Der har været stille fra Danmarks største humanitære organisation, siden den amerikanske regering brat satte en stopper for alle humanitære bidrag i slutningen af januar. Men onsdag var Dansk Flygtningehjælp klar til at melde ud. Det amerikanske bistandsstop har allerede haft enorme konsekvenser for organisationen og de mange mennesker, som er afhængige af deres hjælp.
Men det fulde omfang af konsekvenserne vil vi først se mod slutningen af året, fortæller generalsekretær Charlotte Slente til Globalnyt, men understreger, at organisationen har en solid økonomi.
“Vi har jo aldrig i vores 70 års lange historie stået i den situation, at vi har været udsat for at få suspenderet allerede indgåede kontrakter på den måde, vi ser her. Så det er jo en fuldstændig unik situation at stå i.”
Prognosen lige nu er, at op mod 2.000 medarbejdere skal fyres, hvis den amerikanske suspendering af bistanden bliver til et permanent stop. Det svarer til en fjerdedel af organisationens ansatte. Og som en direkte konsekvens risikerer over to millioner mennesker at miste adgangen til vigtig livreddende nødhjælp, vurderer Dansk Flygtningehjælp.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå”
Det var det, den samlede medarbejderstab på godt 8.000 mennesker fik at vide fredag 7. februar. En tung besked, der sætter de mange ansatte rundt i verden i en meget vanskelig situation, fortæller Charlotte Slente.
Det er klart, at det her kommer til at ramme alle niveauer af vores organisation, dels ude i landene, men også vores regionskontor og hovedkvarteret
“Det berører mig virkelig dybt, fordi mange af de folk arbejder jo på nogle arbejdsmarkeder, hvor det ikke nødvendigvis vil være særligt nemt at finde et andet job. Så det her bliver selvfølgelig rigtig alvorligt for rigtig mange af vores medarbejdere rundt omkring i verden,” siger hun.
“Det er klart, at det her kommer til at ramme alle niveauer af vores organisation, dels ude i landene, men også vores regionskontor og hovedkvarteret.”
Næststørste donor
Når det er sagt, så er det et led længere ude i kæden, hvor de største konsekvenser mærkes, understreger Charlotte Slente. Indsatser i 21 lande er allerede blevet påvirket.
“Det handler selvfølgelig for det første om de mennesker, vi hjælper ude i verden. Og det er der, at den allerstørste, men også den allerførste konsekvens opleves.”
Det betyder, at over 30.000 mennesker i det krigshærgede Sudan ikke længere får basale fornødenheder som mad og medicin, mens knap 20.000 vil miste adgang til vand og sanitet. I Sydsudan støtter Dansk Flygtningehjælp næsten 180.000 internt fordrevne i ti lejre, men uden amerikansk støtte, kan organisationen ikke længere opretholde kritisk infrastruktur, såsom forebyggende indsatser mod oversvømmelser. I Ukraine har Dansk Flygtningehjælp måtte indstille minerydningen af et område på 350.000 kvadratmeter.
Læs også: USAID har fået dødsstødet: “Det her er et ideologisk projekt, som handler om at afskaffe bistanden”
Det er ikke småting, når Dansk Flygtningehjælps næststørste donor stopper for pengetilførslen, som udgør en femtedel af organisationens budget for 2025.
Har Dansk Flygtningehjælp gjort sig for afhængig af USA, når det her kan koste op mod 2.000 af jeres ansatte jobbet?
“Altså, vi er jo sat i verden for at redde menneskeliv, hjælpe flygtninge og fordrevne på hele kloden ved at levere både livreddende nødhjælp, men også hjælp til mennesker, der lever på flugt i mange år.”
“Vi er afhængige af donorer, der støtter humanitært arbejde, hvor vestlige lande typisk er de store finansielle partnere. De sætter deres lid til os som organisation, og kan se, vi kan levere.“
“Da 40 procent af al verdens udviklings- og humanitær bistand kommer fra USA, som i årtier har været verdens største donor uanset hvem, der har siddet på magten, er det klart, at USA har været en vigtig donor for os. Ingen kunne have forudset at dette ville ske.”
USA som fremtidig samarbejdspartner
Om de seneste ugers begivenheder i USA har ændret hendes syn på USA som partner- og donorland, understreger Charlotte Slente, at hun anerkender USA’s ret til at trække sig fra samarbejder og beslutte, hvordan de ønsker at støtte. Men hun begræder den abrupte og kaotiske proces, der allerede har haft katastrofale konsekvenser for verdens fattigste og mest sårbare.
Dansk Flygtningehjælp lancerede også sidste år planer om at åbne et kontor i USA i 2025 under navnet “DRC USA”. Om det fortsat er planen, kan hun på nuværende tidspunkt ikke sige noget om.
Men hvis USA beslutter sig for at genoptage samarbejdet, er der intet til hinder for det.
“Vi har nogle principper, som handler om, at vi skal kunne levere vores bistand uafhængigt og ud fra nogle principper om, at vi er apolitiske i den måde, vi gør det på. Og det er sådan set grundlaget for det arbejde, vi har med vores donorer, og den kontrakt, vi indgår med vores donorer, at de accepterer det grundlag,” siger hun.
Det er da heller ikke fordi, at dialogen med Washington er lukket ned. Efter det pludselige stop for udbetalingerne har det amerikanske udenrigsministerium lempet en smule for indgrebet. Det gælder for eksempel fødevarehjælp.
De retningslinjer, der kommer ud af den amerikanske regering, er meget begrænsede
Derfor er organisationen i gang med at gennemgå projekt for projekt, hvilke aktiviteter der kan fortsætte.
“Det er et lidt større arbejde, fordi det skal også gøres grundigt, samtidig med, at de retningslinjer, der kommer ud af den amerikanske regering, er meget begrænsede. Og derfor er det en rimelig svær opgave at finde ud af, hvad det egentlig er, der kan være omfattet af de her undtagelser.”
Nye donorer?
Alligevel står det klar, at der er mange aktiviteter, som ikke er omfattet af undtagelserne. Derfor er organisationen også i fuld gang med at afsøge mulighederne for, at andre donorer vil træde til.
Det være sig andre regeringer, globale fonde eller private bidrag. Men da omfanget er så stort, tror Charlotte Slente ikke det er realistisk, at skadevirkningerne kan modvirkes helt. Langt fra.
“Det er jo en tilpasningsproces, som vil komme til at foregå i løbet af i år, er planen. Og mens vi taler nu her, er vi jo stadigvæk ligesom ved at forstå konsekvenserne af det, også de bredere konsekvenser for vores operation. Så det vil tage i løbet af 2025 at gøre os klar til at tilpasse os.”
Det vælter stadig ud med nyheder om det amerikanske bistandsstop. Senest har en føderal dommer i Washington D.C. beordret præsident Donald Trumps administration til at genåbne for betalinger til samarbejdsparterne på området for udviklingsbistand.
