Af Lis Garval,
Medlem af U-landsnyts redaktionsledelse
”Bolivias skat på råstoffer – et forbillede for andre u-lande”. Det er titlen på en ny analyse udarbejdet af IBIS – en analyse, der viser, hvordan det er lykkedes Bolivia at få overskud på statsbudgettet ved at reformere gas-sektoren og øge beskatningen markant på udvinding af landets naturgas.
“Skattereformerne i gas-sektoren i Bolivia har ført til øgede indtægter, hvilket grundlæggende har bidraget til en positiv økonomisk udvikling og ikke mindst har det – på kort og mellemlang sigt – været et godt middel til fattigdomsbekæmpelse”, hedder det i analysen, som slutter med en række anbefalinger til øget beskatning af udvinding af råstoffer i udviklingslandene.
Mange udviklingslande, som er rige på olie, gas og mineraler, får nemlig kun selv en mindre del af indtægterne, når ressourcerne udvindes. Der indgås ofte kontrakter med de selskaber, der udvinder ressourcerne, som betyder lav eller ingen skat, selvom skatten ville kunne bidrage til økonomisk vækst.
”Bolivia er et positivt eksempel på, hvordan et udviklingsland kan skabe økonomisk stabilitet og få mulighed for at bekæmpe fattigdommen, for at skabe bæredygtig udvikling, hvis det får kontrol med sine naturressourcer gennem effektiv beskatning”, siger Lars Koch, politisk rådgiver i IBIS og en af forfatterne til analysen.
”Et land som Ghana i Afrika kunne for eksempel få meget ud af en effektiv beskatning af guldmineindustrien, der forestås af multinationale selskaber”.
Lars Koch tilføjer, at Norge i Zambia har bistået regeringen med at revidere de store selskabers regnskaber og mener, at det må være oplagt for Danmark at arbejde aktivt for større gennemsigtighed i både regeringer og firmaer.
”Danmark kunne for eksempel bistå med udviklingen og gennemførelsen af effektive skattesystemer og kontrakter ”, siger han og henviser til det fælles udspil på skatteområdet til gavn for udviklingslandene, som udviklingsminister Søren Pind og skatteminister Troels Lund Poulsen forbereder til snarlig lancering.
Plus på kontoen
Lovændringerne i Bolivia øgede statens skatteindtægter, så et ”alarmerende underskud på statens budgetter i 2006 for første gang blev vendt til et overskud”, og ”siden har der konstant være plus på kontoen”, hedder det i analysen, som dog påpeger, at stabiliseringen af Bolivias økonomi skyldes flere ting: En stor gældseftergivelse i 2006 og en stigning af verdensmarkedspriserne på olie og gas fra 2006-2008.
Den øgede beskatning af gassen fremhæves dog af Den Internationale Valutafond (IMF) som den vigtigste faktor for den økonomiske fremgang, og IMF har anerkendt, at der dermed er skabt grundlag for øgede investeringer i udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Det er sket, selvom ”IMF i Bolivia, som i andre udviklingslande, havde anbefalet en reduktion af de offentlige udgifter som middel til at skabe balance på statsbudgettet i stedet for også at undersøge mulighederne for at øge statens indtægter fra naturressourcerne”, hedder det i analysen.
Reformeringen af gas-sektoren og den øgede beskatning i Bolivia fandt sted i to omgange, i 2005 og 2006. Især regeringens dekret fra maj 2006 om en ny skat, øget kontrol med virksomhedernes produktion og en genforhandling af de foreliggende kontrakter gav voldsomme dønninger i det internationale samfund, hvor blandt andre IMF tog afstand fra lovgivningen.
Dekretet blev både af regering og opposition i Bolivia kaldt en ”nationalisering af landets naturressourcer” – af regeringen for at bevise, at den var de fattiges parti, af oppositionen til at skabe et negativt billede af den venstreorienterede præsident Evo Morales som fjendtlig over for udenlandske investeringer.
Den ”daværende danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V) var også yderst kritisk”, hedder det, og hun citeres for at have sagt :”Bolivia følger en vej, som ikke er forenelig med dansk udviklingsbistand”. Analysen fortsætter: ”Udviklingsministeren truede hermed indirekte med at indstille den danske udviklingsbistand til Bolivia, som var på 146 millioner kroner årligt”.
Bolivias udfordring
”Den første udfordring for Bolivia er nu , hvorledes landet skal omsætte de øgede indtægter til vækst- og beskæftigelsesfremmende økonomiske politikker. Målet er at skabe en stærk og dynamisk økonomi, der på sigt kan gøre landet uafhængigt af den økonomiske indsprøjtning fra naturressourcerne.
Naturressourceindustrien er ikke særlig arbejdskraftintensiv, og derfor skaber den kun beskæftigelse i begrænset omfang.
Det er derfor bekymrende, at Bolivia i høj grad bruger pengene fra gassen til at finansiere sociale ydelser – bl.a. har regeringen netop besluttet at nedsætte pensionsalderen samt inkludere alle i det statsfinansierede pensionssystem.
Alt sammen socialt hensigtsmæssige tiltag, men set fra et økonomisk synspunkt er det ikke bæredygtigt. Pengene fra naturressourcerne skal investeres i udviklingen af en produktiv økonomi, der på lang sigt kan finansiere udvikling og velfærd”, hedder det i analysen.
( Det kan i parentes bemærkes, at det er et stort spørgsmål, om Evo Morales har politisk styrke til at gennemføre de reformer, der skal gøre det muligt at investere gasindtægterne i produktion. I december sidste år forsøgte han at hæve prisen på brændstof med 84 procent. Det ville blandt adskilligt andet have betydet højere priser på transport og mad. De to ting, der lægger beslag på de fattigste indtægter. Prisforhøjelsen førte til massive og voldelige demonstrationer og et fald i Evos popularitet. Han valgte at trække forslaget tilbage. De nationale, politiske forudsætninger for at omsætte øgede skatteindtægter i bæredygtig udvikling til gavn for de fattige berøres kun perifert i analysen).
Anbefalinger fra IBIS
På baggrund af de overvejende gode erfaringer fra Bolivia har IBIS følgende anbefalinger til naturressourcerige udviklingslandene og de internationale aktører omkring beskatning af naturressourcer.
Naturressourcerige udviklingslande bør:
Tilstræbe en markant højere beskatning af deres naturressourcer for at få et større økonomisk
udbytte af ressourcerne.
Anvende pengene fra naturressourcerne til at skabe en langsigtet, socialt og økonomisk bæredygtig udvikling.
Sikre gennemsigtighed i kontrakter, koncessioner ¿21?, beskatning og brugen af indtægterne fra
naturressourcerne for at komme den omfattende korruption, der ofte følger i kølvandet på
naturressourcer, til livs.
Internationale finansielle institutioner som IMF og Verdensbanken bør:
Give et større politisk råderum for udviklingslande til at øge beskatningen på udvinding af
naturressourcer.
I rådgivningen af landene tage bedre højde for de økonomiske muligheder, der ligger i beskatningen af naturressourcer, herunder i tilrettelæggelsen af skattesystemer.
Danmark bør:
Sammen med de andre nordiske lande arbejde aktivt for ovenstående dagsorden i IMF og
Verdensbanken.
Arbejde for at ændre regnskabsstandarderne særligt for olie-, mine- og gasindustrien, så
multinationale selskaber aflægger gennemsigtige regnskaber. Det vil være et effektivt redskab
til at stoppe kapitalflugt og skatteunddragelse.
Øge støtten til udvikling af effektive og socialt bæredygtige skattesystemer samt kapacitetsopbygning i skatteadministrationerne. Dette er også med henblik på, at udviklingslandene i en kontraktforhandlingssituation med et multinationalt selskab i højere grad er sikret aftaler, der er økonomisk fordelagtige for landet.
Læs hele analysen på http://www.ibis.dk/dokumenter/ibisdoc247_boliviaanalyse_final.pdf
Yderligere information hos Lars Koch, politikmedarbejder, IBIS [email protected]
Tlf: +45 3520 0536 Mob: +45 6060 5831
