Af Carsten Flint Hunneche og Gladis Johansson
Den ekstra månedsløn, som Bolivias præsident Evo Morales har besluttet at uddele i år, er ikke bare en bonus til arbejderne. Den skal også ses som en udstrakt hånd til fagbevægelsen.
Flertallet af Andeslandets arbejdere – de 60-70 procent i den uformelle økonomi – må dog kigge langt efter julegratialet.
18. december 2013: Julen bliver formentligt lidt sødere i mange bolivianske hjem, efter at landets præsident Evo Morales ved dekret har besluttet, at alle landets arbejdere skal have en ekstra, skattefri månedsløn i december.
Den ekstra månedsløn gælder dog kun de mellem 30 og 40 procent af arbejdsstyrken, der er beskæftiget i den formelle, regulerede økonomi.
Tre måneds-lønninger
Bonusen kommer oven i den ekstra skattefrie månedsløn – den såkaldte Aguinaldo – som arbejderne i forvejen har i deres overenskomst.
Dermed lander der tre månedslønninger på kontoen i december i år.
Bonus ved vækst
Til forskel fra den overenskomstsikrede Aguinaldo udbetales den nye bonus kun i de år, hvor væksten i bruttonationalindkomst (BNI) stiger mere end 4,5 procent.
Ifølge regeringen er væksten i 2013 på 6,7 procent.
”Det er en retfærdig anerkendelse af arbejderne. Økonomien har det godt, og arbejderne skal belønnes for landets vækst med en dobbelt julebonus,” sagde Evo Morales ved et møde med faglige ledere i regeringspaladset for nylig.
En udstrakt hånd
Den kontante bonus er dog ikke kun en anerkendelse af arbejdernes bidrag til at forbedre den bolivianske økonomi.
Ifølge Alberto Vilar Taguchi, Ulandssekretariatets rådgiver i Bolivia, har regeringen også en anden mission med bonussen:
”Den er i langt højere grad udtryk for en politisk strategisk tilnærmelse til boliviansk fagbevægelse,” siger han.
Evo Morales kommer selv fra fagbevægelsen og var formand for coca-bøndernes fagforbund, da han første gang blev valgt som præsident i 2006.
Alligevel har fagbevægelsen og præsidenten langt fra været på god fod de seneste år.
Først i løbet af de seneste måneder er forholdet forsøgt blødt op, og den ekstra månedsløn er altså ifølge Alberto Vilar Taguchi den seneste håndsrækning til fagbevægelsen fra regeringen.
Fagbevægelsen på sidelinjen
Evo Morales er Bolivias første indfødte præsident, og han har fra begyndelsen haft stort fokus på indfødte folks rettigheder og på at skabe et økonomisk løft for den store andel af fattige bolivianere.
Og den omfatter ikke nødvendigvis de 30 til 40 procent af arbejdsstyrken, der er beskæftiget på det regulerede arbejdsmarked i den formelle økonomi.
Oveni er det, ifølge Alberto Vilar Taguchi, kommet bag på fagbevægelsen, hvor effektivt landets bondebevægelser har været i stand til at sætte sig på store dele af den politiske dagsorden og få gennemført blandt andet jordreformer og flere rettigheder til indfødte folk.
Evo Morales regering har altså prioriteret at hjælpe andre grupper end dem, som fagbevægelsen typisk forsvarer. Men det betyder ifølge Alberto ikke, at man ikke ønsker et samarbejde med fagbevægelsen:
”Der har været så mange akutte problemer, som regeringen skulle løse, at den ikke i højere grad har set sig i stand til at tilgodese fagbevægelsens medlemmer,” siger Alberto Vilar Taguchi.
Adskillige konfrontationer
Flere gange er det kommet til direkte konfrontationer mellem fagbevægelsen og regeringen.
Det skete senest i maj i år, da de større byer i Bolivia lagde gader og stræder til heftige demonstrationer mod regeringens udspil til pensionsreform.
Forløbet gjorde ondt på både fagbevægelse og regering og fik begge parter til at gå i tænkeboks – regeringen ikke mindst, fordi den har brug for fagbevægelsen, hvis den skal gennemføre sin dagsorden om industriudvikling i Bolivia frem til 2025.
Gensidigt afhængige
Siden er der sket markante tilnærmelser fra regeringen til fagbevægelsen. Senest altså i kraft af den ekstra, skattefri månedsløn til arbejderne.
Samarbejdet vil blive styrket i månederne fremover, vurderer Alberto Vilar Taguchi. For begge parter har brug for hinanden.
Det gælder ikke mindst fra regeringens side. Bolivianerne skal nemlig til præsidentvalg i sidste halvår af 2014.
Carsten Flint Hunneche og Gladis Johansson er medarbejdere i Ulandssekretariatet, der er fagbevægelsens organisation for udviklingsbistand.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk
