Bolivias militær optrappede torsdag sikkerheden omkring præsidentpaladset og en række ministerier i hovedstaden, La Paz, efter at vrede demonstranter på fjerdedagen krævede præsident Gonzalo Sanchez de Lozadas afgang.
Soldater bevogter nu lufthavnen i bydelen El Alto og har taget opstilling langs den 12 kilometer lange vej mellem lufthavnen og centrum. Alle andre veje til og fra La Paz er blokeret af politiet.
Torsdag blev 3 lettere såret, da politiet brugte tåregas og gummikugler mod en gruppe demonstrerende studenter i El Alto.
Også i det sydligere Bolivia protesterede bønderne mod regeringens planer om at eksportere naturgas til USA og Mexico via en rørledning gennem Chile. Kokabønder spærrede vejene til byen Yungas, der er et af Andeslandets vigtigste fødevarecentre, og hvorfra La Paz får store mængder mad.
Og for 18. dag i træk var vejene til Chile via byen Sica Sica knap 130 kilometer syd for La Paz blokeret.
Fagforeningerne og bøndernes sammenslutninger står bag protesterne og kravet om Lozadas afgang. Men protestbølgen omfatter stort set alt og alle.
Torsdag gik kvinder i farvestrålende gevandter gennem La Paz gader og krævede bedre ældrepleje og skoler til børnene. Bønderne demonstrerede for en jordreform, lærerne for højere løn og kokadyrkerne for at få regeringen til at love, at den ikke vil ødelægge deres marker, sådan som USA forlanger, at den gør.
Den bebudede naturgaseksport er dog den sag, der samler alle i en fælles front mod præsident Sanchez (73) og hans godt et-årige regering, rapporterer BBC Online.
Især fattige indianske aymara-bønder har blokeret vejene for at understrege deres krav om, at en kvart million hjem på den kolde højslette, Altiplano, forsynes med gratis naturgas, før der kan blive tale om at eksportere løs af den. Bolivia har Sydamerikas største naturgasreserver og forhandler for øjeblikket salgskontrakter med USA og Mexico.
Det har også vakt demonstranternes vrede, at regeringen har planer om at eksportere gassen via chilensk havn og ikke gennem Peru. De havne i Chile, som i givet fald vil blive benyttet, tilhørte Bolivia indtil nederlaget til Chile i 1879, som kostede Bolivia adgangen til havet. Et ydmygende nederlag, som bolivianerne aldrig har glemt.
BBC rapporterer fra La Paz, at Bolivia befinder sig i en så slem økonomisk kattepine, at landet simpelt hen skal have penge ind fra den lukrative gaseksport til sin slunkne statskasse. Den skulle nemlig være fyldt op af en ny indkomstskat, som præsidenten foreslog i foråret. Forslaget blev imidlertid skudt i sænk af voldsomme demonstrationer og præsidenten måtte i stedet nedlægge en stribe ministerier for at spare.
Hvis gaseksporten ikke kommer igang, vil det desuden skræmme udenlandske investorer bort, som allerede har pumpet 2,5 milliarder dollars i det stort anlagte naturgasudviklingsprojekt.
Præsident Sanchez, der kom til magten i august 2002, er en relativt højreorienteret politiker, hvorimod hans førende modstander, kokabøndernes leder Evo Morales, er socialistisk-orienteret. Og det er i høj grad ham, der står bag protestbølgen. Han har ikke glemt, at han tabte præsidentvalget til Sanchez med så snæver margin sidste år, at det endte med, at den nye præsident måtte udpeges af politikerne i den nyvalgte kongres.
Bolivia er programsamarbejdsland for dansk bistand og udenrigsminister Per Stig Møller (K) har netop besøgt landet og set på danske udviklingsprojekter – ligesom han mødte præsidenten.
Bolivia modtog i 2002 i alt 239 mio. kr. i dansk bilateral bistand, som fortrinsvis gik til landbrugs- og miljøsektoren og hjælp til oprindelige folk – dvs den indianske befolkning, især i lavlandet i øst.
