Bolivias analfabeter skal lære at læse og skrive på 7 uger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Mette Johannesen,
Ibis-medarbejder i Sydamerika
fra websitet www.ibis.dk

Det lyder lidt som en dårlig TV-reklame: Lær at læse og skrive på 7 uger.

Ikke desto mindre er det idéen bag en større alfabetiseringskampagne i Bolivia, der bliver skudt i gang onsdag (15. marts) med små uddannelsescentre over hele landet.

Initiativet kommer fra den nye venstre-regering, og planen er at udrydde analfabetisme i Bolivia. Man regner med, at 13,3 procent af bolivianerne over 15 år er analfabeter. I alt 670.000 personer ifølge Bolivias Nationale Institut for Statistik (INE).

Metoden bag regeringens initiativ er cubansk og kaldes ”Yo sí puedo” (populært oversat: ”Jo, jeg kan”).

– Med denne metode vil vi gøre det til hvermandseje at læse og skrive, sagde Bolivias undervisningsminister Félix Patzi Paco da kampagnen blev præsenteret.

Budskabet om, at alle kan lære at læse og skrive, skal nå ud til de mange bolivianere, der er analfabeter af flere forskellige årsager; ofte på grund af fattigdom, fysisk handicap eller bopæl i et fjerntliggende landområde.

Metoden ”Yo sí puedo” har tidligere været anvendt i Venezuela, hvor niveauet af analfabeter nu er det laveste i Latinamerika.

Om kampagnen bliver ligeså succesfuld i Bolivia, vil vise sig om 30 måneder, hvis kampagnens tidsplan holder.

Bolivia er programsamarbejdsland for dansk bistand.

Læs flere nyheder på www.ibis.dk