Bolivias parlament vedtager valglov, der negligerer oprindelige folks repræsentation i kongressen. Indianske ledere sætter spørgsmålstegn ved regeringens intentioner om at skabe en pluri-national stat og sikre oprindelige folk politiske indflydelse.
Af Toke Nyborg
kommunikationsrådgiver for IBIS i Sydamerika
Efter en påske præget af politiske spændinger vedtog Bolivias parlament i går en ny kontroversiel valglov, der baner vejen for det planlagte parlamentsvalg til december.
Forhandlingerne mellem regering og opposition har været træge, og den nye valglov bærer præg af, at regeringen har forhandlet for et genvalg uden at tage hensyn til Bolivias store indianske befolkningsgruppe.
Oprindelige folk repræsenteres ikke
Valgloven skal efter sigende sikre oprindelige folk øget politisk indflydelse ved decembervalget, men de indianske folk, som Morales traditionelt får sin støtte fra, er stærkt utilfredse med den nye valglov.
Bolivias knap 30 indianske minoriteter bliver kun repræsenteret med syv pladser i kongressen. Det svarer til en repræsentation på lige godt fem procent, og ligger langt under det, som den indianske bevægelse havde forventet, og regeringen lovet, i dagene op til folkeafstemningen om den nye forfatning sidste år.
Af den nye forfatning fremgår det, at Bolivia er en pluri-national stat, og regeringen lovede sin valgkampagne, at helt op til 60 procent af pladserne i parlamentet, burde besiddes af oprindelige folk for at afspejle Bolivias multietniske sammensætning, hvor 36 forskellige indianske folk lever side om side.
Indiansk frustration
Den indianske højlandsorganisation CONAMAQ, havde stillet forslag om 24 indianske valgkredse, mens den indianske paraplyorganisation CIDOB, der repræsenterer landets indianske minoriteter, der fortrinsvist lever i den bolivianske del af Amazonas, havde stillet krav om etableringen af 18 nye indianske valgkredse.
– Vi er dybt skuffede over regeringen – hvordan kan vi skabe en plurinational stat, som det står i forfatningen, når størstedelen af landets indianske nationer ikke repræsenteres. Hvis selve kongressen ikke lever op til Bolivias plurinationale karakter, hvordan kan vi så tale om indiansk repræsentation, indiansk politisk indflydelse, spørger Pedro Nuni retorisk.
Han er vicepræsident for CIDOB og forklarer, at organisationens ledelse har indkaldt til møde, hvor de vil diskutere deres fortsatte opbakning til regeringen.
Af den nye valglov fremgår det, at der vil blive etableret én indiansk valgkreds i hver af Bolivias ni provinser med undtagelse af Potosi-provinsen og Chuquisaca-provinsen, hvor der udelukkende bor quechu-indianere. Quechua-folket tilhører Bolivias næststørste indianske gruppe og falder derfor ikke ind under kategorien etnisk minoritet.
Oprindelige folks organisationer havde krævet, at kun indianske kandidater burde kunne stille op i de indianske valgkredse, men i valgloven, som opposition og regering fik forhandlet på plads, får også kandidater fra de politiske partier og politiske interessegrupper mulighed for at opstille i de indianske valgkredse:
”Det gør det unægtelig sværere for de indianske minoriteter at få netop deres kandidater i kongressen”, påpeger Pedro Nuni, da de indianske kandidater ikke har samme erfaring og økonomiske muligheder for at lave kampagne i deres lokaleområde som de etablerede partier.
Han påpeger desuden, at der i provinsen Beni lever knap 30 indianske folk, som indbyrdes skal kæmpe om at få deres kandidat stemt ind, da der kun etableres én indianske valgkreds per provins.
Han er overbevist om, at det går ud over de mindste indianske grupper, som lever mest afsides – de grupper som netop burde repræsenteres i kongressen for at skabe et plurinational samfund, hvor alle grupper har mulighed for at blive repræsenteret.
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk
Se også www.ibis.dk
