Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Fødevareministeren ønsker ansvarligt soja i Danmark – selvom den mest udbredte certificeringsordning ifølge miljøorganisation risikerer at rydde endnu mere skov.
De alvorlige historier om naturødelæggelser, afskovning og livstruende sygdomme i Latinamerika som følge af dansk import af soja har gjort indtryk i Fødevareministeren.
Derfor forsøger Karen Hækkerup at opnå en aftale om, at den importerede soja i Danmark skal være certificeret.
“Fødevareministeriet ser certificering som en stor del af løsningen, men det er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opnå og dokumentere ansvarlighed”, siger Lasse Juul-Olsen, specialkonsulent i NaturErhvervstyrelsen.
I ministeriet mener man ikke, at lovgivning er den rette vej at gå.
“I stedet opfordrer fødevareministeren industri, producenter og detailhandlen til at gå sammen med ngo’er og myndigheder om en fælles erklæring om, at al import af både soja og palmeolie skal være ansvarligt produceret inden for en overskuelig fremtid”, siger Lasse Juul-Olsen.
Derfor har Fødevareministeriet nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af industrien, interesseorganisationer og NGOer, der skal komme med en løsning på problemet i foråret 2014.
Arbejdsgruppen var oprindeligt på 25 medlemmer, men Miljøbevægelsen NOAH er kommet med i gruppen i sidste øjeblik, så den nu består af 26.
Kritik af ansvarligt soja
Det fremgår endnu ikke, hvilken certificeringsordning, der vil blive anvendt, men Round Table of Responsible Soy (RTRS) kommer efter alt at dømme til at spille en stor rolle.
I Holland har man valgt denne løsning. Her underskrev de relevante parter en hensigtserklæring i 2012 om at alt importeret soja skal være certificeret.
Og det er bestemt ikke alle, der mener, at RTRS-soja er ansvarligt.
Miljøbevægelsen NOAH forklarede i et interview med U-landsnyt.dk, at en omlægning til RTRS-soja vil forværre konsekvenserne af den danske soja-import.
Standarderne for certificeringsordningen forhindrer, at dyrkning af sojaen direkte rydder skov. Til gengæld kan RTRS-sojaen ifølge NOAH dyrkes på marker overtaget fra anden landbrugsproduktion, der så må rydde skov for at fortsætte produktionen et andet sted.
RTRS-soja forhindrer derfor ikke en udvidelse af sojamarkerne og dermed en udvidelse af den samlede mængde af jord, der anvendes til landbrug.
Miljøbevægelsen mener, at det vil lægge yderligere pres på skov, natur og miljø.
“Det er korrekt, at en række organisationer ikke har ønsket at deltage i processen, og kritiserer at barren ikke er sat højt nok, hverken i forhold til miljømæssige eller sociale forhold” siger Lasse Juul-Olsen.
Et kompromis mellem miljømæssige, sociale og økonomiske interesser
Round Table of Responsible Soy er en sammenslutning af store virksomheder, interesseorganisationer og NGOer. De har nogle standarder, og hvis en producent kan leve op til disse, udsteder RTRS en certifikation, der skal signalere, at sojaen er ansvarligt produceret.
Men NOAH er kun en blandt flere danske og internationale miljøorganisationer, der kritiserer ordningen. Bl. a. tillader ordningen genmanipulerede afgrøder.
“RTRS er udtryk for et kompromis mellem miljømæssige, sociale og økonomiske interesser, idet dets grundlæggende principper og kriterier er resultat af en såkaldt multi-stakeholder roundtable proces”, forklarer Lasse Juul-Olsen.
Det betyder, at flere forskellige parter sammen skal nå til enighed om standarderne for, hvornår sojaen kan kaldes ansvarlig.
Soja med en bedre social og miljømæssig profil vil naturligt have en højere pris, og det kan være svært at få industri og forbrugere til at acceptere dette.
“Samtidig er det en udfordring at få industrien til at efterspørge RTRS-certificeret soja, fordi mange påpeger at det er for dyrt”, siger Lasse Juul-Olsen.
RTRS-soja eller ingenting
WWF gav i et interview med u-landsnyt.dk udtryk for, standarderne endnu ikke er gode nok. Men miljøorganisationen har den holdning, at en øget efterspørgsel efter ansvarligt produceret soja på sigt vil bedre forholdene.
Det er også en af grundene til, at Fødevareministeriet har tiltro til ordningen.
“RTRS er som mange andre multi-stakeholder certificeringsordninger en såkaldt ”progressiv” ordning, hvilket betyder at standarderne løbende revideres i multi-stakeholder forummet. Jo flere virksomheder og organisationer, der engagerer sig i RTRS med ønske om at sætte ansvarlighedsbarren højt, jo lettere vil det være at skrue op for ambitionsniveauet over tid”, siger Lasse Juul-Olsen.
NOAH giver udtryk for, at RTRS-soja er værre end ingenting. Og Lasse Juul-Olsen påpeger, at ingen certificering af dansk soja-import er mere sandsynlig end strengere standarder.
“For mange interessenter er spørgsmålet i praksis derfor ikke så meget, om man foretrækker RTRS eller noget skrappere, men snarere om man foretrækker RTRS eller ingenting.”
