Lille Mayra Raymundo på blot fire år forstår det måske knap nok, men hun har vundet over Guatemalas stat. I en retssag repræsenterede hun tusindvis af børn i landet, der får krænket deres ret til mad og derfor er kronisk underernærede, skriver Mellemfolkeligt Samvirke på sit website onsdag.
Bjergbyen Camotán i det østlige Guatemala er synonym med fejlernæring. 89 procent af områdets indbyggere lever i fattigdom, der er knaphed på rent drikkevand og børnedødeligheden er den højeste i det forvejen fattige land i Mellemamerika.
I november 2011 lagde organisation Nuevo Dia, der støttes af Mellemfolkeligt Samvirke, sag an mod staten på vegne af fem børn, fordi den mente, at staten havde svigtet sit ansvar for at beskytte lokalområdets borgere mod underernæring og ikke sørget for at sikre dem retten til mad.
”Vi bor i et land, hvor vore rettigheder konstant bliver krænket. Vi er mennesker, og vi har ret til mad, sundhed og uddannelse,” siger Jorge Castillo, koordinator i Nuevo Dia.
Et af børnene, som sagen føres på vegne af, er Mayra Raymundo, der lider under konsekvenserne af for lidt mad og beskidt drikkevand.
”Min datter er meget dårlig. Hun lider konstant af diarre, og der er ingen bedring i sigte,” fortæller Mayras mor, Angelina Raymundo.
Hver af de fem børns sager blev fremlagt i løbet af en retssag, der varede 18 måneder. I løbet af den tid sørgede Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisation for, at børnene fik behandlet deres sygdomme og fik den rette ernæring.
“Tvangsfjern dem”
Sagen var den første af sin slags i Latinamerika. Ved en af høringerne foreslog statsadvokaten, at løsningen på børnenes underernæring var at tvangsfjerne dem fra deres familier og anbringe dem på institutioner.
Hertil svarede børnenes advokat:
“Det er fint, lad os institutionalisere alle børn fra Tisipe-området og alle børn fra Lelá Chancó, for de lever alle sammen under de samme forhold”.
Læs videre på
http://www.ms.dk/2014/03/boernene-der-sagsoegte-staten#sthash.Cu9PajV5.dpuf
Begynd fra: “Dommen lød på, at staten havde krænket børnenes…”