Bolivia – ny grundlov og nye udfordringer. Danmarks ambassadør vender hjem

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mandag d. 24. august slog Caritas Danmark dørene op til et møde med Danmarks afgående ambassadør i Bolivia, Charlotte Slente, som har vendt næsen hjem efter 2,5 år som ambassadør i Andeslandet.

Den nye grundlov og konflikterne omkring den

Charlotte Slente fortalte om den politiske situation i Bolivia, som har været præget af store spændinger omkring processen om den nye grundlov, der har været undervejs siden 2006, da den første indianske præsident Evo Morales kom til magten.

En folkeafstemning i august 2008 viste, at der fortsat er stor opbakning bag Morales men også bag præfekterne i Bolivias lavlandsdepartementer, som har kæmpet mod Morales i processen omkring den nye grundlov.

Departementerne i lavlandet ønskede øget decentralisering og større økonomisk råderum. Den magtpolitiske kamp var meget spændt, men i sidste ende indgik oppositionen en konsensusaftale med regeringen om den nye grundlov, så den kunne komme til folkeafstemning i januar 2009.

Slente forklarede, at for det bolivianske folk er demokratiske løsninger en topprioritet:

– I de 27 år demokratiet har varet i Bolivia, har man set fredelige udgange på meget store og vanskelige konflikter, hvilket viser, at i bund og grund vil bolivianerne gerne forhandlede løsninger på de konflikter, der er. I meningsmålinger undervejs i grundlovsprocessen ønskede over 80 % af befolkningen ikke voldelige konfrontationer, men at politikerne ville vise sig modne nok til at lave konsensusløsninger.

Grundloven blev vedtaget med over 60 % af de bolivianske stemmer og var en sejr for regeringen. Der ligger nu en stor udfordring i at få gennemført den nye grundlovs bestemmelser ud i hele samfundet. De kommende år bliver en lang og vanskelig overgangsproces med meget lovgivningsarbejde som konsekvens af den vedtagne grundlov.

Nu til december skal der være valg til præsidentembedet og parlamentet, og der er fortsat stor opbakning bag Evo Morales i befolkningen. Der er ikke én samlet kandidat for oppositionen. Mange partier i oppositionen er svage, og flere præsidentkandidater er enkeltpersoner, nogle af dem kendte, men som det ser ud nu står Morales stærkt, og det kunne tegne til et genvalg.

Hvad danskerne kan lære af bolivianerne

Tilstede ved mødet hos Caritas var også den bolivianske ambassadør i Danmark, Eugenio Poma, og han spurgte Charlotte Slente til, hvad hun syntes, Danmark og danskerne kan lære af Bolivia.

Slente fremhævede, hvordan Bolivia med den nye grundlov har sat anerkendelsen af de 36 forskellige grupper af oprindelige folk i højsædet.

Over 60 % af Bolivias befolkning er af indiansk afstamning, og både de to store indianske grupper, quechua og aymara, men også et væld af små grupper af lavlandsindianere nu har ret til kontrol med naturressourcerne, deres sprog anerkendes som officielle sprog med ret til undervisning i skolerne på deres indianske sprog, og de garanteres direkte valg af repræsentanter til parlamentet.

De oprindelige folk viste vilje til internt samarbejde og blev i grundlovsprocessen samlet om det fælles projekt, hvilket blev set som en styrke. Danmark kunne, ifølge Charlotte Slente, godt lære af denne fornyede respekt overfor oprindelige grupper. For eksempel overfor befolkningen i Grønland, hvor hensynene til de oprindelige folk, deres rettigheder og karakteristika ikke bør negligeres.

NGOernes vigtige rolle i bistandssamarbejdet

Caritas Danmarks generalsekretær Jann Sjursen spurgte Charlotte Slente til hendes syn på de danske NGOers rolle i bistandssamarbejdet. Slente påpegede, at Danmark i de senere år har udsendt færre og færre danske rådgivere i forbindelse med hjælpearbejdet rundt om i verden, da den bilaterale bistand efterhånden mere og mere køres af modtagerlandene selv.

Samtidigt kan man mærke et fald i danskernes interesse for ulandsarbejde og opbakningen dertil. De danske NGOer har en vigtig plads som den folkelige forankring for u-landsbistanden, og NGOerne har en vigtig opgave i at oplyse den brede danske om det arbejde der bliver gjort, og de fremskridt der sker på baggrund af hjælpeprojekter.

Artiklen findes med billeder fra dagen på www.caritas.dk og er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk