Af Toke Nyborg , Informationsmedarbejder Ibis Bolivia
Bolivias regering har udstedt en ny bekendtgørelse, der sidestiller det indianske flag, wiphala, med det nationale flag. Det nye indianske symbol åbner derved atter op for en principiel debat omkring hvilket samfund, der ønskes for Bolivia.
Bolivias nye nationale flag er blevet udgangspunktet for en polemik, der roder op i gamle konflikter, og som i årene fremover vil skille de stridende parter i hver deres forsøg på at definere sig selv som folk, grupper og individer.
For mange, især oprindelige folk, symboliserer det røde, gule og grønne nationale flag “den gamle stat og den spanske kolonimagt, som gennem generationer har ekskluderet store dele af den bolivianske befolkning – især den indianske – og udnyttet landet,” som Fabio Colquechuima udtrykker det. Han er kommunikationsmedarbejder i paraplyorganisationen, CONAMAQ (Consejo Nacional de Ayllus y Markas del Qullasusyu), der repræsenterer det indianske befolkningsflertal i højlandet.
Det regnbuefarvede flag symboliserer derimod ”et nyt Bolivia for alle,” forklarer han og fortsætter: ”Men wiphala er også en daglig påmindelse om de sociale og kulturelle problemer, Bolivia fortsat lider under.”
Landet tilbage til den oprindelige befolkning
Oppositionen opfatter det indianske flag, wiphala, som ekskluderende for store dele af den bolivianske befolkning, da flaget har sin oprindelse i den indianske højlandskultur og repræsenterer Bolivia før spanierne.
For dem er det nye nationale symbol blot en synliggørelse af den dybe kløft, der er mellem rig og fattig, mellem klasse, race og politiske overbevisning. Oppositionen kræver derfor, at det gamle trefarvede flag fortsætter som Bolivias eneste nationale symbol.
Den omstridte bekendtgørelse, der har gjort, at det indianske flag nu vejrer side om side med det gamle nationalflag, er blot én af flere bekendtgørelser, regeringen vil udstede i de kommende måneder for at sikre implementeringen af den nye forfatning, der blev vedtaget januar i år, og som skal give landet tilbage til den oprindelige befolkning.
Forfatningen sikrer blandt andet etniske grupper politisk indflydelse og tildeler oprindelig folk retten til territorialt selvstyre – til stor utilfreds for den konservative opposition, der er skeptisk over for den øgede indianske indflydelse.
Oppositionen opfatter ligeledes den yderligere inddeling af Bolivia i mulige indianske selvstyrer som en trussel mod landets homogenitet og katalysator for øget polarisering.
Sidestillingen af det indianske flag og det nationale flag tolkes af oppositionen som ”en yderligere indiansk radikalisering af samfundet” ifølge den fremtrædende regeringsmodstander Mario Cossío – guvernør for lavlandsregionen Tarija.
Nationalstaten redefineres
Men omend processen er smertefuld, er den også uundgåelig. Bolivia er et multikulturelt samfund bestående af 34 forskellige indianske folk og 14 indianske nationer, og en redefinition af den bolivianske stat er nødvendig i et land, hvor indtægts- og jordfordeling er ekstrem skæv, og hvor flertallet af Bolivias befolkning fortsat lever i fattigdom uden adgang til kvalificeret undervisning og indflydelse.
Det er disse sociale og etniske grupper, som den nye forfatning forsøger at indlemme i staten. Men det politiske projekt betyder samtidig et brud med gamle magtstrukturer repræsenteret af den hvide overklasse, som også udgør oppositionen til den nuværende regering, og som ønsker at bevare sin økonomiske magt og sine politiske privilegier.
Generationers dominans
Kigger man over på den anden side af Atlanten og skæver til europæisk udvikling, har det gamle kontinent gennem århundrede været præget af interne konflikter og krige mellem europæiske nationer i et forsøg på at definere nationalstaternes rammer og endnu vigtigere selve nationalstaten.
For Bolivias vedkommende har en fælles nationalstatsdiskussion ikke været mulig før nu, da Bolivia siden spaniernes ankomst i slutningen af 1400-tallet har været domineret af en lille overklasse. Først den spanske krone, derefter store godsejere, militæret og sidst en lille fortrinsvis hvid økonomisk elite.
Men ingen af disse grupper, som har formet landets politiske ledelse, har haft social lighed og kulturelt retfærdighed som erklærede politiske mål. Derimod har sikringen af økonomiske interesser og politisk status gennem ekskludering, diskrimination og undertrykkelse stået centralt i disse gruppers politikker.
Et nyt Bolivia
Valget af Sydamerikas første indianske præsident, Evo Morales, har nu muliggjort en offentlig debat om den bolivianske nationalstat. Morales kom til magten i 2005 med det største flertal i landets historie. I valgkampagnen lovede han at skabe et nyt Bolivia, og han ses af mange oprindelige folk som personificeringen af et paradigmeskifte. Han har sat nationalstatsdebatten på den politiske dagsorden og vedtagelsen af den nye forfatning har skabt de juridiske og politiske rammer for en re-modellering af Bolivia.
Spørgsmålet er, om den Kultur Demokratiske Revolution – som regeringen har døbt sit kulturpolitiske projekt – bliver demokratisk, eller om ændringerne af Sydamerikas fattigste og mest kulturelt forskellige land ender i voldelige konflikter, som vi har set det i Europa gennem årene.
Hvad der til gengæld ikke står til at ændre, er whiphala´s store visuelle betydning for den transformationsfase, som Bolivia uigenkaldeligt vil gennemgå. Flaget har åbnet op for en interessant og nødvendig debat om, hvilket Bolivia bolivianerne ønsker, og selvom det nye indianske nationalflag for mange virker som en rød klud, er wiphala blevet symbolet på denne debat.
