban om menneskerettigheder, skriver Deutsche Welle.

De 15 repræsentanter for Taliban – alle mænd – skulle søndag i Oslo mødes med kvindesags- og menneskeretsaktivister fra Afghanistan og fra den afghanske diaspora. Mandag og tirsdag skal de tale med repræsentanter for Norge, USA, EU, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien om netop menneskerettigheder, især kvinders og pigers rettigheder, og om den humanitære situation i Afghanistan.

Det har fået bølgerne til at gå højt rundt omkring i verden, at Norge har inviteret Taliban til Oslo og endda selv fløjet dem til den norske hovedstad til det første officielle møde med vestlige regeringer. Protesterne kommer naturligt nok fra afghanere, der selv er flygtet fra Taliban, og også fra for eksempel en gruppe afghanske oppositionsfolk, blandt dem krigsherrer, der er i eksil i Frankrig. 

Også fra danske politikere lyder der kritik. Venstres Michael Aastrup Jensen siger ifølge DR, at Norge bryder med NATO’s linje og håner de mange ofre og faldne, der har været i denne konflikt. Fra Danmarks socialdemokratiske udenrigsminister, Jeppe Kofod, lyder det, at han ikke vil anerkende Talibans regime og ikke vil mødes med dem.

Indstillingen i den norske regering er, at den taler med alle i sine forsøg på at skabe fred rundt omkring i verden. Og at det er nødvendigt at have en dialog med Taliban for at fremme menneskerettigheder og kvinders deltagelse i samfundet, og for at styrke de humanitære og økonomiske indsatser i landet.

Talibans magtovertagelse har åbnet for et reelt dilemma for de vestlige lande, hvoraf mange indtil Taliban indtog Kabul i august for eksempel støttede USA’s forhandlinger med gruppen. Nu har Vesten standset bistanden til landet, der er iværksat sanktioner mod Taliban-regimet, USA har for eksempel indefrosset Afghanistans reserve på 10 milliarder dollars. Arbejdspladserne hos de vestlige styrker og internationale organisationer er forsvundet, og Taliban har ingen penge til at aflønne de offentlige ansatte, som tør møde på arbejde. Og det er alt sammen med til at skubbe landet ud i den totale økonomiske kollaps. 

Nedturen bliver forstærket af langvarig tørke, vinter, corona-pandemi, følgerne af årtiers krig og Talibans generelle uduelighed som administratorer. Ifølge FN vil måske halvdelen af landets befolkning sulte denne vinter, og næsten hele befolkningen – 97 procent – risikerer at blive alvorligt fattige i år. Hvis ikke omverdenen hjælper.

guterres

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, ringer med alarmklokkerne.


Foto: UN Photo/Eskinder Debebe

Fem nødsituationer der skal klares nu

“Alle verdens lande bør mobilisere for at takle fem globale nødsituationer, som får alarmklokkerne til at ringe,” sagde FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til FN’s Generalforsamling, altså de 193 medlemslande, i fredags.

Første punkt, hvor det virkelig brænder på, er corona-pandemien. Covid-19 skal stoppes. Videnskaben har fortalt os, hvordan det skal gøres. Det er vacciner, der skal spredes over kloden i rasende hast, ikke Covid-19, siger Guterres. Han understregede samtidig, at pandemien ikke skal misbruges til at udhule menneskers rettigheder.

Det andet punkt, der kræver et hasteindgreb, er det finansielle system, som FN’s generalsekretær betegner som moralsk bankerot. Det belønner de rige og straffer de fattige, og det er opskriften på ustabilitet, krise og tvungen migration. Antonio Guterres vil have et bedre globalt økonomisk system inden årets udgang.

Den tredje alarm gælder klimaet, landene skal også håndtere klimaforandringerne som en nødsituation. Indtil videre er de helt af sporet i forhold til målsætningerne. Der skal for eksempel ikke bygges flere kulkraftværker, eller åbnes for flere olie- og gasfelter. Der skal en lavine af rigtige handlinger til, siger Guterres.

Den fjerde alarmerende nødsituation er brugen af teknologi og cyberspace. Den ny teknologi giver menneskeheden fantastiske muligheder, men ifølge generalsekretæren gavner det voksende digitale kaos de mest destruktive kræfter og indskrænker almindelige menneskers muligheder. Han vil både have internettet udbredt til de næsten tre milliarder mennesker, der ikke er kommet på, og have begrænset misbrug, misinformation og cyberkriminalitet.

“Vores personlige data bliver brugt til at kontrollere eller manipulere os, til at krænke vores menneskerettigheder og til at underminere demokratiske institutioner,” sagde Guterres, som blandt andet også gentog sit ønske om et forbud mod autonome våben.

Den femte akutte situation er verdens fred og sikkerhed. Antallet af voldelige konflikter er højere end på noget tidspunkt siden 1945.

“Verden er for lille til at rumme så mange konflikter,” lød det fra Antonio Guterres. Han vil have alle lande til at sætte ind mod krænkelser af menneskerettigheder, underminering af retssamfund, mod racisme, ekstremisme og en voksende populisme. Der skal gøres noget for at afhjælpe de voksende humanitære kriser, der ofte bliver forværret af klimaforandringer. Han opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at tage opgaven på sig.

Syriske flygtninge, som kom til det nordlige Irak i oktober 2019. Foto: Byron Smith/Getty Images

H&M klæder fordrevne på

Mennesker, der er blevet tvunget til at flygte fra alt, hvad de havde, er blandt de mest sårbare og udsatte i verden. Og deres situation bliver i øjeblikket forværret af Covid-19 pandemien, og på den nordlige halvkugle vinterkulden, hedder det i en pressemeddelelse fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR.

Derfor er UNHCR glad for at have modtaget en stor donation til flygtninge og internt fordrevne i Irak. Butikskæde H&M donerer tøj til over en kvart million fordrevne for at hjælpe dem til at klare vinteren.

UNHCR har samarbejdet med H&M om hjælpeprojektet for at sikre, at den bløde gave også indeholder det, modtagerne ønsker sig og har brug for, og at den havner i de rigtige hænder.

Irak huser i øjeblikket næsten 300.000 flygtninge, mens næsten 1,2 millioner irakere er internt fordrevne, mens næsten 5 millioner irakere for nyligt er vendt tilbage til deres hjem efter at have været fordrevet fra det.

Det var et fragtfly fra Cargolux Italia der fløj den heldige mand til Amsterdam. Om det var en Boeing 747-400F som på billedet, ved vi ikke. Foto: Fabrizio Gandolfo/SOPA Images/LightRocket via Getty Images

Den umulige flugt lykkedes

Det kan ikke lade sig gøre. Det er  for koldt, og der er for lidt ilt i luften i de højder. Men det er lykkedes en mand at overleve turen fra Afrika til Amsterdam i Holland, skjult i den sektion, hvor flyets næsehjul sidder, skriver BBC.

Ifølge hollandsk politi blev manden fundet i live, da fragtflyet landede i Schiphol Lufthavn. Det kom fra Johannesburg i Sydafrika. En tur der tager omkring 11 timer. Men flyet har foretaget en mellemlanding i Nairobi i Kenya, og det er muligt, at det er der, den blinde passager er steget på. 

Politiet har endnu ikke fastslået hans alder eller hans nationalitet. Han er blevet bragt på hospitalet, men hans tilstand er stabil, siger en talskvinde for Hollands militærpoliti og tilføjer:

“Det er ganske bemærkelsesværdigt, at han er i live.”

Teslas Elon Musk har sat sig på næsten hele Mozambiques grafitproduktion. Foto: Patrick Pleul – Pool/Getty Images

Tesla opkøber Mozambiques grafit

Tesla har lavet en aftale om at købe næsten hele produktionen i en af verdens største grafitminer i Mozambique. Det sikrer selskabets produktion af batterier til el-biler og dets uafhængighed af Kina, skriver det norske Bistandsaktuelt. 

Teslas ejer, Elon Musk, har ikke afsløret, hvor meget han skal betale det australske selskab Syrah, der ejer minen, for købet af 80 procent af den årlige produktion på omkring 350.000 ton rågrafit. Tesla har med aftalen sikret en stor del af sin fremtidige produktion af batterier til el-biler og forventes at søge flere tilsvarende langvarige kontrakter for at være uafhængig af Kina, når det gælder leverancer af det begrænsede grundstof. Kina dominerer det globale grafitmarked, skriver Bistandsaktuelt.