Et andet sted “gentager” lederne deres forpligtelse til Paris-aftalen.
Bolsonaros første BRICS-topmøde
Han har enddog truet med at forlade den internationale klimaaftale, og han selv og personer i hans regering har udtrykt skepsis overfor videnskaben om klimaforandringer.
Kina er sandsynligvis hovedarkitekten bag mange af punkterne om klima og miljø. Netop klodens biologiske mangfoldighed er vigtig for det asiatiske vækstland, da det er vært ved et vigtigt FN-topmøde næste år, hvor verdens nationer skal vedtage en række nye mål for at bremse det globale tab af natur.
Ud over det indeholder Brasilia-erklæringen en række opfordringer til rige lande om at stå ved deres løfter om at støtte udviklingslandes grønne indsatser og hæve udviklingsbistanden.
“Tropernes Trump,” er der nogle, der kalder Bolsonaro, og der var mange tegn på, at han ville kigge mod Washington frem for de andre vækstlande og måske alliere sig med den amerikanske præsident imod Kina i den handelskonflikt, som Donald Trump har kørende.
Men økonomiske overvejelser har muligvis fået Bolsonaro på andre tanker. Kina er nemlig Brasiliens største handelspartner.
TIdligere har den brasilianske præsident advaret om, at Kina er ved at købe Brasilien, men han har ifølge South China Morning Post været under pres fra landbrugslobbyen for at mildne forholdet til den asiatiske gigant. Da Trump begyndte at lægge told på kinesiske varer, flyttede Kina en del af importen af soja fra USA til Brasilien.
Aftale mellem Kina og Frankrig
Kineserne blev tidligere i år enige om en fælles erklæring med Frankrig, som lover, at begge vil arbejde hårdt for at realisere Paris-aftalen og vedtage nye mål for at bekæmpe tabet af biodiversitet næste år.
Begge lande lover at styrke deres klimahandlingsplaner. Nationerne er ifølge Paris-aftalen forpligtet til at opdatere deres klimaløfter næste år, og det er nødvendigt med mere handling, da de nuværende strategier er langt fra at kunne holde temperaturstigningen under 2 eller helst 1,5 grader, hvilket er målet i den globale klimaaftale.
Efter det fejlslagne klimatopmøde i København i 2009 indgik den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, en række bilaterale aftaler om klimaet med Kina, der ifølge iagttagere var stærkt medvirkende til, at Paris-aftalen kunne vedtages i 2015.
