Af Rune Geertsen , 13. september 2007
informationsmedarbejder i u-landsorganisationen IBIS
Efter flere uger med gadekampe og sultestrejker i Sucre, har formanden for Bolivias grundlovgivende forsamling suspenderet forsamlingens arbejde på ubestemt tid.
Repræsentanter for IBIS indianske samarbejdspartnere er blevet truet og tør ikke gå på gaden i deres indianske tøj.
Konflikterne startede, da et forslag om at flytte hovedstaden fra La Paz til Sucre pludselig dukkede op i den grundlovgivende forsamling. Sucre var Bolivias hovedstad fra republikkens grundlæggelse i 1825 til 1898, hvor en kort borgerkrig flyttede den dømmende og regerende magt til La Paz, mens højesteretten blev i Sucre.
Regeringspartiet MAS (Bevægelsen for Socialisme) og de sociale bevægelser opfatter dette som et træk fra højrefløjen – den såkaldte halvmåne der består af guvernører fra provinserne Santa Cruz, Tarija, Beni, Pando og Cochabamba, samt deres allierede partier.
Hensigten skulle være at spolere arbejdet med Andeslandets nye grundlov, som gennem kompromiser og aftaler, skridt for skridt kommer tættere mod mål med et betydeligt MAS-aftryk.
Oppositionen mener derimod, at det er et historisk legitimt krav, og at det vil betyde større decentralisering af den politiske magt.
Efter hidsige politiske diskussioner og en massedemonstration mod forslaget i La Paz og El Alto, i august – den største i landets historie med mellem 1 og 2 mio. mennesker – valgte formanden for den grundlovgivende forsamling, quecha-indianeren og MAS repræsentanten Silvia Lazarte at fremlægge en resolution, der skulle tage forslaget af bordet.
Det er ikke forsamlingens arbejde at bestemme hvor hovedstaden skal ligge, sagde hun. Resolutionen blev vedtaget af et flertal i forsamlingen, men senere kendt ugyldig af provinsen Chuquisacas højeste retsinstans, hvor Sucre ligger. Det er dog endnu uvist om denne instans reelt har beføjelser til at blande sig i sagen.
Silvia Lazartes resolution fik den ellers fredelige by Sucre, kendt som Den Hvide By for sine velholdte bygninger fra kolonitiden, til at eksplodere i kampe mellem universitetsstuderende og militante unge fra “halvmånen” og politi. Samtidig gik flere fra oppositionen i Chuquisaca i sultestrejke.
De studerende har ved flere lejligheder forsøgt med vold at indtage teatret Gran Mariscal, hvor forsamlingen arbejder, og har brændt indianske whipala flag af i gaderne. Dette fik ledelsen af den grundlovgivende forsamling til, af sikkerhedsgrunde at erklære en suspendering af møderne i en måned.
Både journalister, forsamlingsmedlemmer og politikere har beskrevet stemningen i Sucre som hadsk og racistisk. Freddy Cayo, der arbejder for IBIS som rådgiver for de indianske organisationer i den grundlovgivende forsamling, fortæller at de indianske forsamlingsmedlemmer konstant bliver truet og intimideret.
– De vil nu ikke længere gå med deres indianske tøj på gaden af frygt for at blive overfaldet. De får at vide, at de skal forsvinde fra Sucre, siger han. Flere indianere og MAS medlemmer tør ikke forlade deres hjem, og dørskiltet på kontoret for de indianske organisationers forsamlingsmedlemmer i Sucre er taget ned.
Efter forsamlingen var suspenderet sagde Bolivias vicepræsident, at forandringerne i Bolivia vil fortsætte med eller uden den grundlovgivende forsamling.
– Hvis højrefløjen stopper dette sted for dialog, så stopper de et demokratisk instrument til at forsvare deres egne interesser, og de skal ikke være et sekund i tvivl om, at uanset hvad der sker, så vil vi fortsætte med forandringsprocessen i det bolivianske samfund, anførte Alvaro Garcia Linera.
10. september havde MAS indkaldt til stormøde i Sucre for sociale, indianske og bondebevægelser for at diskutere krisen. Omkring 10.000 mødte op på byens fodboldstadion, og efter 6 timers taler blev de enige om at forsvare den grundlovgivende forsamling ”med vores liv”, og udtalte støtte til Evo Morales og de igangværende forandringer i Bolivia.
Samtidig erklærede civilkomiteen i Chuquisaca, at de vil stoppe deres sultestrejke og søge dialog med regeringen.
De næste uger vil vise om spændingerne i Bolivia vil føre til flere konfrontationer, som i Cochabamba i januar hvor 2 omkom under kampe mellem MAS sympatisører og oppositionsstøtter, eller om landet – som så mange gange før – kun går til den yderste grænse lige inden total kaos for derefter at vende tilbage til dialogen.
Flere analytikere har allerede erklæret den grundlovgivende forsamling for om ikke død så dødeligt såret.
Baggrund
Den grundlovgivende forsamling har været et krav fra indianske og sociale bevægelser siden 1990erne som et instrument i forandringen af hvad de kalder Bolivias diskriminerende statsstruktur. Forsamlingen indledte sit virke 6. august 2006 og skulle slutte et år efter, men måtte for nyligt udvide deadline til december, da en ny grundlov umuligt kunne ligge klar i august i år.
Læs mere på www.ibis.dk – her står der flere artikler om Latinamerika
