Af Rikke Gade Johansen
medarbejder i Ibis, artikel på ibis.dk
Hundredtusinder af bolivianerer er inden for de seneste år flyttet fra landområderne ind til de større byer i håb om at finde arbejde og et bedre liv.
Det betyder, at mange skoler i byerne har fået store grupper af børn med en anden sproglig og kulturel baggrund end byboerne, især quechua og aymara.
Det skønnes, at omkring 2 mio. af ca. 9 millioner bolivianere er flyttet fra land til by i løbet af de seneste 20 år. Det har resulteret i et voldsomt pres på skolesystemet i byerne.
Migrationen har betydet, at der er opstået hele kvarterer, hvor sprog og kultur ikke længere afspejler de officielle nationale standarder, som al undervisning er tilrettelagt efter. Det betyder også, at eleverne møder store sproglige barrierer i skolen, hvor undervisningssproget er spansk.
De kan ikke forstå, hvad læreren siger og ofte taler læreren hverken quechua eller aymara. Indholdet i undervisningen er tit ikke relevant for børnene, da det ikke afspejler det Bolivia, som de er opvokset med.
Gonzalo Calderón, koordinator for IBIS uddannelsesprogram i Bolivia, fortæller:
– Læreren underviser f.eks. i de store bolivianske nationalhelte, fra dengang man smed spanierne ud, men hverken i quechua- eller aymara-indianernes historie, som har eksisteret i Bolivia i årtusinder og som børnene har hørt om livet igennem og identificerer sig med.
På den måde gøres de oprindelige kulturer usynlige i undervisningssystemet. Også på skolerne i byerne, hvor der flere steder er 90 procent indianske elever. Skolens tilbud bliver både uvedkommende og uforståligt.
Derfor støtter den danske bistandsorganisation, IBIS, et projekt sammen med organisationen Acción Andina de Educación på 5 skoler i byen Sucre. Lærerne tilbydes efteruddannelse i grundlæggende quechua og aymara og projektet udarbejder undervisningsmaterialer, som i højere grad afspejler alle kulturer i landet.
Det er en stor udfordring at indføre forandringer i skolesystemet, især fordi lærere og forældre ikke kan se formålet.
Ifølge Celestino Choque fra Acción Andina de Educación skyldes forældrenes modstand, at de selv har oplevet den diskrimination og marginalisering, der følger med at have quechua eller aymara som modersmål i det fattige Andesland.
– De ønsker simpelt hen ikke, at deres børn skal opleve det samme, siger Choque, der var viceminister for uddannelse 2003-05.
De bolivianske myndigheder har inden for de seneste år fået en vis forståelse af problemet, og i 1994 blev der vedtaget en uddannelsesreform. Den anerkender, at det bolivianske samfund er multikulturelt og at det bør komme til udtryk i undervisningen.
Samtidigt er der en ny reform på vej, som lægger endnu større vægt på, at undervisningen skal rumme alle de folkeslag, der bor i Bolivia.
Gonzalo Calderón, fra IBIS, stiller ikke store forventninger til den nye reform:
– Ikke engang den første reform er udført i praksis, den er fortsat et skrivebordsprojekt. Derfor er det vigtigt, at organisationer som IBIS støtter projekter, der netop arbejder med tosproget undervisning.
Når lærerne har været imod indførelsen af tosproget undervisning, kan det hænge sammen med, at der ej heller i deres egen uddannelse har været vist respekt for de oprindelige folk og deres sprog. De ser derfor ikke denne form for undervisning som vejen frem.
Der er dog lys forude, da der med den indianske praesident Evo Morales regering, er begyndt at vise sig større forståelse og åbenhed over for et flerkulturelt fokus i undervisningen.
Læs mere på www.ibis.dk
