Burma: Enormt industrikompleks ikke længere kun på tegnebrættet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Kevin Loumann Eienstrand, U-landsnyt.dk

I slutningen af oktober påbegyndtes byggeriet af de første fabrikker i Thilawa Special Economy Zone, et 400 hektar stort industrikompleks, i Burma. Projektet er et samarbejde mellem den japanske og burmesiske regering, og forventes at sætte gang i væksten, når det står færdigt til sommer. 

Burma er nummer 182 ud af 189 lande på Verdensbankens Doing Business liste, der rangerer lande efter, hvor attraktivt det er at starte eller drive virksomhed i landet. Alligevel har tre store industriprojekter tiltrukket virksomheder fra hele verden.

Det største af de tre projekter, Thilawa Special Economy Zone(TSEZ), forventes at skabe 70.000 arbejdspladser, når det er færdigbygget næste sommer.

Det store industrikompleks er delvist ejet af den burmesiske og japanske regering samt virksomheder fra de to lande.

Projektet er sammen med to lignende projekter et led i Burmas plan for økonomisk vækst, der tidligere har åbnet op for bedre muligheder for udenlandske investorer.

Fritaget fra sløvende lovgivning

Blandt årsagerne til Burmas dårlige placering på Verdensbankens Doing Business-liste er, at det er tidskrævende og besværligt at eksportere eller importere varer og materialer.

For at undgå det besvær er TSEZ fritaget for loven om import og eksport samt loven om udenlandske investeringer. Derfor kræver det kun en godkendelse af bestyrelsen i TSEZ, hvis man som virksomhed skal handle med udlandet.

De gunstige forhold for eksportering har betydet at blandt andet de japanske bilgiganter Toyota og Suzuki allerede har købt en plads i det store industrikompleks. Foruden de japanske og burmesiske investorer, har det 400 hektar store projekt tiltrukket virksomheder fra Kina, Indien og USA.

Drømmer om det fine selskab

Siden Thein Sein i 2011 overtog præsidentembedet med løfter om økonomiske reformer og vækst, har landets optimister drømt om den dag, hvor Burma kommer på niveau med økonomier som Thailand og Singapore, men der er lang vej endnu.

Tænketanken McKinsey Global Institute mener, at burmeserne har grund til at drømme og vurderer, at mere end halvdelen af verdens forbrugere med en daglig indkomst på over 10 dollars (ca. 60 kr.) i 2025 vil bo under fem timer med fly fra Burma.

Desuden ligger landet lige mellem de to hurtigt voksende økonomier i Kina og Indien, og med både olie, gas og ædelsten i undergrunden, er der gode muligheder for at dyrke relationerne til de store naboer.

Nødvendige reformer

Lige netop i forhold til udenlandske investorer er der kommet reformer siden Thein Seins tiltræden, og det har betydet at udlandets investeringer i Burma steg fra 901 millioner dollars i 2012 til 2,6 milliarder dollars i 2013, hvilket svarer til næsten en tredobling.

I følge The Economist Intelligence Units analyse kræver en fortsat udvikling dog mere end reformer på erhvervs- og handelsområdet. Lige nu går gennemsnits burmeseren kun i skole i fire år, og her er der for alvor brug for reformer.

Hvis landet skal kunne følge med sin egen økonomiske vækst, kræver det en veluddannet arbejdsstyrke, vurderer The Economist Intelligence Unit.