Af Anine Kristensen, U-landsnyt.dk
Store, private firmaer fra hele verden er godt i gang med at købe rettighederne til Mekongs enorme og billige energiressourcer. Der planlægges kolossale dæmninger, som vil kunne forsyne de fremadstormende økonomier i regionen med nødvendig energi.
Men civilsamfund og bistandsyderne i regionen er kritiske. De frygter at dæmningerne vil vende op og ned på økosystemerne og trække tæppet væk under millioner af mennesker.
Mekong kan gå hen og blive verdens første privatforvaltede flod, mener Kurt Mørck Jensen, der er senioranalytiker på DIIS og hovedansvarlig for The Water Governance and Water Development Study, som finansieres af Danida.
”Og hvad enten jeg har ret i det eller ej, så er det en helt anden virkelighed som bistand til Mekong-regionen indgår i nu, end det var for 10-20 år siden”, siger han.
Kapacitet og konflikt
Et eksempel på de nye dæmninger er Xayaburi-dæmningen i Laos. Den vil have en kapacitet, der er cirka en tredjedel større end Avedøreværket, som kan forsyne en million danske husholdninger med energi.
Og ifølge Kurt Mørck Jensen planlægges der ikke færre end 75 dæmninger i Mekong-regionen inden år 2030.
Samtidig vender de store dæmningsprojekter op og ned på de politiske alliancer i regionen. Xayaburi-byggeriet er centralt i hele spørgsmålet om, hvordan det store flodsystem skal udnyttes og beskyttes.
“Lande som traditionelt har været ligesindede er nu pludselig modstandere i Xayaburi-konflikten”, siger Kurt Mørck Jensen.
“Det gælder lande som Vietnam og Laos. Vietnam er bange for at få sit floddelta ødelagt, og miste livsgrundlaget for millioner af mennesker. Floddeltaet er nemlig grundlaget, ikke bare for Vietnams, men for hele regionens fødevaresikkerhed. Men Laos ser en fordel i at udnytte den billige energi, så det kan komme ud af sin økonomiske underlegenhed.”
Kamp om indflydelse
Mekong-kommissionen, som er landenes fælles samarbejdsorgan for en bæredygtig udvikling af floden, står over for store udfordringer.
“De enkelte lande laver hver især deres egne uigennemsigtige aftaler med de private investorer, som det er svært for offentligheden at få indsigt i.”
Og i forhold til den virkelighed, som Danida skal navigere i, er der også kommet andre spillere på banen, end de private investorer. Civilsamfund og NGO’er kæmper for at få indsigt og indflydelse. Og ikke mindst kineserne er aktive, både som investorer i dæmninger og som bistandsydere.
“Vores studier handler om, hvordan der træffes beslutninger om de store floder, som løber igennem mange lande”, siger Kurt Mørck Jensen. “Vi ser på det med politiske og økonomiske briller og prøver at forstå den nye virkelighed, som for eksempel Danida arbejder i.”
“Økonomisk bistand til regionen er ikke så relevant som den har været. Men det er stadig meget vigtigt at yde bistand til samarbejde på tværs af lande og interesser, som for eksempel Mekong-kommissionen. Ikke mindst ud fra konflikt- og sikkerhedsmæssige hensyn”, slutter han.
The Water Governance and Water Development Study, som finansieres af Danida, handler om forvaltning af verdens store floder, med Mekong i Asien og Zambezi i Afrika som eksempler, og indebærer samarbejde med universiteter og organisationer globalt. Læs mere på http://www.diis.dk/sw32605.asp
Anine Kristensen er kommunikationsmedarbejder på DIIS og skriver til U-landsnyt.dk om forskning i relation til u-landene.
