Blodige dage i El Salvador

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Erika Brenner, San Salvador

På trods af en støt stigende mordrate fastholder El Salvadors bander, at fredsprocessen mellem dem fortsætter. Imens beskylder præsident Funes oppositionspartiet ARENA for at stå bag likvideringer i det voldprægede mellemamerikanske land. Fjerde artikel i serien fra El Salvador.

Kampagnen til præsidentvalget i februar 2014 begyndte allerede i maj 2013, og især ARENAs kandidat Norman Quijano lagde hårdt ud: Som præsident ville han afskaffe våbenhvilen mellem landets to store bander MS-13 og Barrio 18.

Samtidig begyndte hoveder at rulle i FMLN-regeringens sikkerhedstop. Sikkerhedsminister Mungía Payés og politichef Fransisco Salinas, der begge havde støttet fredsprocessen, måtte afgå grundet deres militære baggrund, hvilket i deres stillinger er forfatningsstridigt.

Den nye sikkerheds-minister, Ricardo Perdomo, indskrænkede fredsmæglernes muligheder for at koordinere fredsarbejdet med banderne, og fængslede bandemedlemmer måtte ikke længere udtale sig til pressen eller holde pressekonferencer.

Antallet af mord steg og under nogle blodige dage i juli var der op til 18 dræbte om dagen. Den udbredte opfattelse var, at ”dialogen var brudt” og at fredsprocessen havde nået en ”uundgåeligt endeligt”.

Banderne forsikrede dog, at deres vilje til at fortsætte fredsprocessen var ”urokkelig”.

Mangel på kommunikation

Fredsmægler Raúl Mijango og banderne pegede på valgkampagnen og kommunikationsbristene som årsager til den øgede mordrate:

”Kampagnen skabte en negativ stemning mod os. Ministeren lukkede døre og gjorde kommunikationen vanskeligere. Vi kunne ikke længere kommunikere med vores ledere. Deres budskab nåede os heller ikke gennem medierne,” forklarede to bandeledere fra Barrio 18 i et interview med netavisen El Faro.

Deres vurdering bakkedes op af Adam Blackwell fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS):

”Manglen på reelle møder ansigt-til-ansigt har skadet våbenhvilen og forklarer i det mindste delvist stigningen af volden.”

I september stod en fællesrepræsentant for banderne frem foran en rekordstort publikum bestående af 1.300 bandemedlemmer, fra alle grupperinger, samt deres familier. Til stede var også repræsentanter for EU, OAS og andre internationale organisationer:

”Vi beder om undskyld for den ufrivillige mangel på kommunikation de seneste tre måneder. Dette har ledt til rygter som har skabt bekymring og uro i de fattige områder, og en større afvisning af banderne. Der er også udbredt en falsk opfattelse om, at fredsprocessen er slut.”

Usikre tal

Mod slutningen af året var der i snit cirka otte dræbte om dagen, mod fem under bandefredens første 14 måneder. Ikke desto mindre var det samlede antal mord for 2013 (2.490) lavere end for 2012 (2.594). Og den bedste tal siden 2003 (2.195).

Siden fredsprocessens start, har der været meget forskellige oplysninger om i hvor høj grad banderne er ansvarlige for mordene. Tallene varierer fra i 20 procent til 90 procent. Ifølge de nyeste vurderinger, er banderne ansvarlige for næsten halvdelen af drabene.

To ledere for Barrio 18 forklarede i et interview med El Faro:

”Vi har ordre om ikke at myrde. Hvis det sker, handler det om særlige omstændigheder (…) Og så har vi vores mekanismer til at rette op på den slags fejl.”

Likvideringer, ifølge præsidenten

I det nye år, og op til præsidentvalget den 2. februar, fortsatte den høje mordrate.

Så fulgte der massakrer. Ifølge medierne var Barrio 18 ansvarlige for den første massakre. Ofrene var seks bandemedlemmer på vej ud af en kirke.

I de efterfølgende fem massakrer var der også bandemedlemmer blandt de dræbte. En anden fællesnævner var, at der, ifølge øjenvidner blandt gerningsmændene var personer i mørke uniformer.

Der gik spekulationer om, at politiet var indblandet, eller at uniformerne var blevet stjålet.

I slutningen af januar stod præsident Mauricio Funes frem og hævdede, at det ikke handlede om bandeopgør:

”Her taler vi om henrettelser og professionelle mordere. Ifølge vores efterretningsrapporter handler det om personer, der har forbindelser til ARENAs partitop, og som historisk set er koblet til partiets likvideringsgrupper,” sagde han, ifølge avisen La Página.

Præsidenten nævnte blandt andet parlamentsmedlem Roberto d’Aubuisson, hvis far med samme navn dannede ARENA. Denne er ikke bare blevet beskyldt for at stå bag borgerkrigens paramilitære likvideringsgrupper, men også for at være ansvarlig for mordet på ærkebiskop Oscar Arnulfo Romero i 1980.

Del af valkampagnen

Funes fremhævede, at likvideringerne var sammenkoblet med ARENAs valgkampagne, som har været centreret om at tilsmudse regeringen, og overbevise befolkningen om, at kun de kan løse problemet med ungdomsbanderne.
Funes beskyldninger er ikke blevet bevist, og gerningsmændene til massakrerene er ikke blevet fundet.

Erika Brenner er freelancejournalist med base i Mellemamerika.

Se også hendes netsted: http://erikabrenner.wordpress.com/

Læs andre artikler i Erika Brenners artikelserie fra El Salvador.