Af Toke Nyborg, rådgiver for Ibis i Bolivia
LA PAZ, 9. September 2008: I næste uge vil tusindvis af regnskovsindianere atter marchere mod Bolivias hovedstad La Paz. Denne gang for at sikre at landets ny grundlov bliver sat til folkeafstemning.
16. september begynder landets fattige bønder og indianere den lange march fra Bolivias tropiske lavland, til hovedstaden i Andes-bjergene – en march på næsten 1000 kilometer.
Det bekræfter Adolfo Chavéz, præsident for den indianske føderation CIDOB – La Confederación de Pueblos Indígenas de Bolivia, som repræsenterer 34 indianske folk fra den bolivianske del af Amazonas.
– Vi vil sikre at den nye grundlov bliver sat til folkeafstemning, som regeringen har lovet, forklarer Adolfo Chávez.
Demonstranterne vil allerede i morgen forlade deres landsbyer i junglen og bevæge sig mod regionshovedstaden Santa Cruz, for at slutte sig til hovedmarchen 16. september.
Også den indianske organisation CONAMAQ (Consejo Nacional de Ayllus y Markas del Qullasuyu ) der repræsentere landets højlandsindianere, har meldt ud at de vil mobilisere højlandsfolket til en fælles march for en ny grundlov.
Efter pres fra sociale og etniske grupper har regeringen sat den nye grundlov til folkeafstemning 7. december, men den nationale domstol har i mellemtiden erklæret udskrivningen for grundlovstridig.
Det er nemlig ikke muligt at udskrive mere end én folkeafstemning om året. Bolivia har for nylig stemt om Evo Morales fortsatte lederskab. Den grundlovgivende forsamling skal derfor afgøre, om regering kan udskrive endnu en folkeafstemning inden årets udgang.
Regeringen sidder på knap 54 procent af pladserne i parlamentet, og har derved ikke opbakning fra det kvalificerede flertal, som er nødvendig for at udskrive en ekstraordinær folkeafstemning.
Formulering af en ny grundlov for det politisk splittede og socialt ulige Andes-land har, siden dannelsen af Bolivias indianske bevægelse tilbage i 80´erne, været et afgørende politisk mål:
– Det er en historisk sejr for Bolivia, for landets fattige, for vores indianske brødre og søstre, hvis det lykkes at få ændret forfatningsgrundlaget – det er det, vi har kæmpet for så længe, forklarer Juan Balbin, politisk ansvarlig for den indianske bevægelse CONAMAQ.
I 2004 dannede Bolivias to største indianske organisationer, der sammen repræsenterer landets 36 indianske folk en national kommission med det erklærede mål at overbevise staten om nødvendigheden af, at etablere en grundlovgivende forsamling.
Med Evo Morales tiltrædelse som præsident, blev der i 2006 nedsat en grundlovgivende forsamling, bestående af repræsentanter for landets forskellige sociale og etniske gruppe og politiske partier.
Forsamlingen vedtog i 2007 den nye forfatning, uden oppositionen, som i protest, havde valgt at boykotte afstemningen.
