Bolivia står fast: IBIS skal ud

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

IBIS Bolivia lukker efter marchordre fra landets regering, der beskylder IBIS for at blande sig i landets politiske anliggender. Forholdet mellem IBIS i København og Bolivias regering er dog fortsat godt og en ny samarbejdsaftale er undervejs.

En æra slutter når IBIS med udgangen af marts lukker sit kontor i Bolivias hovedby La Paz. Og det er ikke med organisationens gode vilje at det sker.

I december 2013 gav Bolivias premierminister Ramon Quintana via tv IBIS besked om, at organisationen efter 30 års virke ikke længere var velkommen i landet. Regeringen mente, at IBIS havde blandet sig i landets politiske anliggender.

Meddelelsen kom bag på IBIS, der mente – og fortsat mener – at organisationen havde et velfungerende samarbejde med Bolivias myndigheder.

Organisationens generalsekretær, Vagn Berthelsen, rejste personligt til landet for at forsøge at redde trådene ud. Det kom der dog ikke noget ud af, så mandag 31. marts 2014 bliver sidste arbejdsdag på IBIS Bolivias kontor på Calle 12 i La Paz.

Andre organisationer overtager projekter

Det er aftalt at IBIS’ projekter i Bolivia bliver overtaget af andre organisationer. F.eks. overtager den hollandske organisation Hivos HIV/AIDS-projektet og Oxfam International overtager uddannelsesprojektet.

IBIS samarbejder i forvejen med begge organisationer. Hivos er ligesom IBIS med i NGO-alliancen Alliance 2015 og IBIS har allerede en samarbejdsaftale med Oxfam i Bolivia.

Madskolen, som er etableret i samarbejde med fødevare-iværksætteren Claus Meyer, fortsætter som hidtil.

Men åbenbart er IBIS alligevel ikke faldet helt i unåde, for Vagn Berthelsen oplyser til U-landsnyt.dk, at IBIS Danmark vil indgå en aftale om et nyt projekt med Bolivias regering.

Tipnis-marchen

En af beskyldningerne mod IBIS Bolivia er, at organisationen skulle have støttet den såkaldte Tipnis-march.

Tipnis-marchen var en protestmarch mod et vejprojekt gennem et naturreservat. Deltagerne i marchen gik i 40 dage fra Tipnis-reservatet til La Paz, hvor nogle af dem kom i kamp med politiet, da de forsøgte at komme ind på pladsen foran præsidentpaladset ligger.

Men IBIS havde intet med marchen at gøre, siger Vagn Berthelsen.

Han erkender, at der blev begået fejl – fodfejl kalder han dem – fra IBIS’ side. Bl.a. støttede organisationen en journalist, der lavede en film om marchen og nogle passager i årsberetningen kunne tolkes som om IBIS rent faktisk havde haft noget at gøre med marchen, fortæller han.

Træt af kritik

Han mener dog, at beskyldningerne mod IBIS i virkeligheden nok mere handler om indenrigspolitik end om, hvad IBIS Bolivia har eller ikke har gjort.

”Regeringen er træt af kritik og den mener ikke at den får nok credit, for det den rent faktisk har udrettet,” siger han.

Men måske forregnede regeringen sig, hvis den regnede med at kunne score nogle nemme points op til valget senere på året.

Sagen er nemlig blevet taget op i flere af landets medier. Her har mange kritiseret regeringen og der tales om at der er blevet ”mindre demokratisk spillerum” i landet.