Arbejdsgruppen for Leg og Læring implementerer nu på femte år indsatser, der stiler mod at skabe dialog om den anvendte pædagogik i opdragelse og uddannelse i Tanzania. Erfaringerne herfra kan (bør) anvendes i alle indsatser, der vedrører børns opvækst, opdragelse og uddannelse.
I Tanzania er uddannelsessystemet baseret på udenadslære fra grundskole til universitet. Denne uddannelsespolitik fastholdes stædigt af de regerende ministre, selvom stærke kræfter i uddannelsessystemet arbejder på forandringer.
Resultatet er, at nyuddannede har fine papirer, som ikke kan bruges, da de nyuddannede aldrig har anvendt deres viden i praksis – de har med andre ord ikke lært noget. Derfor går vigtige stillinger – ikke mindst af teknisk art, som ingeniører og lærere på højere uddannelsesinstitutioner – til folk, der kommer fra lande med bedre uddannelser, hvor læring indebærer, at man rent faktisk kan anvende sin erhvervede viden i praksis.
Tæller på fingrene
Og når vi følger børn fra en tidlig alder til senere i livet, fornemmes det tydeligt, at de bliver mindre vidende og dårligere til at resonere jo længere tid, de går i skole. I de første klasser er for eksempel matematikundervisningen udelukkende baseret på indlæring af tabeller og andet som ’sange’. De kan uden besvær synge sangene, men kan ikke bruge det til noget. Selv store børn skal tælle på fingrene, hvis man for eksempel spørger dem, hvad 7+14 er. Sic!
Arbejdsgruppen for Leg og Læring konkluderer på baggrund af denne analyse, at det er nødvendigt, at alle bistandsindsatser, der beskæftiger sig med børns opvækst, opdragelse og uddannelse, skal evalueres for den pædagogik, der planlægges anvendt. Hvis et uddannelsesinitiativ støtter for eksempel bygningen af en skole, bør den pædagogik, der planlægges anvendt evalueres og stilles krav til. Det er ikke nok, at børn kommer på skolebænken, det er også nødvendigt, at de rent faktisk lærer noget – det vil sige mere end blot at kunne plapre noget af sig. Pædagogikken bør bygge på metoder, der understøtter børnenes eget engagement, kreativitet og bygge på at udfordre deres nysgerrighed. Udenadslære, som bærende princip, bør ikke understøttes, da det er dræbende for al kreativitet og initiativ. Og uddannelsesinitiativer bør understøtte brug af lokale kulturelle elementer som eventyr (litteratur), sange, sanglege, dans og musik.
Leg fremmer udvikling
Endvidere bør alle former for leg og spil bør fremmes. Leg og spil fremmer den menneskelige udvikling på mange måder. For børn kan de udvikle motorik, indlæringsevne, kreativitet og innovation. I legen sker der en socialisering, der fremmer evnen til at acceptere medspilleres gevinster og fremgang, når rivalisering ikke fremmes. Dermed fremmes forståelsen af at skulle følge ’spillets regler’, hvilket er basis for at kunne indgå i for eksempel demokratiske processer. At spille spil er dermed en forudsætning for indlæring af demokratiske principper. Støtte til udvikling og produktion af spil og lege baseret på lokal kultur bør indgå som element i erhvervsstøtteordninger.
I den nuværende udviklingsstrategi prioriteredes især unge som målgruppe. Men børn i alle aldre bør være en hovedmålgruppe. Der bør være fokus på børn fra fødslen af. Den menneskelige udvikling sker i høj grad i de første tre år af barnets levetid. Derfor bør en indsats for denne aldersgruppe opprioriteres. Støtte og uddannelse af forældre bør bygge på de ovennævnte pædagogiske principper. Vi understreger atter, at i al opdragelse og uddannelse bør lokale kulturelle elementer være bærende.
I dette arbejde vil det kræve, at der sker en holdningsændring til barnet og dets udvikling. Børn er ikke blot nogen, der vokser, men har brug for opmærksomhed og udfordringer som for eksempel i leg og spil. Den slags aktiviteter skal ses som lige så vigtige som at gå i skole. Undervisningsmaterialer, lege og spil bør udvikles af lokale med indsigt, således at den lokale kultur, historie og tradition bliver en del disse materialer.
Eksempelvis arbejder Arbejdsgruppen for Leg og Læring på at udvikle en børnesangbog på swahili med lokale sange og tegninger. Mange materialer kan ’oversættes’ (læs tilpasses) således, at lokale elementer fra kulturen, historien og geografien inddrages
Pædagogikken skal med
En god del af dette arbejde vil kræve, at der gives plads til udsendelse af specialister indenfor forskellige områder – både håndværkere, virksomhedsudviklere og pædagoger.
Et sektorprogram indenfor pædagogik bør etableres med fokus på en bedre udnyttelse af de store midler forældre investerer i deres børn. Nu går disse midler så godt som 100 procent til betaling af dyre kostskoler med en meget ringe pædagogisk tilgang til begrebet læring. Disse midler kunne langt bedre anvendes til indkøb af legetøj/spil igennem hele opvæksten, til børnenes deltagelse i klubber, sport og andet.
Endelig bør del af et sådant sektorprogram for den pædagogiske sektor være en gennemgang og reformulering af modtagerlandenes uddannelsesstrategier og læreplaner for skoler og uddannelsesinstitutioner.
Alle disse elementer ser vi samlet som forudsætningen for at skabe kreative, innovative miljøer i ethvert samfund, der kan sikre en bæredygtig udvikling og skabelse af nye erhvervsmiljøer, nye jobs og almen menneskelig fremgang.
Michael Arbirk er formand for Arbejdsgruppen for Leg og Læring.
