Bloggere er de mexicanske narkokartellers nye terrorofre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Meget tyder på at de mexicanske narkokarteller er begyndt at gå efter bloggere og andre, der taler om kartellerne og deres handlinger på nettet.

I sidste uge blev de mishandlede lig af en ung kvinde og en ung mand fundet hængende fra en bro i Nuevo Laredo i det nordlige Mexico.

Ved ligene blev der fundet håndskrevne sedler, der menes at stamme fra de ukendte gerningsmænd. På en af sedlerne stod der: “Dette vil ske for alle dem, der skriver sjove ting på Internettet”.

Sedlen var underskrevet med noget, der ligner et Z, hvilket kan betyde at gerningsmændene er tilknyttet det lokale narkokartel Los Zetas, skriver organisationen IFEX på sit netsted.

Siden 2000 er 80 journalister blevet dræbt i Mexico og de traditionelle medier lægger i stigende grad bånd på deres omtale af narkokartellerne.

Det har ført til at almindelige borgere og borgerjournalister i en vis grad har overtaget dækningen af området via blogs og andre sociale medier.