Styret i det uroplagede afrikanske land vægrer sig mod at lade fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union (AU) komme ind.
“Vi vil ikke tillade udenlandske soldater i Burundi. Vi har ikke brug for dem, siger præsident Perre Nkurunzizas talsmand, ifølge flere medier.
“Vi har en lovlig og demokratisk valgt regering, som burde konsulteres, før den slags beslutninger bliver truffet”, tilføjer han.
Lørdag meddelte Den Afrikanske Union, at den vil indsætte 5.000 soldater og politifolk i den tidl. belgiske besiddelse og gav regeringen en frist på fire dage til at erklære sig enig.
It is the first time the AU is invoking a rule allowing it to deploy a force without a country's consent, the BBC's Anne Soy reports from Nairobi.
The clause in the AU charter allows it to intervene in a member state because of grave circumstances, which include war crimes, genocide and crimes against humanity.
Dyb bekymring i New York
Samtidig skriver FNs Nyhedstjeneste lørdag fra New York:
Voicing deep concern at the continuing escalation of violence in Burundi, the United Nations Security Council called for urgent acceleration of mediation efforts by East African States and urged all Burundian stakeholders to fully cooperate with a proposed African Union (AU) peace-keeping mission.
“Should mediation efforts not restart immediately alternative options might be considered by the AU and UN,” the 15-member body said in a presidential statement on the Central African country, where an upsurge in violence has awakened fears of a relapse into the decades of war between Hutus and Tutsis that killed tens of thousands.
“Only a genuine and inclusive dialogue, based on respect for the Constitution and Arusha (peace) Agreement, would best enable the Burundian stakeholders to find a consensual solution to the crisis facing their country,” the Council said.
Noting the AU decision to deploy an African Prevention and Protection Mission in Burundi (MAPROBU), it called on all Burundian stakeholders to fully cooperate and urged African Member States to pledge troops and police for it.
It highlighted the utmost importance of UN contingency planning to develop options for the international community to respond to any further deterioration.
And of urgently deploying a UN team under the leadership of the UN Special Adviser to Conflict Prevention, M. Jamal Benomar, to work with the Government, AU and other partners to develop such options.
“Det kan ende med et helvede”
USA's FN-ambassadør har angiveligt sendt en hastigt skrevet note til Frankrigs og Storbritanniens FN-missioner i New York, skriver DR online fredag.
“OBS! Vi forlader Burundi”, skrev Samantha Power lørdag i en mail, som det amerikanske medie VICE har fået fat i.
“Vurderingen er, at det ender med et helvede”.
Samantha Powers bekymring deles af Zeid Raad al Hussein, der er FN's højkommissær for menneskerettigheder.
"Flere end 400 er dræbt, og 3.500 anholdt siden protesterne startede i april, og de døde dumpes i gaderne på snart sagt natlig basis”, sagde han torsdag i en advarsel til Sikkerhedsrådet.
Siden april er flere end 220.000 flygtet fra det borgerkrigstruede land.
Men den seneste dages eskalering har skabt ny bekymring
I hovedstaden Bujumbura er mange hjem allerede forladte, mens andre beboere er ved at pakke deres tasker og flygte.
“Der er frygt alle vegne”, siger en kvinde til Wall Street Journal.
Udlændinge evakueres
Søndag morgen evakuerede USA det meste af sit personale fra Burundi og advarede borgere om at besøge det afrikanske land. Det samme har Danmark gjort.
“Landet er ved at synke ned i den slags vold, der ender med grusomme forbrydelser”, advarede FN's rådgiver i forebyggelse af folkemord, Adama Dieng, torsdag på Al Jazeera.
Han henviste til folkemordet i Rwanda i 1994.
Tvillingelandene har stort set samme etniske fordeling, men mordene i Burundi er politiske, fastholder bl.a. britiske The Telegraph.
Præsident Nkurunziza er tidl. leder af en hutu-oprørsgruppe og har siddet ved magten siden 2005.
Blodig historie
Hele to gange i nyere tid har Burundi oplevet konflikter, som senere har fået betegnelsen folkedrab, skriver DR online.
Det første fandt sted i 1972 og begyndte, da Hutu-politifolk indledte et oprør i landets vestlige del. Oprøret havde en klar etnisk dimension, og øjenvidner har beskrevet, at politifolkene dræbte alle tutsier, de mødte på deres vej.
Reaktionen fra Burundis tutsi-dominerede regering og militær var brutal. Regeringssoldater myrdede hutuer i tusindvis. Folkedrabets dødstal ligger et sted mellem 80.000 og 210.000.
Rædslerne fra 1972 blev gentaget i 1990'erne.
Burundis først folkevalgte hutu-præsident Melchior Ndadaye blev myrdet af tutsi-ekstremister i 1993. Mordet udløste den 12 år lange borgerkrig mellem hutuer og tutsier – i alt 300.000 personer blev dræbt.
Folkedrabet i Burundi i 1993-1994 skete sideløbende og i tæt samspil med hutuers folkedrab på tutsier og moderate hutuer i nabolandet Rwanda. Her døde mellem 800.000 og en million.
Kan det ske igen?
Magtdelingsaftalen fra 2005 betød, at hutuer blev integreret i den hidtil tutsi-dominerede hær og centraladministration.
Foreløbig er langt de fleste tutsier i militæret forblevet loyale, og på samme måde er modstanderne af præsident Pierre Nkurunziza en blanding af tutsier og hutuer. Lederen af det mislykkede kup i maj er f.eks. hutu.
Analytikere påpeger, at den aktuelle konflikt i Burundi endnu ikke har haft nogen betydelig etnisk dimension.
Men de to parter beskylder gensidigt hinanden for at opildne til en etnisk konflikt, og faren lurer hele tiden i et land med Burundis historie.
“Der er kommet et helt anderledes forhold mellem de to grupperinger. De er vant til at leve sammen og operere sammen. Men man er altså nervøs for, om det kan holde”, siger Holger Bernt Hansen, professor i Afrikastudier ved Købehavns Universitet til DR online.
