Parlamentet i Bolivia står foran at vedtage en særlig Moder Jord-lov, som vil forpligte regeringen til at føre en politik i pagt med naturen og udøve strengere kontrol overfor industrien.
Af Kathrine Dalsgaard
Den 19. juni vedtog Andeslandets Senat la Ley de la Madre Tierra (Moder Jord Loven), som er udarbejdet af landets fem største sociale bevægel-ser, der repræsenterer over 3 milioner, herunder 36 oprindelige folk.
Loven blev efterfølgende præsenteret af præsident Evo Morales på topmødet Rio +20 i juni og skal nu til afstemning i Kongressen, hvor den forventes vedtaget.
La Ley de la Madre Tierra baserer sig på den andinske forståelse af naturen som et helligt og levende kollektivt væsen, Moder Jord, der har samme rettigheder som mennesket og loven er den første af sin slags kloden over.
Loven vil forpligte Morales-regeringen til at føre en bæredygtigheds-fremmende politik, operere inden for naturens rammer og føre strengere kontrol med industrien.
Det sidste kan især blive en udfordring, da Bolivias økonomi er stærkt afhængig af udvinding og eksport af naturressourcer såsom gas, metaller og olie.
På internationalt plan vil loven forpligte regeringen juridisk til at fremme en miljøpræget dagsorden og arbejde for afskaffelse af nukleare, kemiske og biologiske våben.
Et centralt mål med loven er at forebygge klimaændringer, som Bolivia ifølge en rapport fra britiske Oxfam fra 2009 er særlig sårbar over for.
Ordenes gyldighed
Alt imens møder Morales-regeringen kritik for, at dens politik ikke lever op til de progressive lovgivninger og den stærke strid om oprindelige folks rettigheder. En kritik som er vokset med konflikten om natur-området TIPNIS.
”I forbindelse med TIPNIS-konflikten er regeringen i færd med at begå etnocide (kulturelt og etnisk folkemord). Alt imens proklamerer Evo Morales sin respekt for den andinske vision om kosmos og for Moder Jord”, sagde Rafael Quispe fra den andiske paraplyorganisation for oprindelige organisationer CAOI.
Ordene faldt på FNs Internationale Dag for Oprindelige Folk i La Paz d. 9. august, hvor de oprindelige folks organisationer havde valgt at markere dagen seperat fra regeringen.
Ved samme markering sagde Clotilde Pacheo fra højlandsorganisationen CONAMAQ:
”Bolivia tog et stort skridt i den rigtige retning med den nye forfatning. De oprindelige folks rettigheder kommer i højere grad i fokus. Problemet er, at det bliver ved ordene”.
“I praksis lever Morales-regeringen ikke op til sin egen lovgivning og vore rettigheder krænkes gang på gang. Selv hvis Ley de la Madre Tierra bliver vedtaget, er jeg bange for, at det blot bliver ved ordene”.
—————-
Kathrine Dalsgaard er kommunikations-praktikant for IBIS i Bolivia.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk.
